Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra oktober, 2013

Glædeligt gensyn med marietidslen

For mange år siden fik jeg en plante af marietidslen forærende. Den har været væk fra haven i flere år, men i sommers dukkende den op igen. Der må have ligget nogle frø i jorden og ventet på, at det blev deres tid til at spire - måske de endelig har fået lys nok.

Marietidslen stod i bedet langs huset - det bed, som skulle rømmes for planter for at kunne grave faskiner ned. Derfor tog jeg nogle afblomstrede hoveder med frø ind så jeg kunne samle frø til næste års planter.
Faktisk er det nogle grusomt stikkende frøstande og det er overhovedet ikke sjovt at flytte rundt på dem. De har ligget til tørre på bryggersbordet og det er hændt, at vi er kommet til at sætte hånden på dem - av, det gør ondt. 

Men efter jorden er ryddet for planter, så dukker der nu små planter af marietidslen op. Min første tanke var; gad vide om de små planter kan overleve den kommende vinter? Og skal jeg grave planterne op og sætte dem lidt beskyttet ex. i kold-drivhuset.


Så vidt jeg kan læse mig frem til, så vil de…

Mærkning af dahlia

Det går på hæld i haven og det varer ikke længe inden den første frost svider de blomster af, som er tilbage i haven. Og jeg kan forstå, at den første nattefrost faktisk har været forbi i nogle haver. Her har vi den heldigvis stadig til gode.

Den smukke dahlia 'Lucky Number' er én af de blomster, som jeg nyder rigtig meget. Store smukke blomsterhoveder lyser op mod det mørke stakit i baggrunden.
I foråret fik jeg en pose med blandede dahliaknolde fra min søster. De blev alle plantet i et stykke jord foran drivhuset. Jeg havde håbet på et stort og frodigt blomsterflor, som jeg kunne plukke ind af til vasen, men også kunne vise her på bloggen. Men jeg har ikke været flittig med vanding i den tørre sommer, så planterne er blevet små og pistne med kun ganske få blomster.

Men jeg har fundet ud af hvilke farver de enkelte dahlier har og det var et af formålene med at plante dem alle i samme bed. Derfor er jeg også ved at afmærke hver enkel dahlia inden frosten tager dem, så jeg til …