Gå videre til hovedindholdet

Blodribs

Blodribsen står med fine klaser sået tæt ud over hele busken. Og det er ikke for ingenting, at den kaldes for en blodribs, for blomsterne har en dyb blodrød farve, en farve som jeg holder meget af.

Blodribsen er én af de buske, som ofte stod i fordums haver. Jeg husker den tydeligt fra da "mor var dreng" og dengang kaldte vi den blot for ribes. Busken var at finde både i mine forældres have, men også i haverne hos begge hold bedsteforældre. Når jeg lukker øjnene kan jeg stadig huske den karakteristiske duft af ribes!   


Det varer ikke længe før blomsterne springer ud. Klasen bliver mere åben og luftig og den enkelte blomst viser sin hvide midte. Egentligt holder jeg mest at ribes, som de står lige nu inden de springer ud. Jeg tror, at det er den blodrøde farve, som fascinerer mig.

Mens ribes blomstrer er bladene endnu små og tager derfor ikke opmærksomheden fra blomsten. Men senere springer bladene ud og får mere farve. Det er tydeligt at se på bladene, at busken er i familie med frugtbusken ribs. 

Kommentarer

  1. Nydelig blomsterklase. Det finns så mange busker som jeg ikke har kjennskap til, denne en av dem. Men den er vireklig vakker rødfargen. Jeg synes nå vanlige solbærsblomster er fine også, men de er ju bare grønne. Kan godt forestille meg disse i blomst :)

    SvarSlet
  2. Hej Mia
    Måske jeg skulle vise blomsterne, når de er udsprungne - det gør jeg sikkert :-)

    SvarSlet
  3. Den er smuk, men den skal blive i haven :-) Vi har sådan et par buske, og fristes man til at tage et par grene ind, breder der sig en lugt af kattetis.

    SvarSlet
  4. Hej Pia
    Du har fuldstændig ret - duften er ikke lige så skøn som udseenet. Jeg holder dem også helst ude i haven :-)

    SvarSlet
  5. Elsker den karekteristiske duft af ribes den vækker barndomsminde hos mig også :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  6. Hej Dorthe
    Sjovt, at vi er flere der kan huske den karakteristiske duft :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Foråret er skudt igang

Hvilken vidunderlig dag med solskin. Vi kan ikke prale med høje temperaturer, men med den rigtige påklædning, så var det en fantastisk dag i haven. Ikke mindre end 2,5 time blev det til og så havde jeg alligevel ikke lyst til at fortrække ind igen. Men jeg var ikke alene i haven. En solsort, som har en fantastisk tillid og tør komme ret tæt på. Indimellem får vi også en lille snak. Og jeg kan komme så tæt på den som én meter uden at den flyver væk. Herligt med en ny ven, som også er i haven, når jeg er :-) Mon ikke dette er en våriris. Den står helt alene og er den eneste i hele haven. Skøn lille sag, som er én af de første til at springe ud - end ikke krokus er sprunget ud, men det varer ikke længe, før end de første gule krokus er der.