Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten To-årig

Kærestepar

Jeg var en tur i haven med kameraet og fandt nogle søde blomsterkærester :-) Det er en dejlig tid med masser af blomster, så en tur rundt i haven er ikke så ringe endda - hvis vejret da bare ville vise sig fra en mildere side. Og til sidst lidt gult - fra et nyere bed, som endnu ikke helt er, som jeg gerne vil have det.

Højdespringer

En af højdespringerne i år er løvstikken. Stakittet er omkring 2 m højt, så mon ikke den rammer lidt over 2,5 m i højden. Løvstikken er én af de planter, som kommer sent om foråret, men den har taget revanche på trods af den tørre sommer. Den er nu blevet klippet ned, da alt det grønne er væk og der stod kun stænglerne tilbage. Og med alle de frø, den har sat, så skulle den helst ikke når at smide frø, så jeg har den over hele haven. Jeg kunne ikke lade være med at samle frøene og tænker, at hvis nogle er interesseret i frø, så sender jeg gerne mod betaling af mobilporto. Jeg har også samlet frø af sødskærm/spansk kørvel, som jeg gerne deler ud af. Det ene krydderurtebed er groet godt til med fire forskellige mynter, dild, slangehvidløg, etageløg og cola-malurt. Den ene af mynterne har desværre bredt sig voldsomt i bedet, på trods af at jeg har forsøgt at begrænse den i en potte, men potten har åbenbart ikke været stor nok. Så når det hele visner ned, må jeg se, ...

Digitalis

Over årene har digitalis leget selvsåer i min have. Hvor planterne har passet ind, har de fået lov at blive og hvor de var upassende, har jeg luget dem væk. Her et par steder, hvor det er helt ok, at de har sået sig selv. Det er langs stien på den anden side af det nye præriebed. Da vi fjernede ligusterhækken klippede vi også den uægte jasmin helt i bund. Den uægte jasmin er nu ved at komme i højden igen og de hvide blomster danner en rigtig fin baggrund for digitalis'erne. Også det sorte stakit danner en god baggrund for de lyserøde digitalis. I det lille bed bag det nyeste espalier har de været rigtig flittige. Men da jeg stort set ikke har fået andet plantet i bedet, så gør det intet, at de fylder det meste. Faktisk synes jeg, at det ser rigtigt godt ud med et helt bed med digitalis. Måske skulle det i fremtiden være digitalisbed ... I bøgetræsbedet som ligger midt i plænen er der også et par digitalis. Også flot med den grønne baggrund af bøgeblade. Prøv l...

Glædeligt gensyn med marietidslen

For mange år siden fik jeg en plante af marietidslen forærende. Den har været væk fra haven i flere år, men i sommers dukkende den op igen. Der må have ligget nogle frø i jorden og ventet på, at det blev deres tid til at spire - måske de endelig har fået lys nok. Marietidslen stod i bedet langs huset - det bed, som skulle rømmes for planter for at kunne grave faskiner ned. Derfor tog jeg nogle afblomstrede hoveder med frø ind så jeg kunne samle frø til næste års planter. Faktisk er det nogle grusomt stikkende frøstande og det er overhovedet ikke sjovt at flytte rundt på dem. De har ligget til tørre på bryggersbordet og det er hændt, at vi er kommet til at sætte hånden på dem - av, det gør ondt.  Men efter jorden er ryddet for planter, så dukker der nu små planter af marietidslen op. Min første tanke var; gad vide om de små planter kan overleve den kommende vinter? Og skal jeg grave planterne op og sætte dem lidt beskyttet ex. i kold-drivhuset. Så vidt jeg kan læse...

Det gule bed

Det tager lang tid og i denne forbindelse flere år, at få et staudebed, som man er tilfreds med. Og det gule forhave bed er et af de steder, hvor jeg må arbejde mere med hvilke planter, jeg kan få til at gro her. Det er noget med jordbundsforhold og antal soltimer, som jeg må tage mere hensyn til. Idet der er flere af de planter, som jeg plantede for et par år siden, som er gået ud. Og jeg tror, at det er fordi bedet er tørt. Planterne hænger ihvertfald ret hurtigt, når det er tørt. Ligeledes er det ikke et bed med sol dagen igennem, da det ligger på nordsiden af huset.  Der er dog flere planter, som også har det fint her. Skovvalmuerne og lærkesporerne har det godt i bedet. Det er begge planter, som er flittige selvsåer, så de egner sig helt sikkert her. Ligeså har den prikbladede fredløs det godt her. Den har stået her i flere år og er godt til at sprede sig med rodskud.  Løvehalen plantede jeg for et år siden og det er først i år, at den blomstrer, men...

Når naturen gør et godt eksempel

Nogle gange er naturen vis og fremkommer med selvsåede planter, som vi ikke kunne gøre bedre selv. Ofte sår de sig et sted, hvor jordbundsforholdene passer dem perfekt og hvis det så samtidig passer supergodt sammen med den øvrige beplantning, så er lykken gjort. Og disse digitalis er et udmærket eksempel på, at naturen viser sig fra sin bedste side. Den uægte jasmin i baggrunden var klippet helt ned til sokkeholderne for et par år siden og først nu kommer den igen med en dejlig frodighed. I mellemtiden har jeg plantet lidt biskophat, hasselurt, alunrod og en hortensia i det samme bed i det område, hvor digitalis står. Det jeg har plantet står nu lidt trangt og faktisk synes jeg, at det ser rigtigt fint og naturligt ud med digitalis-blomsterne. Så de planter jeg har plantet skal holde flyttedag inden længe. Og jeg kan sagtens finde en plads til dem. Dette er endnu et eksempel på selvsåede digitalis. De står så smukt sammen med skvalderkåls-skærme og bregner i baggrun...

Akelejer

Jeg er lidt fraværende på bloggen i tiden, da jeg må tage aftener og weekender i brug rent arbejdsmæssigt. Det er helt frivilligt, men jeg gad nu godt, at døgnet havde flere timer, så jeg kunne være lidt mere i haven. Her til aften trængte jeg dog til at få lidt jord under neglene, så det var bare om at udnytte de sidste par timer inden det blev mørkt og jeg fik plantet lidt i krukker og pragtsnerlen 'Heavenly Blue' blev plantet ud, så den kan gro op af rionettet i det blå bed. Men jeg tog også lige en tur rundt med kamera'et, for jeg opdagede, at jeg faktisk har en del forskellige akelejer. 'Green Apples' fik jeg hos Lene, som har bloggen  Lavendelpigen , da jeg besøgte hende sidste år. En sjov og anderledes akeleje, men med en farve, som passer sammen med mange forskellige planter. Og den lille chokolade soldat 'Chokolate Soldier'. Den fik jeg af Dorte Solhat , da jeg var på besøg hos hende. En skøn lille sag, som desværre ikke gør så meget op mæ...

Jeg ser sort ....

... fordi der er kommet sorte prikker af træbeskyttelse på mine brilleglas. Jeg har været i gang med at male vores plankeværk og da vi har ca. 240 kvm der skal males investerede vi i en malersprøjte. Og hold da op hvor er det en lettelse til denne opgave. Men faktisk skulle vi bare i byggemarkedet i går for at hente en dåse sort træbeskyttelse til at male de stolper, som skal danne espalier til det nye bed. Men på vej derud kom vi til at tale om, at plankeværket faktisk snart skulle have en gang træbeskyttelse. Og ja, så var der ikke langt fra tanke til handling; 1 malersprøjte, 5 l grunder og 50 l sort træbeskyttelse. Alt plankeværk har fået grunder og over middag kom jeg i gang med at male det sorte. Og jeg skal da love for, at det går noget hurtigere med sprøjten end hvis jeg skulle have malet med en pensel. For da slet ikke at tale om, hvor øm jeg ville have været i håndled og skulder. 15 fag har jeg nået og vi er godt tilfredse med resultatet. Sønnike sagde endda helt uop...

Forhaven

De første tulipaner er sprunget ud i forhaven - den gule forhave ... Men jeg har blandet det lidt og sat nogle orange der også og de er altså de første, som springer ud. De orange står bagerst i bedet og foran står der en del gule tulipaner. Det er herligt at parkere bilen i garagen og så er det (gule og) orange farver, som siger goddag. Men der er trods alt lidt gult i bedet som er sprunget ud - gemseroden.  Den har jeg ønsket mig i flere år fordi den netop er så tidlig en staude. Sidste år var det bare en lille tue, men den har heldigvis bredt sig godt. Modsat det gule bed står en stor krukke, hvor der i mange år har groet en lille opstammet busk (mener det er en lille pil). Den har nu fået selskab af stedmødre. Det friskede gevaldigt op på krukken. Bag krukken gør der en stor kejserbusk, som er i fuld udspring med smukke og duftende lyserøde blomster. En skøn duft at entrere sit hjem på efter en arbejdsdag :-)

Gule blomster

Det er lang tid siden, at jeg har vist billeder fra det gule forhavebed. Så nu får I lige lidt billeder derfra og til sidst et lille spørgsmål. Den første mener jeg, at det er en solhat af en slags - ret mig endelig hvis det er forkert, for jeg er slet ikke sikker. Jeg købte ca. 10 stauder i en privat have sidste år og jeg kan ikke huske alle navnene. Skønhedsøje kommer med en lille ekstra blomstring lige nu - men især løvet giver lidt liv i bedet i øjeblikket. Sjovt nok så har jeg ikke tidligere set kongelys i haven, men der må have ligget latente frø i jorden og ventet på, at jeg fik fjerne vinca'en som dækkede hele bedet. Nu er der kommet lys til jordbunden og så har de haft mulighed for at spire. Denne ene blomstrer og så er der 3-4 rosetter, som jeg forventer blomster i den kommende sæson. Natlys holder jeg så meget af. De springer ud hen på aftenen - derfor også navnet kl. 8-blomst. Da de startede deres blomstring sprang de dog ud omkring kl. 21, men vi ...

Rosenslynger og Clematis Rouge Cardinal

I det nye mørke bed har jeg plantet en del planter af rosenslynger op af rionettet. Det er planter fra frø, som jeg har fået af Marianne fra "Den helbredende have". Og de blev plantet ud for ca. 14 dage siden efter at de havde leget "kluddermutter" inde i stuen, fordi de stod tæt. Allerede for 14 dage siden var der små lyserøde blomsterknopper, men nu er de første blomster sprunget ud. Og så er det jo tydeligt at se, hvorfor blomsten også bliver kaldt for prinsesseskørt eller Willy's Dick På rionettet plantede jeg den mørke clematis 'Rouge Cardinal' i foråret. En billig plante fra Rema 1000 og jeg må sige, at den gør det godt. Cardinalen er sprunget ud og hvilken smuk farve. Farven kommer ikke helt til sin ret på billedet - den er knap så lilla i virkeligheden. Planen var at bedet skulle indeholde planter med mørke og/eller lyserøde blomster. I foråret havde jeg et par digitalisplanter, som skulle blomstre i år. Da jeg både har lyserøde o...

Behårede fingerbøl og myremøde

Vidste du, at digitalis har masser af små 'hår' inde i fingerbøllen? Jeg vidste det ikke før i dag, hvor jeg var forbi med macrolinsen. Egentlig troede jeg, at jeg skulle fotografere de fine pletter inde i blomsten, men det blev 'hårrene' som kom til at tage opmærksomheden. Lige ved siden af var der møde blandt myrerne. De kravlede fortravlede rundt på de store knopper - de var ihvertfald svære at få til at sidde stille, så kameraet kunne nå at stille skarpt. Jeg synes altid, at der er myrer at finde på pæonknopper ligesom de også altid findes på bjergknopurten.