Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Fødselsdag

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...

Fødselsdagstur til Spiren

Søsteren min har fødselsdag om ganske få dage og i den forbindelse ville jeg overraske hende. Jeg fik en aftale med svoger om, at jeg kunne hente hende idag kl. 13 og derefter tage hende med på tur. Hun blev selvfølgelig overrasket over, at jeg kom og var spændt på hvor turen gik hen. Men hun fik kun ganske få spor at gå efter. Bl.a. at det var en tur, hvor hun selv skulle vælge sin fødselsdagsgave og at  hun ville komme til at sige næh, ihh og åh. Derudover kunne hun se på GPS'en, at vi skulle køre ca. 1,5 time, for at nå vores bestemmelsessted. Først da vi kørte ind til Gartneri Spiren og bedene langs indkørslen var fuld af blomstrende påskeklokker lugtede hun lunten. Og jeg skal da lige love for, at vi fik os én på opleveren - for der er godt nok mange påskeklokker og juleroser. Tre store drivhuse fyldt med planter. Og ejeren Marianne Rostén har dyrket alle planterne frem fra frø. Der er både enkle, dobbelt påskeklokker og påskeklokker med præstekrave. Alle påskek...

Venners skønne have

Som tidligere skrevet var jeg til fødselsdag hos en en veninde i Jylland. De har en stor og meget flot have med mange kreative indslag. Jeg tror, at jeg lader billederne tale for sig selv - næsten! Bagerst i haven et område med stier, buske, træer og  lidt stauder. En sti omgivet af espalier med galvaniseret rionet med klatreplanter. Bagved ligger der til venstre et område med en bålplads omgivet af en vold, som er tilvokset med efeu. Vinteren har været hård ved efeu'en, men den er ved at komme godt igen. Til højre ligger et område med køkkenhave i højebede. Utrolig flot anlagt - det kan kun give inspiration til en kommende køkkenhave på egen matrikel! Bemærk æbletræerne med de røde æbler bagerst i billedet. Og de utrolig dekorative kompostbeholdere mellem æbletræerne. Rundt omkring står der mange krukker med dekorative vækster og i kreative opstillinger. Og med kreative og dekorative indslag i mange af krukkerne. Foran huset byde...

Den skønneste rose

To ud af tre roser er sprunget ud i bedet langs huset . Roserne har stået der i mange år og var ved at blive kvalt, da vi overtog huset - ja jeg vidste faktisk slet ikke, at der var roser i bedet. Måske har det været et smukt bed engang, men da vi overtog var hele bedet ved at blive overtaget af efeu, efeu og atter efeu. Nu er jeg ikke så gode venner med efeu, så for nogle år siden gik jeg igang med at fjerne efeu'en. Og pludselig dukkede der tre roser op i bedet. Tre roser som bar præg af, at de var ved at blive fortrængt af den  alt omsluttende efeu. Roserne kom frem i lyset og er år for år blevet større, men er stadig ikke store kraftige planter. Men foreløbig får de lov at blive stående, for de har vist, at de er overlevere. Og blomsten er enkel og smuk, så det passer fint ind i mit 'have-billede'. Men den skønneste rose idag er sønnike, som fylder 11 år - hvor tiden dog går alt for hurtigt! Han var længe undervejs og vi måtte en del igennem, før vi var så heldi...

Kærmindesøster fra en kær kollega

Forleden spurgte én af mine kolleger, om jeg havde en kærmindesøster i haven, for ellers ville hun gerne forære mig en plante i fødselsdagsgave, da hun vidste, at jeg holder meget af min have og bruger meget tid derude. Og den havde hun med i dag som en forsinket men ikke mindre betænksom og dejlig gave. Skønt at have sådan en sød kollega :-) Hun nævnte, at der sandsynligvis kunne blive tre planter ud af planten i potten. Men da jeg fik skilt planten, kunne der faktisk blive hele syv nye planter. De er nu pottet op og får lov til at vokse sig større heri, indtil jeg har fundet den rigtige plads til dem i et af de kommende bede - det blå område!

Idag er det ...

ikke så godt vejr, men det er alligevel min fødselsdag. Jeg har fået mange dejlige gaver og stort set alle kan relateres til haven. Jeg har tidligere omtalt en klematis-bog fra svigermor og -far fra Viborg - en inspirerende forskudsgave. Jeg fik gaver på sengen bl.a. en Actifry, som vi er ved at afprøve - jeg er spændt på udfaldet, når vi lige om lidt skal smage den første portion lavet i maskinen. Da jeg kom på arbejde havde mine dejlig team-kolleger tænkt på mig og købt den sødeste lilla stedmoderblomst. Og vel hjemme igen fra arbejde stod der en smuk buket på min trappe. Det var en yndig lyserød buket med mange forskellige snitblomster. Det var svigerfar og -mor fra Ribe, som havde sendt mig denne søde og dejlige 'tanke' på dagen. Da jeg kom hjem fra dagens indkøb stod der endnu en blomst på trappen - vores søde naboer havde betænkt mig med en skøn hvid krysantemum. Jeg har også fået et par gavekort til indkøb til haven - ih, hvor skal jeg br...

Fødselsdagsgave på forskud

Forleden var jeg på ose-tur med svigermor og fandt 'Politikkens bog om clematis og andre klatreplanter' udgivet i samarbejde med Det Danske Haveselskab. Jeg talte varmt om den til svigermor bl.a. fordi den er skrevet af Danmarks 'klematis-mand' nr. 1 - Flemming Hansen. Da jeg var på vej til kassen foreslog svigermor, at hun ville købe den til mig, som forskud på min fødselsdagsgave. Og det var jeg da ikke sen til at sige ja tak til. En rigtig dejlig fødselsdagsgave, som straks blev pakket op, da vi kom hjem. Ligusterhækken , som står omkring vores hjørnegrund, er gammel og er ved at vælte, så vi har planer om, at den skal hives op og så vil vi bygge et plankeværk, som har et rionet ind mod haven. På rionettet skal der gro masser af klatreplanter, så bogen er højaktuel i forbindelse med planlægningen af plankeværket. Ligesom vi har planer om at bygge et plankeværk, som skal afskærme den nye terrasse  for indkig fra vejen. På bagsiden af det, skal der også ...

Så er sommeren kommet

Hvilken begivenhedsrig og dejligt dag. Tidligt op for at bage glutenfri kager til fødselsdagsgæster (opskrift kommer senere), et par timer i kiosk til fodboldstævne, spændende kampe som endte med sønnikes fodboldhold fik sølv og sønnike blev "man of the match", hjem til eftermiddagskaffe og aftensmad med fødselsdagsgæster. Vi har siddet på terrassen indtil kl . 23 uden at fryse - det har været skønt og er et sikkert tegn på, at nu er sommeren kommet. Ovenstående billede er taget fra terrassen op i trætoppene kl . 22.30, hvor det stadig var lyst, lunt og helt vindstille -  det er sommeraftener når de er bedst og jeg elsker det! Vi har "puttet" gæsterne og der er faldet ro over huset - også herfra, så godnat!

Travlhed fra morgenstunden

Både bierne og jeg er stået tidligt op og har travlt. Jeg er igang med forberedelser til fødselsdagsfest idag for sønnike, som fylder rundt imorgen.

På græs

Idag oprandt dagen, som mange fodbolddrenge har ventet længselsfuldt på. Vi trænede på græs for første gang og drengene var glade, kåde og fulde af energi. Det regnede en smule under hele træningen, men for dem er vejret aldrig en hindring - de møder op trods regn og i vinters til tider også i snestorm. Mine team-kolleger var så søde at give mig en fødselsdagsblomst. Jeg var så heldig at få en denne blomst, som helt sikkert skal plantes ud i et af mine bede. Jeg er ikke helt sikker på forskellen mellem juleroser og påskeklokker, men jeg mener, at det er en julerose, jeg har fået. Måske jeg skulle investere i Claus Dalby's bog; "Juleroser og påskeklokker" som han bl.a. skriver om på hans nye blog www.clausdalby.dk Næh, jeg tror, jeg venter til han udkommer med endnu en bog sidst i maj. Han tager nogle fantastiske billeder og skriver så levende om sin have og hvordan han sætter plantefarver og former sammen i bedene. Så hans næste bog "Mit haveliv" bliver en ...

En heldig kartoffel

Da jeg kom hjem fra arbejde havde mand og barn forberedt en hyggelig eftermiddag. De havde varmet cacao og lavet gammeldags æblekage. Og så fik jeg bl.a. en stor, flot buket lanstilkede røde roser. Deres samarbejde og omsorg for mig, varmer og gør mig glad helt ind i hjertet - hvor er jeg heldig med mine to dejlige "drenge". Vi har den tradition af fødselaren må bestemme aftensmaden. Jeg fik sådan en lyst til hasselbagte kartofler, som det er rigtig mange år siden, vi har lavet sidst. Og dertil ønskede jeg en økologiske lammekølle med grøntsager. Det blev et veltillavet måltid og lammekøllen var bare så saftig og mør - det smagte altsammen rigtigt dejligt. Efer hjemkomsten har jeg fået rigtig mange hilsener over Face Book, men der er også mange, der har ringet og ønsket tillykke. Hvor er jeg en heldig kartoffel med så mange gode tanker for mig på en helt almindelig fødselsdag.