Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra april, 2011

Z som Zebragræs ;-)

Ugens bogstav  i ABC Scandinavia er Z - et lidt svært bogstav. I tankerne har jeg været omkring zink, men vi bruger ikke zink-potter og lignende i haven. Så er der sommerblomsten Zennia, men den har jeg ikke - selvom den er vældig fin!

Men så var det, at jeg fik den idé, at der må være zebragræssser på Overdam planteskole i Hørsholm. Jeg have planlagt, at tage mine forældre med på 'udflugt' dertil. Min mor er meget haveinteresseret og er medlem af Det Danske Haveselskab og holder derfor Haven (jeg er så heldig at få lov at låne bladene :-). Overdam nævnes ofte i både Haven og Alt om Haven i forbindelse med græsser, så det måtte være en udflugt værd. Så jeg forventede at se zebragræs, som er helt specielt og et af naturens underfundigheder med striberne på tværs. Så derfor;

Z som Zebragræs

Vi tog til Overdam i går og gik en tur i udstillingshaven - desværre er det lidt for tidligt endnu for at kunne danne sig et godt indtryk af græsserne. Men jeg skal helt sikkert tilbage dertil…

Smukke ældgamle magnolieblomster

Magnolietræet står endnu hvidt, men det er desværre begyndt at sne med store hvide kronblade. En skønhed, som vi kun har fornøjelsen af i ganske kort tid.


Vidste du, at magnolietræet kan spores hele 100 millioner år tilbage og at blomsteropbygningen stort set ikke har ændret sig siden?

Sommerblomster til skygge

I forbindelse med det kommende bed bag det nye stakit, er der en lille stribe jord op mod havehuset. Her har jeg tidligere haft sommerblomster og sådan må det være igen! Men også denne stribe ligger i skygge det meste af dagen, så jeg har været på jagt efter en et-årig.

Jeg fandt frem til, at følgende et-årige kan anvendes; is-begonie, flittighans, flittiglise, mamelukærme, engelsk pelargonie, fuschia og lathyrus. Men der skal påregnes, at blomstringen ikke bliver helt så rigt, som i mere solrige områder.

Mamelukærmer vandt jeg i Lines Give Away, så dem havde jeg. Og så bestemte jeg mig for is-begonier, som jeg har været på jagt efter. Det har ikke været helt nemt og det skyldes sikkert, at det endnu er for tidligt, at plante sommerblomsterne ud. Men jeg fandt dem tilsidst i et byggemarked!


Jeg kunne ikke dy mig, men måtte have mameluærme-frøene i jorden og de små is-begonier plantet. Men da det endnu er koldt om natten og DMI lover 0° natten mellem søndag og mandag har jeg nok været …

Jordbær i blomst

Et par aflæggere af jordbærene har forvildet sig ind i drivhuset. Jordbærplanterne har fået lov at blive i drivhuset fordi de står bag kapilærkasserne og derfor ikke fylder unødigt.

Den allerførste jordbær-blomst er sprunget ud. Og da det kun drejer sig om et par enkelte planter, kan vi ikke fylde en skål med modne jordbær. Men vi får altid et par tidlige bær fra drivhuset - en lille lækker mundfuld - som bare smager bedre end de købte!

Det sneer

Det går rigtig stærkt i haven i disse dag og det dejlige vejr må få det meste af skylden. Det lune vejr med masser af sol har virkelig sat gang i saftstigninger og grokraft og dag for dag kan man se planterne forvandles.

Mirabellerne startede blomstringen for ganske få dage siden og allerede nu er det begyndt at sne med de hvide blomsterblade, som falder til jorden. Jeg kan da godt spekulere på, om bierne har nået at være forbi for at bestøve blomsterne!

Judaspenge

I enhver barnedrøm indgår vist ønsket om at få et pengetræ - for ikke at tale om de voksne! Noget af det tætteste vi kommer på et pengetræ, er vel den to-årige plante judapenge - Lunaria annua. Jeg er dog ikke sikker på, at børnene vil være tilfredse med en judaspenge-plante ;-)


Og smuk er den, som den står her og blomstrer, som én af de allerførste frøsåede planter i foråret. Udover den viste farve, som kan changere i forskellige nuancer, findes der også en judapenge med hvide blomster samt én med broget løv. Planten er nøjsom og kan vokse i stort set al slags jord og den kan både vokse i sol og skygge.

Blomsterne bliver senere til frøstande, som ligner sølvskillinger og det er heraf, at planten har fået det danske navn - judaspenge. Frøstandene kan bruges tørrede i dekorationer. Jeg lader istedet frøstandende pynte i havens bede. Frøene selvsåer sig derfor i haven og kommer vidt omkring. Men hvis de frøsåede planter bliver for mange eller kommer 'forkerte' steder, er planten…

Påsken er slut

Det har været en super dejlig påske med et vidunderligt vejr. Vejret har været udnyttet til sidste minut og der har været gang i havens projekter - vi har nået meget, hvis jeg selv skal sige det. Påsken er desværre ovre for denne gang ligesom narcissen 'Ice Follies' er ved at takke af for denne gang. Heldigvis er dobbelte hvide tulipanerne på vej og tager snart over.

Et andet sted står denne narcis 'White Cheerfullness' - dette er de første blomster som er sprunget ud. Løggene er lagt i efteråret, så det bliver spændende at se nogle flere af dem i blomst. Men det første indtryk er positivt.

Heldigvis er påskeferien ikke slut for mit vedkommende og jeg har endnu fire dage til haven bl.a. på bedet bag det nye stakit og så lige lidt andre gøremål! Og vejret lover godt - så det er så fedt, at jeg kan bruge mere tid i haven ♥

Hvidt stakit/rumdeler

Så er stakittet blevet malet hvidt og nu er det terrassens tur til at blive 'kærtegnet' med en pensel!

Vi mangler endnu at tage stilling til, om der skal bygges en 'væg' vinkelret på stakittet og ud til den sorte stolpe, som anes bag stolen til højre i billeder. Bag stolen står grillen normalt, så jeg synes det vil være hensigtsmæssigt, at få arealet delt i en køkken-afdeling og en sofa-afdeling. Vi får se...

Et morads med idéer

Et par bede er blevet groft forsømt de sidste par år. Det ene bed bliver nemlig afgrænset af bagsiden af stakittet. Det har ligget på kanten af et tidligere dam, så da vi nedlagde dammen ødelagde vi dets idé. Og da vi gik igang med at lave den nye terrasse, blev bedet yderligere ødelagt. Så nu ligner et et morads, som trænger til en kærlig hånd (eller flere). Men der er opstået et spændende rum, som indbyder til at der bliver arbejde med det.

Stakittet giver form på bedet lige bag, idet det afgrænses af stakittets bagside. Jeg har en idé om, at bedet skal udviddes til venstre langs stakittet og at det fortsat skal være et stenbed. Foran beddet anes pigsten lagt som belægning på en sti, som deler sig enten op til terrassen eller forbi det andet bed.

Pigstensstien er til højre i billedet og til højre for det andet bed, som ligger omkring et birketræ. Planterne i beddet har fået lov til at brede sig og i forbindelse med tilblivelse af den nye terrasse, blev beddet brugt som oplagsplads for…

Status på påskens projekter

Der sker en masse på terrassen og vi får en masser af frisk luft hele dagen. Vejret har været af de helt skønne for april måned og det er udnyttet fuld ud. Indimellem arbejdet har vi spist alle måltider på terrassen og igår trak vi først ind kl. 20.30 - vidunderligt :-)

Vi har haft besøg af svigermor og pap-svigerfra, som har hjulpet os et par dage. Og det har været den sædvanlige arbejdsfordeling og projekterne er skredet godt fremad. Det er så dejligt med hjælp, men samtidig er vi også sammen på en helt anden måde, når der er en aktivitet at være sammen om. Snakken går altså godt samtidig med og på den anden side, så er det også helt legalt ikke at sige noget, mens man arbejder. Vi nyder det alle fem :-)

Den gamle træ-terrasse har fået udskiftet rådne brædder og er blevet klodset op igen, så den ikke gynger, når vi går på den. For et par dage siden blev den vasket og idag har den så fået grunder. Den er klar til en gang træbeskyttelse i ibenholt sort om et par dage.

Der er lavet sta…

Tidlige tulipaner

De første tidlige tulipaner har vist sig. Jeg plantede dem i græsplænen sidste efterår og det er bare skønt, at se dem poppe op med deres dejlig farver i græsplænen - flere af de tidlige, tak :-)

Den gule øverste er en Tulipa 'Tarda' og den nederste er en Tulipa 'Persian Pearl'.

Græsplænen når at blive lang, ja den trænger faktisk til første klipning allerede nu. Men løgene skal have lov til at samle næring og bladene skal visne væk af sig selv, så plænen bliver lang. Men pyt, for plæneklipperen er ikke hjemme. Plæneklipperen er til service og maskinværkstedet har mange plæneklippere, der vente på det årlige serviceeftersyn, så det varer endnu én uge inden vores plæne kan blive forårsstudset!

Stille have-morgensysler

Hvad  skal man give sig til, når vækkeuret viser 5.30, tanker om haveprojekter fylder hovedet og man bare ikke kan falde i søvn igen? Morgenens sysler skulle være stille, for resten af huset sover. Så jeg tog mig en surf-tur på havebloggene - jeg må da opdateres på alle bloggene, for de 'haveglade' har været igang i det gode vejr - og så fik jeg jord under neglene; frø og stiklinger!

Jeg har modtaget frøene fra LinesGive Away. Der var før fra tomaterne 'Yellom Pear' og Black Cherry', som er sået - det skulle være nu, for at de kan nå at blive til noget. Derudover har jeg sået stor rød mælde. Den kan sandsynligvis sået direkte i et bed, men mine bede bærer i øjeblikket præg af 'påskens projekter'. Rød mælde glæder jeg mig meget til at stifte bekendtskab med.

Af svigermor har jeg fået 'afklip' fra hendes lyserøde pelargonier og af dem har jeg lavet stiklinger. Derudover har jeg selv købt en hvid spansk marguerit til at lave stiklinger af. Så jeg har f…

Påskeliljer til påske

Så fik jeg ret i mon påstand; påskeliljerne blomstrer ï påsken - det må da ene og alene skyldes, at påsken falder så sent i år.
Inspireret af Birgitte og senere Merete har jeg været i haven for at tælle og fotografere mine påskeliljer. Og jeg fandt fire forskellige påskeliljer samt mange små påskeliljer. Og der er endnu ihvertfald to mere på vej, som stadig står i knop.
Påskelilje 1 og 4 stammer fra mine forældres have og er altså løg med historie fra mit barndomshjem. De to øvrige - 2; Narcissus 'Ice Follies' og 3; Narcissus 'Lemon Glow' - er sat i efteråret, så jeg har været noget spændt på at se dem "in real life" - jeg er glad :-)

Y for yndige vibeæg

I efteråret lagde jeg vibeæg i et bed og de er nu begyndt at springe ud. Og jeg synes, at de er meget yndige med lilla tern - iøvrigt den eneste blomst med tern!

Der siger jeg Y foryndige vibeæg

Og de er kærkomne, men for mig også en lidt anderledes forårsblomst. Men yndige er de, som de står der med deres nikkende klokkeblomster i lilla tern.


I den tidligere have på Fyn, satte jeg et år løg af vibeæg, men ikke én eneste viste sig det følgende forår - jorden har nok ikke været god nok til at løget kunne trives! Men nu er det heldigvis lykkedes at få en lille bestand af vibeæggene. Og måske jeg skulle få fat i løg af de hvide til efteråret, som iøvrigt også er ternede trods det, at de er hvide.

Denne uges indlæg til bogstavet Y i ABC Scandinavia - som endnu ikke har offentliggjort bogstavet Y, men det kommer på fredag som sædvanligt - jeg er bare for tidligt ude!

Påskens projekter er i hus

Så er materialerne til påskens projekter hjemme. Vi har planer om, at den gamle terrasse, skal have skiftet nogle rådne brædder og et tidlgere plantehul, hvor to store sukkertoppe har stået, skal have brædder på. Derefter skal terrassen have Gori - vi har valgt en sort og håber, at vi derved får dækket lidt af forskellen på de nye og gamle terrasssebrædder.

Derudover har vi indkøbt, så vi kan komme igang med at lave et stakit rundt om terrassen. Det bliver så dejligt, at få lavet et "rum", hvor vi kan sidde uforstyret for indkig fra sti og vej og hvor vi får støjen fra landsbyens gennemgående vej minimeret.

Nåh ja, så røg der også lige et par stolper mere i traileren, så jeg har mulighed for at lave et par espalier til haven. Bl.a. har vi en gammel tobakspibeplante, som blev klippet i bund forige forår. Den har ikke længere noget at slynge sig op i, så de store lianer skal have et rionet at vokse op af.

Endnu én dag på arbejde og så er det påskeferie. Og vi har fri i ugen e…

Hurra jeg vandt :-)

Line fra Dalgaarden havde en Give Away med frø, som jeg deltog i - og tænk jeg var så heldig at vinde :-)


Nu kan jeg se frem til at få dejlige planter i haven. Line skriver om frøene; Tomatfrø (som sagtens kan give et godt udbytte, selvom du ikke har drivhus!!), stor, rød mælde (god i salater, eller som sommerblomst i staudebedet som i Anne Justs have), harlekin-tagetes (høj, med gule-orange-stribede kronblade), og endelig mameluk-ærme (lyserød eller hvid sommerblomst, meget nem).

Det er skønne frø, som jeg vil glæde mig til at så og følge i min have. Tak til Line :-)

Skvalderkåls-pesto

Skvalderkål hærger i flere bede her i haven og hvor er jeg træt af den. Jeg har opgivet at bekæmpe den i de inficerede bede og er igang med at omlægge dem til græsplæne. Heldigvis har jeg bede, hvor den ikke har holdt sit indtog. Og den kan bare lige vove, basta.

Men skvalderkålen kan bruges rent kulinarisk og det har vi prøvet her til aften. Pesto'en blev serveret til en langtidsstegt (fem timer) skinkesteg og salater.

Vi har lavet skvalderkålspesto inspireret af en opskrift fra det seneste nummer af "Mad og Venner". Pesto'en består af sprøde skvalderkålsblade, mandler, hvidløg, citronsaft, olie, parmesan og er smagt til med salt og peber. Pesto'en blev spist med velbehag til kødet selv sønnike på 10 nød den. Det er en opskrift der skal laves igen og det kan bestemt anbefales at prøve skvalderkålspesto'en.

Skovens tæppe

På min vej til byggemarkedet blev jeg fristet til at gøre et holdt i skoven - et hvidt tæppe af anemoner måtte opleves på tættere hold end gennem en bilrude i fart.

Der er anemoner i hele skoven så langt øjet rækker. Et blødt tæppe, hvor jeg får helt lyst til at lægge mig ned på - men det bliver vist hurtigt lidt fladt og koldt!





Jeg blev fristet til at plukke et par stykker - det kan slet ikke ses i den store mængde anemoner, der findes i denne skov - og har nu en fin lille hvid buket stående til pynt på sofabordet.

Blodribs

Blodribsen står med fine klaser sået tæt ud over hele busken. Og det er ikke for ingenting, at den kaldes for en blodribs, for blomsterne har en dyb blodrød farve, en farve som jeg holder meget af.

Blodribsen er én af de buske, som ofte stod i fordums haver. Jeg husker den tydeligt fra da "mor var dreng" og dengang kaldte vi den blot for ribes. Busken var at finde både i mine forældres have, men også i haverne hos begge hold bedsteforældre. Når jeg lukker øjnene kan jeg stadig huske den karakteristiske duft af ribes!   


Det varer ikke længe før blomsterne springer ud. Klasen bliver mere åben og luftig og den enkelte blomst viser sin hvide midte. Egentligt holder jeg mest at ribes, som de står lige nu inden de springer ud. Jeg tror, at det er den blodrøde farve, som fascinerer mig.

Mens ribes blomstrer er bladene endnu små og tager derfor ikke opmærksomheden fra blomsten. Men senere springer bladene ud og får mere farve. Det er tydeligt at se på bladene, at busken er i fami…

Magnolieknopperne brister

Så er en del af magnoliens knopper bristet og de resterende brister sandsynligvis i løbet af de næste par dage med det gode forårsvejr i sigte.


Så inden længe står hele træet dækket med hvide blomster, som desværre varer så kort. Men når træet står fuldt udsprungen, så er det et smukt syn med alle de smukke uskyldige hvide blomster.

x for hybrider

Latinske plantenavne kan være en prøvelse for nogle - hvorfor huske på de latinske, når langt de fleste planter har danske navne? Men nu er det sådan, at ved at betegne en plante med det latinske navn, så er vi sikker på, at vi taler om den samme plante, dvs. at vi bruger den samme nomenklatur.

"Inden for botanikken og zoologien er nomenklaturen den videnskabelige navngivning, der har til formål at skabe klarhed og entydighed, således at ét bestemt navn er permanent knyttet til én bestemt taksonomisk enhed" (definitionen er lånt her). Og det var den kendte svenske botaniker Linné, der var ophavssmand for det binære nomenklatur dvs. at et plantenavn består af først et slægtsnavn og derefter et artsnavn.

Og nu så til x'et; når to plante-arter krydses, så angives det med et x mellem de to artsnavne og der er dermed skabt en hybrid! Jeg har ofte undret mig over, hvad x'et i plantenavne stod for - men nu ved jeg, at det er en krydsning mellem to arter!


Nu går jeg ikke så …

Jeg elsker masser af rynker

Rabarberen skyder hastigt op fra jorden. Den starter som en lille rød knold, som senere åbenbarer et lille blad med masser af dejlige rynker - jo nyere og mindre bladet er, jo flere rynker.

Nu er det tilfældigvis sådan, at jeg har en forkærlighed for rynker - en 'erhvervsskade'. For har mine patienter hævede arme, hænder eller fingre, så elsker jeg at se, at de får rynker = mindre hævelse, hvilket betyder, at patientens rehabilitering er på rette vej!


Det var et sidespring, så tilbage til rabarberen. Jeg tror, at min rabarber tilhører den sene slags, for jeg kan se på flere andre haveblogge, at andres rabarber er langt længere fremme og endda så langt, at der kan høstes. Men det varer endnu et par dage (læs uger) før jeg kan trække de første sprøde rabarber stængler fra planten. Men den dag det sker, vil vi smovse i en dejlig rabarberdessert, mums jeg er sikker på, at det vil smage os :-)

Snepryd eller porcelænshyacint

Der findes en lille bestand af denne hvide/sart blå forårsløgblomst med blå striber på. Løgene står i et højbed langs havehuset, som desværre er forsømt med gødning og det bærer jorden præg af. Jeg tror, at de dårlige vækstforhold bærer skylden for, at løget ikke har formeret sig i de sidste mange år. Men derfor er det nu alligevel en smuk løgplante, som lyser op med den mørke jord som baggrund. En løgplante som jeg gerne så flere af i haven.


Men jeg kommer i tvivl om, om det er en snepryd eller en porcelænshyacint? Måske der er nogle, som kan hjælpe med det korrekte navn og hvad forskellen er på de to løgplanter?

Kærmindesøster fra en kær kollega

Forleden spurgte én af mine kolleger, om jeg havde en kærmindesøster i haven, for ellers ville hun gerne forære mig en plante i fødselsdagsgave, da hun vidste, at jeg holder meget af min have og bruger meget tid derude. Og den havde hun med i dag som en forsinket men ikke mindre betænksom og dejlig gave. Skønt at have sådan en sød kollega :-)

Hun nævnte, at der sandsynligvis kunne blive tre planter ud af planten i potten. Men da jeg fik skilt planten, kunne der faktisk blive hele syv nye planter. De er nu pottet op og får lov til at vokse sig større heri, indtil jeg har fundet den rigtige plads til dem i et af de kommende bede - det blå område!

Forårs-gøremål

Efter en dejlig frokost på terrassen gik jeg igang med nogle af forårets gøremål i haven. Et par bede blev rengjort for det spirende ukrudt og en del staudetoppe blev klippet ned.

Roserne fik fjernet granbeskyttelsen i sidste uge. De er allerede i fuld gang med at forberede årets blomstring og står enten med knopper eller med friske blade.


Det siges, at roser skal beskæres, når forsythiaen springer ud, for da er der ikke længere fare for, at en nattefrost kan beskadige roserne. Min forsythia er endnu ikke sprunget ud, men er tæt på. Og jeg vurderede, at den nattefrost, som de lover sidst på ugen, er på så få grader, at den ikke vil skade nyklippede roser. Så nu var det tid til, at jeg skulle igang med rosensaksen og roserne er blevet beskåret idag.

Derudover fik jeg plantet de tre dahlier 'Arabian Night' i en spand og sat til forkultivering i drivhuset. 18 løg fra Dorthealiljer er kommet i jorden. Løgene jeg har fået som gave af en anden haveglad og de er afblomstrede, men h…

Årets første purløgsmad på terrassen

Vejret er skønt og det dufter himmelsk af forår derude. Dørene kan igen stå åbne fra stuen til terrassen, vasketøjet tørrer i den friske luft og vi har spist vores første frokost på terrassen.

Frokosten smager ekstra godt, når den kan indtages i det fri på vores dejlige terrasse i forårets solskin. Og en æggemad på hjemmebagt rugbrød med frisk grønt og med årets første helt friske, sprøde og nyklippet purløg fra haven, ja så bliver det ikke meget bedre :-)

Forkultivering til rette tid

Jeg har længe gået og overvejet, om jeg skulle forkultivere tomatplanter eller om jeg til den tid skal køre enten til Fuglebjerggård eller Toftegård Gartneri for at hente spændende tomatplanter (og så ryger der sikkert lidt mere ned i kurven ;-). Men da jeg stod overfor frøstativerne på planteskolen, blev fristelsen for stor! Et par poser med tomatfrø fandt vejen med hjem.




































Jeg har skyndt mig at så tomatfrøene, for jeg ved, at det er lige på 'sidstningen' af at nå det. Da det er et koldhus jeg har, er der endnu et stykke tid før tomatplanterne skal plantes derud! Jeg håber, at jeg får et par tomatplanter af hver sort, som når at vokse sig store nok til at blive plantet derud til den tid. Jeg krydser fingre!

W for Wupti

ABC Scandinavia er kommet til bogstavet W og det er ikke et helt let bogstav - og det er de kommende heller ikke for den sags skyld. Men jeg synes nu alligevel, at jeg vil være med til slutningen i bogstavlegen, så derfor siger jeg;

W for Wupti og der er pludselig rigtig mange forårsopgaver at tage fat på i haven!

I den forgangne tid har vi haveglade utålmodigt ventet på foråret og har haft svært ved at vente med at gå igang i haven. Eksempelvis gik jeg igang med at klippe stauder ned inden barfrosten viste sit 'grimme ansigt' og jeg fik sået chili i en periode, hvor der var alt for lidt lys - men jeg 'måtte' igang!


Men nu er foråret kommet og det ses tydeligt på havens planter. Buskene står med små lysegrønne knopper, som lige er sprunget ud eller er lige ved det. Stauderne kigger op over jordoverfladen. Forårsløgene står med knopper. Roserne er begyndt at skyde. Der er rigtig mange tegn derude, som peger hen på, at det er blevet forår - skønt :-)

Og nu foråret er komme…

Det var på tide!

Kejserbusken har været sent på den i år! I de foregående år har busken stort set været afblomstret på nuværende tidspunkt. Men endelig kan vi dufte og beundre de skønne blomster på busken.

Idag er det ...

ikke så godt vejr, men det er alligevel min fødselsdag. Jeg har fået mange dejlige gaver og stort set alle kan relateres til haven. Jeg har tidligere omtalt en klematis-bog fra svigermor og -far fra Viborg - en inspirerende forskudsgave. Jeg fik gaver på sengen bl.a. en Actifry, som vi er ved at afprøve - jeg er spændt på udfaldet, når vi lige om lidt skal smage den første portion lavet i maskinen.

Da jeg kom på arbejde havde mine dejlig team-kolleger tænkt på mig og købt den sødeste lilla stedmoderblomst. Og vel hjemme igen fra arbejde stod der en smuk buket på min trappe. Det var en yndig lyserød buket med mange forskellige snitblomster. Det var svigerfar og -mor fra Ribe, som havde sendt mig denne søde og dejlige 'tanke' på dagen.

Da jeg kom hjem fra dagens indkøb stod der endnu en blomst på trappen - vores søde naboer havde betænkt mig med en skøn hvid krysantemum.

Jeg har også fået et par gavekort til indkøb til haven - ih, hvor skal jeg bruge dejlig tid på at kigge og ove…

Trænger du til nye krukker?

For et par år siden overvejede jeg, om jeg skulle udskifte alle de forskellige krukker jeg havde. Det var både glaserede og terakotta-krukker, krukker med forskellige mønstre og uden mønstre. Men istedet startede jeg et lille eksperiment.


Jeg købte en spraydåse med sort udendørsmaling og begyndte at spraymale forskellige krukker. Uanset krukkens struktur og overflade så det faktisk ret godt ud. Men jeg var ret spændt på, hvordan malingen ville holde sig over den første vinter.


Malingenskaller en anelse, men et lille pust fra spraydåsen og så er krukken flot sort igen og jeg har (næsten) nye krukker :-)

Er det magnolietræets frøstand?

Selvfølgelig var vi på havevandring i venindens have og på vores tur rundt fandt vi denne 'ting' i én af hendes magnolie træer. Der var et par stykker mere i træet. Vi undrer os over hvad det er for en 'ting' og gætter på, at det er en frøstand! Ingen af os har tidligere set sådan en frøstand på magnolietræer, så ...


Hvis du har en forklaring, så vil vi da gerne høre mere om denne 'ting' :-)

V for venner og veninder

For mig er det utrolig vigtigt at have venner og veninder - det er det iøvrigt for langt, langt de fleste, for ellers kalder vi det vel social isolation. Og så er der også bekendte, som er dem man møder og lige får det, som jeg kalder for en 'vind og vejr-snak' med og det holder jeg også utroligt meget af.

Men venner og veninder er for mig, dem jeg kan tage en snak med, som går dybere end 'en vind og vejr-snak' og dem som jeg ved, at jeg kan stole på, når jeg fortæller noget privat om mig selv.

At opbygge en vennnekreds kræver en personlig indsats i form af engagement, involvering og empati. Og det kræver tid og tålmodighed, for det skal opbygges over år. Jeg taler af erfaring, for vi har nu prøvet at flytte landsdel to gange: første gang til Fyn, hvor vi boede i seks år og nu har vi så boet her i Nordsjælland i de sidste ni år. Ting Tager Tid - også venskaber!

Og så er der en hel 'særlig' slags venner og veninder, nemlig dem, som man har kendt gennem rigtig ma…