Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Bæredygtighed

Vi forbereder os...

til at der kommer seks nye beboere på matriklen på fredag. Vi har i lang tid talt om, om vi skulle have høns. Det passer godt ind i vores tanker om, at vi gerne vil kunne hente friske fødevarer fra haven (og nej, det næste er ikke fritgående køer ;-). Desuden vil vi kunne fodre høns med grønt affald fra køkkenet. Og sidst men ikke mindst så kunne det være hyggeligt at have høns fritgående i haven til at tage blandt andet dræbersnegle - måske jeg bliver klogere på dette område med tiden...   Og vi har fundet en rigtig god placering til hønsehuset. Der er nemlig et område bagerst i haven, som jeg ikke har fået has på. Det er fyldt med skvalderkål, tørt som bare pokker og det ligger i det nordlige hjørne af grunden. Og lige præcis i dette område er der plads til et hønsehus. Desuden ligger det ca. 10 meter fra bagdøren, så det vil være nemt at hente æg og give hønsene foder. - specielt om vinteren, hvor vi er trukket indenfor i de varme stuer.   Jeg gik derfor i g...

Så blev komposten puttet

Et år er gået siden jeg satte min første kompostbeholder op. Den har været fyldt til kanten flere gange, men materialet falder godt sammen og jeg kan se mellem sprækkerne i bunden, at der er godt gang i komposteringen. Jeg har endelig fået fat i et stykke gulvtæppe til at lægge på som låg. Efter råd fra "Hanne i Haven" har jeg nu puttet komposten med en presenning, så den rigtig kan få fred og ro og ikke mindst lidt mere varme til at formulde. Det betyder, at jeg hurtigt muligt skal have fat i endnu en kompostbeholder, så jeg kan begynde at fylde endnu én med værdifuldt grønt affald. Jeg holder meget af tanken om, at det der kan udnyttes fra naturen, skal tilbage til naturen. Et af de projekter, som jeg kan se skal udføres i det kommende år, er at komposten skal afskærmes. Når vi kommer fra haven omkring havestuen, så møder dette lidet flatterende syn os i baghaven. Godt nok har jeg lige lovprist komposten, men køn er kompostbeholderen nu ikke at se på. Je...

Kompost-forventninger

Komposten startede jeg på, som det første i dette år. Jeg har ikke fået fat i et "låg" til bunken og jeg har heller ikke fået stukket bunken om. Men alligevel så fortsætter jeg med at putte have- og køkkenaffald i kassen.  Jeg lægger alt haveaffald i komposten bortset fra det ukrudt, som har sat frø eller spreder sig med rødder. Eksempelvis har skvalderkål og kvikgræs absolut forbudt adgang til kassen. Fra køkkenet er det alt grøntsags- og frugtaffald dog ikke citrusfrugter, bananskræller og kerner fra for eksempel mango. Der kommer gerne kaffegrums og teblade i komposten og også æggeskaller ryger deri. Men aldrig tilberedt madaffald. Senest er det blade fra haven, som har fyldt den op til randen.  Kassen har efterhånden været fuld et par gange, hvorefter den er faldet sammen igen. Derfor regner jeg med, at der er godt gang i komposteringsprocessen.  Og det kan da ses i bunden af kassen, hvor komposten er begyndt at falde ud mellem bræ...

3 x Tagetes

Tagetes har indtil nu været lig med en bedstemor-blomst. Jeg mener at husker, at begge hold bedsteforældre selv såede og fremdrev tagetes eller fløjsblomster, som de også blev kaldt. Og at tagetesblomsterne ofte blev brugt som kantplante i staudebede. Jeg synes også, at jeg kan fremkalde mig duften af tagetes fra bedsteforældrenes have. For første gang har jeg selv sået tagetes og taget bedsteforældrenes "tradition" med at bruge planterne som kantplante til mig. Dog har jeg forkastet ideen om at bruge dem som kantplante i staudebede. Næh, istedet bruger jeg dem som kantplante i højbedene i urtehaven. Specielt Spanish Brocade er jeg meget tilfreds med. Den er kommet rigtig godt i gang og jeg har fået dem sat så tæt, at de danner en fin kant i det ene højbed. Og så kan jeg slet ikke se mig mæt i de skønne varme farver og farvespillet i blomsterne. Derudover har jeg Harlequin. Jeg havde ikke særlig mange frø tilbage (såede sidste år, men et og andet gik galt), så de stå...

Planlægning af urtehaven

Vi har været i gang med at planlægge hvilke afgrøder, vi skal have i urtehaven. Som inspiration bruger jeg bogen Økologisk have skrevet af Jens Juhl og Sølva Falgren. Bogen er utrolig velskrevet og lige til at gå til. Bogen er allerede min "bibel" udi urtehavens kunst og det er helt sikkert, at det ender med, at den er slidt i laser. Jeg kan helt klart anbefale bogen, hvis du skal i gang med at dyrke urtehaven. Målet er at blive delvis selvforsynende i sommer- og efterårsperioden. Men urtehaven bliver for lille til fuld selvforsyning og desuden har vi ikke mulighed for frostfri overvintring, så det giver sig selv, at i vinterhalvåret må vi købe. I øjeblikket abonnerer vi på Buresøgårds økologiske grøntkasser og det er vi rigtig godt tilfredse med, så det vil vi fortsætte med i vinterhalvåret. Vi har lavet en liste med de forskellige afgrøder, som vi ønsker i urtehaven. For at få overblik over det hele, så har vi oplistet urterne i de forskellige bede ift. sædskifterne ...

Anvendelse af avispotter til spiselige planter?

En storproduktion af avis-potter har været igang - men kors hvor er det et svineri med alt det tryksværte. Jeg har kun mulighed for at lave potterne ved det hvide spisebord, og så er det meget tydligt, hvor meget sværte avispapir indeholder. Da jeg havde lavet alle avispotterne, kom jeg til at tænke på, om avissværten mon var giftig og om potterne derfor er uhensigtsmæssige at så planter i, som senere skal spises som ex. chili. Jeg har søgt på nettet, men har ikke kunnet finde noget entydigt. Bla. fandt jeg en tråd på Havenyt , men jeg er stadig i tvivl om sort tryksværte er giftigt. Og så er det jeg gerne vil spørge jer erfarne havemennesker. Kan jeg anvende avispotterne til planter, som senere skal spises? Om ikke andet så kan jeg da bruge potterne til mine små "hosta-plantlinger" som gevaldigt trænger til at blive priklet om. P.S. Da jeg sad og lavede potterne af den lokale avis kunne jeg ikke lade være med at læse følgende overskrift og jeg måtte trække lid...