Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra september, 2011

Jeg savner ....

... min have. Jow, jow den er lige uden for mine vinduer, men det er lang tid siden, jeg har fået jord under neglene og brugt tid derude. Weekenden blev som skrevet brugt med gode venner i et sommerhus i Jylland. Mandag og idag har jeg arbejdet til sent. Og de kommende par dage skal jeg med sønnike til fodboldkamp, så .....


Og masser af planlagte opgaver venter på min tilstedeværelse. Disse seks blåbærplanter trænger til at få rødderne sat i jorden. Og en del blå planter venter på, at der bliver lavet et bed, så de også kan få rødderne sat i jorden.


Der er stadig flere opgaver i forbindelse med oprydning efter stakit-håndværkerne. Så for min skyld, må det dejlige vejr gerne fortsætte i laaaaaang tid endnu.


Og så savner jeg mit spejlreflekskamera - selvom jeg stadig har mit kompaktkamera, som sagtens kan bruges i mange sammenhænge. Men det er nu ikke helt det samme som spejlreflekskameraet hverken i forhold til indstillinger eller billedkvalitet.

Jeg drømmer (stadig) om, at det nye sp…

Sankt Hansurt'er

Igår skrev jeg om en af efterårets blomstrende stauder; asters. Og jeg tror, at jeg vil fortsætte i samme boldgade idag. Nemlig med Sankt Hansurt, som også er én af de stauder, som jeg holder meget af. Efterhånden har jeg fået flere forskellige Sankt Hansurt i haven.


Ovenstående eksemplar er én jeg har taget med i en krukke fra den tidligere have på Fyn. Og den er købt i A&S Planteskole i Asperup - da vi boede på Fyn var det en 'kendt' specialplanteskole med mange, mange forskellige stauder.

Der hentede jeg en del stauder dengang og Arne havde en stor viden om alle de forskellige stauder. Jeg har sidenhen forsøgt at finde A&S Planteskole på nettet, men desværre uden held. Gad vide om planteskolen er lukket ned?


Denne Sankt Hansurt er også medbragt fra Fyn. Det er lidt svært at fornemme på billedet, men løvet er lidt mere gulligt end de andre Sankt Hansurt, som jeg har i haven.

I øjeblikket står den i en krukke ved siden af det gule forhavebed, hvor den bestilte rose sk…

Asters

I haven har jeg to forskellige forskellige asters; en hvid fyldt og en lilla enkel. Begge asters stod i haven, da vi overtog den. Men på trods af, at det er stauder, som jeg ikke selv har valgt, vil jeg nødigt undvære dem, for de blomstrer så sent på haveåret og giver et livgivende sensommer/efterårsboost.

Den lilla stod to forskellige steder i haven, men da et bed blev nedlagt blev det også denne asters ende. Men det gør overhovedet ingenting, for hvor den står nu under birkens flimrende skygge har den det rigtig fint. Den breder sig rigtig godt, så der er rigeligt at tage af til andre lejligheder.  

Den hvide findes to steder i haven - dels i det hvide husbed og dels i et smalt bed langs udestuen. 
Men netop den hvide har tendens til at vælte og den vælter desværre ud over græsplænen, så det er svært at slå plænen. Derfor har jeg tænkt, at dette er én af de stauder, som næste år bør have et plantestativ. Og her har jeg en lille plan om, at jeg vil undersøge muligheden for at svejse …

Aftentur ved stranden

Dagen igår tilbragte vi sammen af et vennepar, hvor deres ældste er sønnikes bedste ven. Vejret var perfekt til udendørs leg for de fire børn nød hinandens selskab.


Hen mod aften - efter en dejlig snack - gik vi en lang tur ved stranden. Der var ikke en vind, som rørte sig og vandet var blikstille - bortset fra når børnene konkurede om at kunne kaste længst ud i vandet.


På vejen hjem fra gåturen var solen ved at gå ned og dette syn mødte os mellem alle sommerhusene.


Og da vi kom hjem fra den dejlige gåtur, kunne vi fra husets terrasse og have nyde denne fantastiske himmelscene.

En skøn dag både ift. vejret men så sandelig også det gode selskab :-)

Foto i Bedre Hjem

For et stykke tid siden modtog jeg en kommentar med en forespørgsel på bloggen. Det var freelance journalist Anne Sandager, som spurgte, om hun måtte bruget et af mine fotos fra bloggen i en artikel, som hun skulle skrive i bladet Bedre Hjem.


Hun fik min tilladelse og idag udkom bladet med mit foto. Og jeg er krediteret - som det sig hør og bør - for fotoet. Det er da lidt sjovt at se sit navn i en god artikel i et godt blad.


Artiklen som Anne har skrevet handler om plantesygdomme og mit foto viser rodbrand i frøplanter. I dette tilfælde er det scabiose-kimplanter.

Hele artiklen kan du læse her på side 60-63 - god fornøjelse :-)

Stakittet er bygget færdigt

Igår var en dejlig dag, for ikke nok med, at jeg var til åben blogger-have, så vidste jeg samtidig, at der hjemme i haven gik en håndværker, som var igang med at færdiggøre stakittet. Det var rigtig dejligt, at få det færdigt, så jeg kan komme videre med projektet.


Jorden omkring stakittet skal jævnes og der skal sandsynligvis hentes lidt jord til at dække huller og ujævnheder. Det er vigtigt for os, at jorden slutter helt tæt omkring stakittet, for at dæmpe trafikstøjen fra den trafikerede vej gennem landsbyen. Vi tør godt lægge jorden helt op af det nederste brædt, da vi har været forudseenden og fået sat et plastikbrædt op som det nederste.

Foreløbig har vi besluttet os for, at stakittet skal have farveløs træbeskyttelse. Men med dette vejr så skal vi da vist være ualmindelig heldige, hvis træet bliver tørt nok til at få træbeskyttelse. Det er noget skidt, for jeg ville jo så gerne videre med at få sat rionet op rundt omkring på stakittet til forskellige planter!


I dette område ha…

Åben bloggerhave

Vi har igen haft en rigtig dejlig oplevelse, denne gang i Hannes have. Hanne havde fået den vidunderlige idé, at invitere til åben bloggerhave idag fra kl. 15-18 (vi kom vist ikke helt afsted til kl. 18!)


Endnu engang var der masser af have-, blog- og fotosnak i alle tre timer. Jeg tror ikke, at der var ét eneste sekund, hvor der var stilhed - herligt igen at møde ligesindede havetosser :-) Heldigvis har Hanne et dejligt drivhus, hvor vi kunne trække ind for at nyde en kop kaffe/te og en småkage, mens snakken gik.


Selvfølgelig var vi også en tur rundt i Hannes utrolig frodige og flotte have. Hanne var klar med rigtig mange oplysninger om havens planter. Ud over at kunne planternes navne efter hukommelse, så har hun også et excelark på PC'en at slå op i - imponerende med sådan en systematik.


Efter mange snakke i driverhuset inviterede Hanne igen ud i haven, hvor hun gavmildt delte ud af både planter og frø. Vi kom vist alle hjem med små souvenirs, som skal plantes eller såes i vore…

Sidste pip fra det solskinsgule bed

Ih jeg kan altså ikke lade være med at komme med endnu et pip fra det solskinsgule bed - håber I kan holde det ud - og ellers lukker I vel bare vinduet med dette indlæg! Men så lover jeg, at I ikke skal høre mere derfra - måske bortset fra, når jeg får den nye rose hjem.

Jeg har sat flere forskellige gule stauder i bedet og hermed lidt billeder af de planter, som blomstrer endnu.  Det er skønt at blive budt velkommen af de glade gule blomster, inden jeg træder ind af døren til hjemmet.


Lærkesporen står endnu med gule blomster, men hvor er den dejlig og praktisk i et bed - den har blomstret lige siden foråret. Godt nok er den en ivrig selvsåer, men deri er der ingen problemer, for de er meget nemme at hive op, hvor de ikke er velkomne.


Beklager det lidt uskarpe billede af skønhedsøje, men syntes det måtte med. For det er én af de stauder, som jeg er meget glad for i bedet - jeg kan godt lide det lette løv og de enkle blomster.

Denne gule staude er flyttet fra det lyserøde og hvide hu…

Slut på det gule bed - troede jeg!

Tak for alle jeres søde tilkendegivelser vedr. vores indbrud. Forskrækkelsen er ved at lægge sig, men tankerne kredser stadig omkring det, at fremmede har overskredet vore privat sfære og tilranet sig vores private egendele. Sønnike er desværre også blevet forskrækket og tør nu ikke være selv hjemme - det er næsten det værste, at børn bliver så påvirket af fremmedes indtrængen.

Vi er igang med en proces om at få det fordøjet men samtidig er der også mange tanker og snakke omkring, hvordan vi kan sikre vores hjem yderligere.  Allerede idag sker der ting og sager bl.a. er der kommet skudrigler med stor hængelås på lågen i det nye stakit.

Men nu til noget helt andet. Man bliver vist aldrig færdigt med et bed, så mit tidligere indlæg med titlen "Slut på det solskinsgule bed", var vist lidt overmodig udmelding. Jeg må ihvertfald sande, at jeg allerede idag, har 'pillet' lidt mere ved bedet.


Forleden dag faldt jeg over gule krokus-løg i Netto - det tilbud kunne jeg ikke st…

Ubudne gæster

Dette syn mødte mig, da jeg kom hjem efter endt arbejdsdag; et kamerastativ uden mit elskede digitale spejlrefleks kamera!


Det kamera som jeg tager stort set alle billeder med i haven og oftest har med, når vi er på ferie eller ude på andre 'oplevelser'. Vi har simpelthen haft ubudne gæster - det er rigtig øv. Derudover havde de taget andre elektroniske genstande, Pandora-armbånd hvor jeg havde fået alle vedhængene i gave og størstedelen fra sønnike, bestik som jeg havde samlet da jeg var tenager mm.

Heldigvis har jeg været ude at undervise idag og da har jeg haft min nye MacBook med. Så derfor kan jeg komme på nettet for at skrive dette indlæg. Men hvor havde jeg været på sk.... hvis de havde taget MacBook'en,  hvor jeg har alt mit undervisningsmateriale og alle billederne på.

Manden er nu ude for at købe en extern disk til at lave automatisk back-up på. Husker du at lave back-up jævnligt? Fremover gør vi ihvertfald!

Og så har han forhåbentligt et nyt tv med hjem, for vi …

Flytning af stauder

I søndags flyttede jeg som skrevet den lyserøde hortensia fra det solskinsgule forhavebed. Men for at få plads til den, så måtte jeg grave nogle stauder op i husbedet. Så nu er alle stauder i bedet enten hvide eller lyserøde. Men hvor fyldte hortensiaen meget i bedet - men jeg undrede mig jo også over, at der blev så meget plads i forhavebedet, efter den var flyttet!


De stauder som jeg flyttede var alle blå og 'passede' derfor ikke længere i husbedet. Det var en blå hortensia, blå storkenæb og havebetonie. Nu er der så kun klematisen tilbage, som jeg har en mistanke om, kunne være en blå The President - den gror op af det nye espalier og har indtil videre haft en hård tilværelse, så den ønsker jeg ikke at flytte.


Men nu har jeg så et par potter eller syv, med planter med blå blomster. Jeg har planer om, at noget af det 'nye jord' bag stakittet skal udnyttes til et nyt bed med blå blomster, men det kræver ligesom at jeg får besluttet mig til, hvor det nye bed sal placer…

Endelig modne tomater!

Min tålmodighed har været sat på en prøve, idet jeg var begyndt at tvivle på, at de nåede at blive modne dels fordi jeg fik dem sået sent og dels fordi mange af jer bloggere har skrevet om modne tomater i længere tid. Men nu skal jeg da lige love for, at der er kan høstes tomater af flere forskellige slags.


En gul tomat, som er en selvsået fra sidste år og som forbarmede mig over i juni og derfor fik lov til at blive i drivhuset. Den har klaret sig helt utroligt flot trods det, at den har stået i den stenhårde jord og kun har fået en sjat vand med vandslangen ind i mellem.

Den sorte tomat er en Black Cherry. Jeg havde selv købt frø og så var jeg så heldig at vinde frø i Dalgårdens give away (bloggen er desværre slettet).


På tomatplanten Yellow Pear, som ligeledes er frø fra give away'en, er de første små fine frugter blevet gule. Dem har jeg endnu ikke smagt, men de ser lækre ud.

Den sidste slags er en bøftomat - den eneste, som jeg har købt. Desværre er det også den tomat, som er…

Planter i sten

Igår fik jeg også set lidt på et af bedene ved de 'gen-opdagede stier' - eller rettere sagt det jeg troede, var et bed. Inden jeg gik igang så her sådan ud.


Men da jeg fik skrabt lidt i jorden, stødte jeg på en sten og endnu en sten og .... Tilsidst måtte jeg grave det øverste lag jord af og nedenunder åbenbarede sig en stenbelægning af natursten. Ikke så ringe endda!


Jeg havde indkøbt et par alunrod med rødt løv samt et par sedum med rødt i bladene - alle navnløse - til bedet. Og efterhånden som området tog form, kom jeg i tanken om, at jeg havde en rød Sankt Hans urt Jose Aubergine stående i børnehaven og en krukke med husløg med røde spidser. De fik såmænd også lige en plads i området.

Jeg forestiller mig, at stenurten foran i bedet med tiden vil vokse ud over stenene, at husløgene vil brede sig og skjule jorden omkring dem, at alunroden vil vokse sammen og blive én flade og at Sankt Hans urten vil vokse og blive en kraftig staude i baggrunden.


Jeg ved ikke helt, om jeg har…

Slut på det solskinsgule bed

Efter blogtræffet igår tænkte jeg, at nu jeg alligevel var i 'byen' så måtte jeg slå vejen omkring Bilka. Jeg havde nemlig læst på Facebook i gruppen 'Glade havebloggere', at der var løg til rimelige priser dels i Netto, men også i Bilka, så .... Og jeg trængte så frygtelig til at få købt blomsterløg - de skal jo snart i jorden!

Og jeg skal da lige love for, at jeg fik smidt løg i vognen. Tre forskellige tulipaner til det solskinsgule forhavebed, tulipanløg til det kommende blå bed samt snepryd og blå krokus og lidt botaniske påskeliljer.

Min iver efter at komme i haven for at plante om og sætte løg resulterede i, at jeg vågnede kl. 7 - det er altså lidt for tidligt på en søndag morgen! Men så kunne jeg jo nå at blive opdateret på diverse haveblogs og læse om dejlige indlæg fra blog-træffet - som jeg stadig har et smil om munden efter :-)

Og sikke et dejligt sensommer vejr det har været idag - dem ønsker jeg mig endnu flere af i september, så jeg kan nå at blive færdig…

Dejlig dag med blogtræf

Det har været et herlig blogtræf med glade og søde havebloggere. Vi mødtes alle sammen kl. 12 i Landbohøjskolens have LIFE - det var virkeligt sjovt at hilse på alle og se ansigterne bag bloggene.



Vi havde derefter mulighed for at gå en tur rundt i haven og vi jeg skal da lige love for, at snakken gik omkring de forskellige planter. Og jeg må sige, at det er en dejlig have med rigtig mange spændende planter, så der var masser at snakke om. 

Vi slog os ned på plænen på medbragte tæpper for at spise en dejlig sandwich fra havens café. Den livlige snak fortsatte og bla. fik vi snakket lidt om vores blogge og 'blogeffekter'. 
Efter frokost var det tid til frø- og plantebytte. Og jeg var heldig at få lidt godter med hjem - både planter og frø :-)

Derefter var vi en tur i haven på den anden side af vejen. Igen var der meget snak både om havens planter og så var det jo helt naturligt, at vi måtte høre lidt om hinandens haver og projekter.  
Så helt som planlagt var det en dag med fok…

Hvide blomster og træf

I husbedet er der endnu hvide blomster - det er specielt dejligt her i skumringen, hvor de hvide lyser op i halvmørket. Men hvor bliver det altså tidligt mørkt og i år er jeg slet ikke klar til, at efteråret allerede skal komme - jeg har masser af projekter, som skal følges til dørs inden jeg går i vinterhi!

Tilbage til de hvide. Der er hvide asters - en staude, som var i haven, da vi flyttede ind. Og de selvsåede et-årige hjulkroner, som fylder hullerne godt ud i bedene. To som klæder hinanden.


Længere nede i bedet står der en køn ukrudt - en hvid matrem. De findes flere steder i haven og sår sig rundt omkring. Heldigvis er de ikke af den invasive type, som er svære at komme af med igen. Hvis de ikke passer ind i de omgivelser, hvor de har valgt at slå sig ned, så er de nemme at hive op igen.


Imorgen oprinder så dagen, hvor vi skal mødes til haveblogtræf i Landbohøjskolens have. Det bliver rigtig hyggeligt, at mødes med andre haveinteresserede - tænk sig at snakke haver og blogs en h…

Nøgne jomfruer

Høsttidløs kaldes også nøgne jomfruer og det navn lever de da til fulde op til. De lilla krokuslignende blomster dukker op af jorden her i efteråret på de nøgne stængler. Som sagt så ligner de krokus, men skal man se forskel, så er der tre grifler og seks støvdragere på jomfruerne og på krokus er der tre støvdragere og én griffel.


Mine jomfruer dukker op mellem pattedyrs-samlingen af lammeøre og lodden løvefod og støtter sig til dem. Og godt for det, for jeg tror, at jorden er lidt for næringsrig til jomfruerne og det samtidig med, at de gror rigtig hurtigt og de får derfor en lang ranglet stængel, som nemt vælter.


Sammensætningen af disse tre planter, opfatter jeg som vellykket. Ikke kun fordi de nøgne jomfruer bliver støttet, men også farverne harmonerer godt.