Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Havehjælp

Saltvandsindsprøjtning

Vores (have)venner har været på besøg og det er som sædvanligt som en god saltvandsindsprøjtning, når de er her. Vi får en masse for os i haven samtidig med, at vi snakker og hygger. Denne gang stod den på flytning af hønsehus og oprydning i haven efter hønsenes hærgen. Hønsene er meget hyggelige - mere om fornøjelserne ved hønsene senere. Jeg vidste godt, at de ville være hårde ved haven. Men så meget ravage, som de har lavet siden september, havde jeg ikke drømt om. Stien set fra den ene side - før vi gik i gang Stien efter vi havde været i gang med rive og opsamling Hønsene har krattet i alle bedene, som ligger ved siden af stierne med småsten. Havde de da bare nøjedes med det - næh nej, de har krattet så meget, at jord og blade er "kastet" ud over kant(stenene) og havnet på stierne. Stien set fra den anden side - før Stien efter og sikke en dejlig forskel Da hønsene har holdt flyttedag - mere om det senere - og fremover er de forment ad...

Med et smil på læben

... har jeg været på arbejde i dag, for flere gange har mine tanker strejfet det store og flotte arbejde vi har fået lavet i weekenden - tak for en skøn haveweekend og tusind tak for den kæmpe hjælp I har givet mig Kim og Randi :-) Endelig har jeg fået fjernet det grimme område, som jeg for lidt over et år siden helt havde opgivet fordi jeg slet ikke kunne overskue, hvordan jeg skulle få taget hul på det eller komme igennem alt det arbejde der lå i det. I får lige en før, under og efter serie billeder. Jo den er god nok, det er det samme sted. Men sikke en forvandling på 2 weekender. Én weekend for et år siden, hvor vi fældede, ryddede op og kørte væk. Og så denne weekend hvor vi har fjernet skvalderkål, planeret og bygget op. Vi vidste godt, at skvalderkål har mange rødder, men så mange i flere lag havde vi ikke drømt om. Nu er de grove fjernet og kørt på losseren. Og resten ligger nu begravet under en solid belægningsdug. Jeg havde købt ind til at den ene side af b...

Jeg glæder mig - igen :-)

Hvor tiden dog går ... Men heldigvis går den mod mere varme og endnu mere grønt og farvet i haven - det er sådan en skøn tid vi går i møde. Jeg har haft lidt tid i et par dage til at gå i haven og få fjernet det værste ukrudt - hold da op, hvor gror det hurtigt og den første mælkebøtte var allerede klar til at smide en masse frø. Jeg mødte en masse mariehøns på min færd, og det tyder godt for bestanden i år. Men den kommende weekend er helliget haven, for da får vi besøg af et vennepar, som vi "bytter have-weekend" med. Og jeg har lavet planer for os. Måske husker I, at vi sidste år fjernede en masse stedsegrønt og fældede nogle fyrretræer ? En stor del af bedet er jeg ikke kommet længere med, så der skal vi arbejde videre. Forrest i billedet ses mit store problemområde. Et tidligere bassin, som blev fyldt med "købemuld" med skvalderkål. Jeg har opgivet bedet, så i stedet skal der lægges fiberdug på og småsten ovenpå - perlesten er bestilt. Derudover sk...

Så rykker vi ...

Som tidligere skrevet, så har jeg et par kære hjælpere her i weekenden. Og som forudset, så er det effektiv og dejlig hjælp. Der bliver fjernet ukrudt i bedene, brombær klippet ned og affald kørt på lossepladsen. Efter at hækken blev fjernet så står stativet til espalieret ude midt i det hele og jeg har været meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre for at få området til at se fornuftigt ud. Men nu har jeg bestemt, at der skal være et bed mellem stakittet og espalieret. Jeg har en masse høstanemoner bag drivhuset, som skal flyttes hen i bedet bag espalieret. Sammen med høstanemonerne står de skønne vibeæg og de skal også holde flyttedag. For bedet bag drivhuset skal inddrages til et højbed til drivhus. Nu er stykket mellem det kommende espalier til tobakspibeplanten (stolperne som er gravet ned) og stakittet er gravet. Så er det bare at få høstanemoner og vibeæg flyttet én af de nærmeste dag. Vi er godt igang med at fylde højbedene i urtehaven, men lige nu er vi tvunget ind...