Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra maj, 2016

Gang i urtehaven

Hvilken herlig ting!  Urtehaven har min mand og jeg i fællesskab tilplantet og tilsået. Efterfølgende har urtehaven fået en god grundvanding, som var tiltrængt Vi var på Aldershvile planteskole i Bagsværd (uha, der er godt nok mange fristelser) for at købe forspirede urter bland andet bladselleri, porrer, broccoli og spidskål. Og nu vi var ved det, så satte vi insektnet op over kålen med det samme - så var det gjort. Forspirrede høje ærter plantede jeg ud for 14 dage siden. Og nu er de ved at kravle godt der op ad i tårnet af rionet. Der blev spædet op med nye høje ærter til stativet, så vi kan få ærter over længere tid. Vi blev sørme også fristet til at købe en opstammet stikkelsbærbusk, som allerede har mange stikkelsbær sat af. Den står på den ene side af indgangen til urtehaven med jordbær under. Vi håber, at vi kan dyrke i to etager. Og måske skal vi have fat i endnu én til den anden side - jeg holder meget af symmetri og lige linjer.

Tulipaner, man kan stole på...

Det håber jeg, at jeg har fået købt til forhaven. Nu kan jeg jo selvfølgelig ikke i skrivende stund huske navnet, men i efteråret gik jeg efter tulipaner, som skulle være stabile over mange år. Halvanden pose med tulipanløg fik jeg lagt i efteråret, men måtte opgive de sidste, da jeg ikke havde flere kræfter i hånden til det - på det tidspunkt var jeg ny-opereret (carpal tunnel syndrom). Men i februar kom de sidste i jorden med hjælp fra havevennerne. Og tænk sig - de blomstrer sørme alle på samme tid på trods af de forskellige tidspunkt de blev lagt :-) I bedet er der mange gule lærkesporer, hvilke jeg synes står helt fint til de gule og sart lyserøde tulipaner. Hel bevidst her jeg valgt lærkesporer, idet de har en meget lang blomstringstid og er nøjsomme. Og nøjsomheden er vigtigt i dette bed, som vender mod nord og er placeret op mod væggen under tagudhænget. Desværre er de gule aurikler allerede afblomstret, men hvad gør det, når der bag dem står