Gå videre til hovedindholdet

Blodribs

Blodribsen står med fine klaser sået tæt ud over hele busken. Og det er ikke for ingenting, at den kaldes for en blodribs, for blomsterne har en dyb blodrød farve, en farve som jeg holder meget af.

Blodribsen er én af de buske, som ofte stod i fordums haver. Jeg husker den tydeligt fra da "mor var dreng" og dengang kaldte vi den blot for ribes. Busken var at finde både i mine forældres have, men også i haverne hos begge hold bedsteforældre. Når jeg lukker øjnene kan jeg stadig huske den karakteristiske duft af ribes!   


Det varer ikke længe før blomsterne springer ud. Klasen bliver mere åben og luftig og den enkelte blomst viser sin hvide midte. Egentligt holder jeg mest at ribes, som de står lige nu inden de springer ud. Jeg tror, at det er den blodrøde farve, som fascinerer mig.

Mens ribes blomstrer er bladene endnu små og tager derfor ikke opmærksomheden fra blomsten. Men senere springer bladene ud og får mere farve. Det er tydeligt at se på bladene, at busken er i familie med frugtbusken ribs. 

Kommentarer

  1. Nydelig blomsterklase. Det finns så mange busker som jeg ikke har kjennskap til, denne en av dem. Men den er vireklig vakker rødfargen. Jeg synes nå vanlige solbærsblomster er fine også, men de er ju bare grønne. Kan godt forestille meg disse i blomst :)

    SvarSlet
  2. Hej Mia
    Måske jeg skulle vise blomsterne, når de er udsprungne - det gør jeg sikkert :-)

    SvarSlet
  3. Den er smuk, men den skal blive i haven :-) Vi har sådan et par buske, og fristes man til at tage et par grene ind, breder der sig en lugt af kattetis.

    SvarSlet
  4. Hej Pia
    Du har fuldstændig ret - duften er ikke lige så skøn som udseenet. Jeg holder dem også helst ude i haven :-)

    SvarSlet
  5. Elsker den karekteristiske duft af ribes den vækker barndomsminde hos mig også :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  6. Hej Dorthe
    Sjovt, at vi er flere der kan huske den karakteristiske duft :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Grådighed på en dejlig forårsdag

Vinbjergsnegle er også grådig! I lørdags i det skønne sommervejr faldt jeg - næsten bogstavelig talt - over en grovædende vinbjergsnegl. Og nu kameraet var fremme, var der mange skønne forårsmotiver i haven  Vinbjergsneglen er af mange betragtet som en ven i haven blandt andet fordi den spiser dræbersneglenes æg.  Men er den ny også SÅ meget en ven? Jeg fandt en vinbjergsneg i haven, som gnaskede løs på en rødbladet vejbred - man kan næsten tænke, at den har tænder. Kort tid efter havde den fortæret alle blade på vejbreden og der var kun lidt bladrester og en slimklat tilbage! Efter at have set vinbjergsneglen i aktion, må jeg vist ændre min opfattelse af den og jeg må istemme Karstens  udtalelse om, at den er en vandal. Men nu jeg var nede på maven for at tage billeder af vinbjergsneglen, så fik jeg øje på denne fine svamp. Jeg har ikke en døjt forstand på svampe, men synes at det ligner en morkel. Og selvom der findes spiselig morkler, så tør jeg slet ikke o...