Gå videre til hovedindholdet

Blodribs

Blodribsen står med fine klaser sået tæt ud over hele busken. Og det er ikke for ingenting, at den kaldes for en blodribs, for blomsterne har en dyb blodrød farve, en farve som jeg holder meget af.

Blodribsen er én af de buske, som ofte stod i fordums haver. Jeg husker den tydeligt fra da "mor var dreng" og dengang kaldte vi den blot for ribes. Busken var at finde både i mine forældres have, men også i haverne hos begge hold bedsteforældre. Når jeg lukker øjnene kan jeg stadig huske den karakteristiske duft af ribes!   


Det varer ikke længe før blomsterne springer ud. Klasen bliver mere åben og luftig og den enkelte blomst viser sin hvide midte. Egentligt holder jeg mest at ribes, som de står lige nu inden de springer ud. Jeg tror, at det er den blodrøde farve, som fascinerer mig.

Mens ribes blomstrer er bladene endnu små og tager derfor ikke opmærksomheden fra blomsten. Men senere springer bladene ud og får mere farve. Det er tydeligt at se på bladene, at busken er i familie med frugtbusken ribs. 

Kommentarer

  1. Nydelig blomsterklase. Det finns så mange busker som jeg ikke har kjennskap til, denne en av dem. Men den er vireklig vakker rødfargen. Jeg synes nå vanlige solbærsblomster er fine også, men de er ju bare grønne. Kan godt forestille meg disse i blomst :)

    SvarSlet
  2. Hej Mia
    Måske jeg skulle vise blomsterne, når de er udsprungne - det gør jeg sikkert :-)

    SvarSlet
  3. Den er smuk, men den skal blive i haven :-) Vi har sådan et par buske, og fristes man til at tage et par grene ind, breder der sig en lugt af kattetis.

    SvarSlet
  4. Hej Pia
    Du har fuldstændig ret - duften er ikke lige så skøn som udseenet. Jeg holder dem også helst ude i haven :-)

    SvarSlet
  5. Elsker den karekteristiske duft af ribes den vækker barndomsminde hos mig også :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  6. Hej Dorthe
    Sjovt, at vi er flere der kan huske den karakteristiske duft :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...