H(e)aven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Det vokser og er frodigt derude! Planterne omkring den lille sti har vokseværk og da området blev tilplantet for et par år siden var det ikke til at forestille sig, at planterne kunne blive så store, som de er nu. Ovenfor ses stiområdet fra den ene side. Området er afgræset af stolper med rionet som det ses her ved den ene indgang. Op af rionettet gror der på højre side en rose og på venstre side klatrer clematis. Den bagerste væg er grøn og er et stort magnolietræ og en dronningebusk. På venstre side af stien er der blandt andet bronzeblad (fået af veninde), en mørkbladet astilbe, jacobstige (fået af Marianne ) og storkenæb (frø fået til et bloggertræf - husker desværre ikke af hvem). På højre side af stien er det en mørkbladet vortemælk (købt for at dække "hullet" i bedet for to år siden). Her står også en bunddækkende plante (kan ikke huske, hvad den hedder) og bagved sankt hans urt (fået af min mor) og igen lidt bronzeblad (fra veninde). Stien set fra ...

Vinbjergsnegle er også grådig! I lørdags i det skønne sommervejr faldt jeg - næsten bogstavelig talt - over en grovædende vinbjergsnegl. Og nu kameraet var fremme, var der mange skønne forårsmotiver i haven  Vinbjergsneglen er af mange betragtet som en ven i haven blandt andet fordi den spiser dræbersneglenes æg.  Men er den ny også SÅ meget en ven? Jeg fandt en vinbjergsneg i haven, som gnaskede løs på en rødbladet vejbred - man kan næsten tænke, at den har tænder. Kort tid efter havde den fortæret alle blade på vejbreden og der var kun lidt bladrester og en slimklat tilbage! Efter at have set vinbjergsneglen i aktion, må jeg vist ændre min opfattelse af den og jeg må istemme Karstens  udtalelse om, at den er en vandal. Men nu jeg var nede på maven for at tage billeder af vinbjergsneglen, så fik jeg øje på denne fine svamp. Jeg har ikke en døjt forstand på svampe, men synes at det ligner en morkel. Og selvom der findes spiselig morkler, så tør jeg slet ikke o...

Måske kan pin(d)slen af en Heuchera reddes! Alunroden 'Purple Palace' har tendens til at blive ranglet og grim at se på. Men et tip kan måske redde planten, istedet for at den havner på kompostbunken. Og så lige en lille advarsel; ikke alle billeder i denne post er smukke I det mørke staudebed - hvor der har sneget sig lidt røde og lyserøde tulipaner ind også - er én af de mørke planter en alunrod 'Purple Palace'. Den er plantet for et par år siden, så den burde være stor,  frodig og smuk. Som det anes, så står der en alunrod bag tulipanerne. Det er forståeligt, at planten gemmer sig, for den er ikke som forventet, men noget løs i det. Og helt slemt så den ud, da den blev gravet op. Tørre og kedelige pinde med enkelte blade for enderne af pindene. På Facebook var der forleden en "snak" netop om 'Palace Purple', som simpelhen måtte afprøves: planten graves op og sættes dybere . Det var en redningsaktion som var tiltalende. Om det vir...

Nyt bed med genbrugsplanter har set dagens lys! Et mindre, men problematisk område blev udset til at blive et fint lille nyt bed. Selvsåede planter fra haven og plantegaver blev plantet i beddet En par clematis' er plantet på et rionet for at skærme af mod kompostbeholderne. Men foran rionettet findes et mindre charmerende stykke, som er vældig synligt, når havehuset rundes. Tanken var at der skulle være græs, men området ligger i skygge fra stakittet, så græsset har meget ringe vilkår.  Området går vi dagligt igennem, når vi skal hente æg og fodre hønsedamerne, så derfor er stykket blevet "en torn i øjet" og det blev besluttet, at stykket skulle blive et bed stedet.  En hosta, som jeg fik af en kollega sidste efterår, blev plantet i hjørnet. Små søde primula, som jeg fik af en venindes mor forleden, blev delt og plantet i tre grupper. Flere planter har sået sig selv i haven og jeg var rundt at samle lidt ind; jakobsstige, blåaks og sibirisk port...

Naturen er forunderlig og helt sin egen!  Svampe dukker pludselig op og lige så hurtig er de forsvundet igen. Derimod er arum ikke til at fordrive fra haven, når den først har fået godt fat I gruset ved søjlefrugttræerne dukkede der, efter et par dages regn, pludselig flere grupper af svampe op. De er kommet så hurtigt, at de små sten fortsat ligger på svampene. Ovenstående billede er taget i går og i dag er svampene stort set klasket sammen. Om det er på grund af en hurtige livscyklus eller den frost vi har haft i nat, er uvist. Apropos temperatyrer, så har det har været koldt og blæsende i dag. Men påskens sidste fridag skulle udnyttes, da vi i den kommende weekend skal have lavet højbedene i urtehaven færdige. I bedet op mod huset der fyldes jord på og planen er, at beddet på sigt skal fyldes med krydderurter. Men inden jord fyldes på måtte jeg rense den eksisterende jord.                Den italienske arum er også for...

Det håber jeg, at jeg har fået købt til forhaven. Nu kan jeg jo selvfølgelig ikke i skrivende stund huske navnet, men i efteråret gik jeg efter tulipaner, som skulle være stabile over mange år. Halvanden pose med tulipanløg fik jeg lagt i efteråret, men måtte opgive de sidste, da jeg ikke havde flere kræfter i hånden til det - på det tidspunkt var jeg ny-opereret (carpal tunnel syndrom). Men i februar kom de sidste i jorden med hjælp fra havevennerne. Og tænk sig - de blomstrer sørme alle på samme tid på trods af de forskellige tidspunkt de blev lagt :-) I bedet er der mange gule lærkesporer, hvilke jeg synes står helt fint til de gule og sart lyserøde tulipaner. Hel bevidst her jeg valgt lærkesporer, idet de har en meget lang blomstringstid og er nøjsomme. Og nøjsomheden er vigtigt i dette bed, som vender mod nord og er placeret op mod væggen under tagudhænget. Desværre er de gule aurikler allerede afblomstret, men hvad gør det, når der bag dem står ...

Jeg fik på et bloggertræf frø til den blå torskemund. Frøene blev sået og alle planterne var blå. Torskemund er en ivrig selv-såer, så se her hvad der er kommet ud af det. Og de nye planter er med både lyserøde og hvide blomster - der må have ligget nogle slumrende gener i frøet. Desværre kom vores høns ikke i dag - leverandøren måtte melde afbud. Hvornår vi får dem er uvist.

Jeg var en tur i haven med kameraet og fandt nogle søde blomsterkærester :-) Det er en dejlig tid med masser af blomster, så en tur rundt i haven er ikke så ringe endda - hvis vejret da bare ville vise sig fra en mildere side. Og til sidst lidt gult - fra et nyere bed, som endnu ikke helt er, som jeg gerne vil have det.

Der er et par planter i haven, hvor man skal lede efter blomsterne - de er nemlig ikke blomster som kalder på opmærksomhed. Den første er en slyngplante; tobakspibeplanten. For at finde blomsterne er det nødvendigt af løfte bladene for at finde blomsterne. Det er en kraftigvoksende plante (når den først har fået fat), så de små blomster står i stor kontrast til den store plante. Når man ser blomsten, som ligner en pibe, så forstår man hvordan planten har fået sit navn. Den anden plante er én, som jeg har sået fra frø for to år siden. Sidste år Kom den med få blomster og var ikke speciel høj. Men i år er det en fuldvoksen staude med slyngende grene. Planten er omkring 1,3 m høj - fin og slet ikke anmasende. Men blomsterne skal man kigge godt efter, for de er små og fine - omkring 5 mm brede. Men søde det er de og så det er en sort svalerod. Svalerod er en gammel medicinplante og planten blev brugt som brækmiddel. Den er dog for giftig til at må bruges i dag.

På sådan en skøn pinsedag må der lidt billeder til fra haven. Det hele grønnes og gror og de planter, som jeg troede havde rigtig god plads er ved at blive så stort, at de efterhånden ikke har god plads. Men det er selvfølgelig kun dejligt - så er der ikke så meget sort jord, hvor ukrudtet kan boltre sig. Der er også blevet plantet en del ud i haven, så det kunne se pænt ud til konfirmationen. Og jeg var faktisk ret godt tilfreds med hvor jeg lang nåede. Mine forældre kom et par dage inden og hjalp med at fjerne det sidste ukrudt, kante bede og rive grusgangen - det var lige prikken over i'et. Her efter konfirmationen har jeg været så heldig at få lidt ramsløg planter fra en venindes have - de små hvide blomster på ramsløgene er rigtig søde. Ramsløgene er plantet i bedet, hvor jeg for et stykke tid siden plantede hindbærjordbær og hvor der i forvejen gror blåbær. I urtehaven sker der også en del. Kartoflerne, som blev sat d. 6. april er ved at være godt store. Dog er d...