Gå videre til hovedindholdet

Blodribs

Blodribsen står med fine klaser sået tæt ud over hele busken. Og det er ikke for ingenting, at den kaldes for en blodribs, for blomsterne har en dyb blodrød farve, en farve som jeg holder meget af.

Blodribsen er én af de buske, som ofte stod i fordums haver. Jeg husker den tydeligt fra da "mor var dreng" og dengang kaldte vi den blot for ribes. Busken var at finde både i mine forældres have, men også i haverne hos begge hold bedsteforældre. Når jeg lukker øjnene kan jeg stadig huske den karakteristiske duft af ribes!   


Det varer ikke længe før blomsterne springer ud. Klasen bliver mere åben og luftig og den enkelte blomst viser sin hvide midte. Egentligt holder jeg mest at ribes, som de står lige nu inden de springer ud. Jeg tror, at det er den blodrøde farve, som fascinerer mig.

Mens ribes blomstrer er bladene endnu små og tager derfor ikke opmærksomheden fra blomsten. Men senere springer bladene ud og får mere farve. Det er tydeligt at se på bladene, at busken er i familie med frugtbusken ribs. 

Kommentarer

  1. Nydelig blomsterklase. Det finns så mange busker som jeg ikke har kjennskap til, denne en av dem. Men den er vireklig vakker rødfargen. Jeg synes nå vanlige solbærsblomster er fine også, men de er ju bare grønne. Kan godt forestille meg disse i blomst :)

    SvarSlet
  2. Hej Mia
    Måske jeg skulle vise blomsterne, når de er udsprungne - det gør jeg sikkert :-)

    SvarSlet
  3. Den er smuk, men den skal blive i haven :-) Vi har sådan et par buske, og fristes man til at tage et par grene ind, breder der sig en lugt af kattetis.

    SvarSlet
  4. Hej Pia
    Du har fuldstændig ret - duften er ikke lige så skøn som udseenet. Jeg holder dem også helst ude i haven :-)

    SvarSlet
  5. Elsker den karekteristiske duft af ribes den vækker barndomsminde hos mig også :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  6. Hej Dorthe
    Sjovt, at vi er flere der kan huske den karakteristiske duft :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Hvidt og gult

I den nordlige ende af husbedet er planen hovedsageligt hvide planter. Jeg skriver med vilje hovedsageligt, for der har også sneget sig lidt blåt ind. De blå klokkeskilla'er er fra løg, som er sat for mange år siden og som bedet ser ud lige nu, så passer farven fint sammen med de hvide narcisser, tulipanen Spring green og det hvidbrogede løv fra hosta og ingefær.  Det er klokkeskilla-løg som stammer fra min fødehjem, som mine forældre flyttede fra for 8 år siden. Så løgene har stået samme sted i mange år. De har formeret sig og er blevet lidt tætte. Så de skal helt sikkert graves op og deles, når de er afblomstret. Og mon ikke det er passende at sætte en del i det blå bed ved drivhuset - jeg tror, at de vil passe rigtig godt der.  Og så lige det sidste kig på de gule tulipaner i forhavebedet. Tulipanen Garant er ved at smide kronbladene og Orange Emperor er det helt slut med. Men når en gul og så blomsterrig multiflora kan tage over, så det stadigt ser ...