Gå videre til hovedindholdet

x for hybrider

Latinske plantenavne kan være en prøvelse for nogle - hvorfor huske på de latinske, når langt de fleste planter har danske navne? Men nu er det sådan, at ved at betegne en plante med det latinske navn, så er vi sikker på, at vi taler om den samme plante, dvs. at vi bruger den samme nomenklatur.

"Inden for botanikken og zoologien er nomenklaturen den videnskabelige navngivning, der har til formål at skabe klarhed og entydighed, således at ét bestemt navn er permanent knyttet til én bestemt taksonomisk enhed" (definitionen er lånt her). Og det var den kendte svenske botaniker Linné, der var ophavssmand for det binære nomenklatur dvs. at et plantenavn består af først et slægtsnavn og derefter et artsnavn.

Og nu så til x'et; når to plante-arter krydses, så angives det med et x mellem de to artsnavne og der er dermed skabt en hybrid! Jeg har ofte undret mig over, hvad x'et i plantenavne stod for - men nu ved jeg, at det er en krydsning mellem to arter!


Nu går jeg ikke så meget op i de latinske plante-navne, da jeg jo kun er en have-hobbyist. Jeg kan derfor heller ikke udpege en plante i min have, som indeholder et x i plantenavnet. Det er således heller ikke muligt for mig at tage et billede af en plante, som er en hybrid. Istedet er det én af de dejlige forårsbebudere, som må ledsage dette indlæg!

Jeg blev klogere - måske også andre - og derudover var det mit forslag til bogstavet X i ABC Scandinavia :-)

Kommentarer

  1. Det er smart at bruge de latinske navne ..har ofte tænkt at jeg burde lære dem men er ikke rigtigt kommet igang..:)
    God weekend og påske herfra

    SvarSlet
  2. Hej Karina
    Så er man ihvertfald sikker på, at taler om det samme :-)

    Du ønskes også en god weekend og påske :)

    SvarSlet
  3. Det er med de latinske plantenavne som med så meget andet. Jo mere man bruger dem, desto bedre hænger de fast.

    I dagligdagen kan det være fuldstændigt ligemeget om man bruger det danske eller latinske navn, men at kende SAS (slægt-art-sort), er særdeles vigtig, hvis der er en helt bestemt plante man gerne vil have fat i. Kender man f.eks. kun slægtsnavnet kan man jo risikere at komme hjem med noget helt andet, end det man havde forestillet sig.

    SvarSlet
  4. Hej Vivik
    Du har fuldstændig ret. Jeg anvender latinske udtryk hver eneste dag på arbejde og indimellem kan det være svært at finde et dansk navn - de latinske ligger lige for når de anvendes jævnligt :-)

    SAS er da et udtryk der er til at huske - tak for tippet :)

    SvarSlet
  5. Jeg prøver, at huske de latinske navne, men det er mere fordi jeg snakker planter på tværs af landegrænserne. Herhjemme bruger jeg oftes det danske navn.

    SvarSlet
  6. Hej Madam
    Er det på skrift eller mundligt, at du snakker planter? Synes det tit er svært at lægge trykket rigtigt på de latinske navne!

    SvarSlet
  7. Latinske plantenavne er heller ikke lige min stærke side, men det er ret praktisk at kunne lidt til husbehov f.eks. på planteskoler og i webbutikker eller andre steder, når der ikke er billeder. Det er i hvert fald oftest de steder, jeg ærgrer mig over, at jeg er dårlig til det.

    SvarSlet
  8. Hej Ina
    Ja, det er praktisk at kunne lidt af de latinske navne - specielt hvis man er på jagt efter en helt specielt plante er det latinske navn vigtigt.

    Ha' en dejlig havelørdag :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…