Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra februar, 2011

Holdbarhedsmiddel - up-date

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg selv blander et holdbarhedsmiddel til buketter. Jeg er nu blevet opmærksom på, at der også findes andre 'blandinger', som får buketter til at holde længere.

Min søn på 10 år var med bedsteforældrene på Mariager Saltcenter i fredags. Og idag da jeg ville sætte forsythia-grene i vase formidlede han straks sin nye viden vedr. salt; "blomsterne holder længere, hvis du tilsætter salt til blomstervandet". Det måtte vi så straks prøve.

I aftes læste jeg i det nye nummer af 'Alt om Haven' og deri var der sandelig endnu en variant. De anbefaler at anvende 5 tsk sukker og 1 tsk eddike i 5 l vand for at gøre vandet mere næringsrigt.

Hmm, vi mangler så at afprøve blandingen med sukker og eddike - mon ikke eddike har samme effekt som citronsyren i 'mit eget holdbarhedsmiddel'? Jeg er spændt på at se, om saltet har en effekt. Men et 'forsøg' er vist ikke tilstrækkeligt grundlag for at kunne tale om en et validt resulta…

Jeg har fået en dejlig award :-)

Berit fra "Irishaven" har tænkt på mig, da hun skulle uddele en award - nemlig award'en


Award'en gives til bloggere som har under 100 faste læsere og som man synes burde opdages af flere. Læs her om de fire bloggere som Berit har valgt.
Her er hendes begrundelse for at vælge min blog:
Susanne fra H(e)aven - fordi jeg her har fundet een der tilsyneladende er næsten lige så glad for gule blomster som jeg er - hun er i tillæg også glad for dagliljer. Susanne tager nogen helt fantastisk inspirerende fotos - jeg nyder at være på besøg på hendes blog.Jeg er meget glad for at have fået denne award - et tegn på, at jeg deler min interesse for haven med mange andre. At skrive om og dele min interesse, give og få kommentarer samt at finde inspiration og lære fra andre haveblogge er så givende ift. lysten og motivationen for at få mere gang i haven. Så det er ikke kun min fortjeneste, at jeg får denne award - det er i høj grad også båret af alle andre I andre med haveblogs - jeg…

Q som Quit

ABC Scandinavia er kommet til bogstavet Q. Mit hverdags liv har været lidt fortravltet de sidste par dage, så jeg må denne gang sige

Q som Quit

Og desuden så synes jeg, at der skal meget fantasi til, for at finde noget i haven lige nu, som starter med Q. Men lur mig, om er ikke findes noget, hvis jeg leder og tænker mig rigtig grundigt om - men det bliver altså ikke lige nu :-)

Solbær-blomster

I forbindelse med at vi beskar vores ribs- og solbærbuske, tog jeg et par grene ind til drivning. Og nu er der kommet de yndigste små klokkeblomster på grenene og de lysegrønne blade er også ved at udfolde sig.

Solbærblomster i stuen men (heldigvis) ingen bi - det giver ingen solbær. Men måske jeg skulle overveje at brygge mig en kop skoldhed te på solbærbladene!

En novice starter op

Jeg måtte lige se til de nysåede staudefrø og tænk sig, der var allerede mange spirrer. Jeg havde en forestilling om, at stauder da er rimelig lang tid om at spire også på trods af, at der i såvejledningen faktisk står at disse to stauder spirer hurtigt, så troede jeg da, at der ville gå mere end de 14 dage, der faktisk gik før der var masser af spirer - jeg blev godt nok overrasket!

Øverst er det en hvid scabiose og nederst er det en hvid ærenpris. 

Som tidligere skrevet er det første gang, jeg prøver at så stauder og jeg er meget spændt på det videre forløb. Hordan få jeg plads til alle planterne, når de er priklet ud? Kan jeg honorer lyskrav? Hvor skal jeg sætte planterne for at de kan få det lidt køligere uden at det bliver så koldt at væksten stopper? Og så videre. Men jeg prøver mig frem og læser lidt hist og pist. Jeg starter op som novice, men håber at jeg er blevet mange erfaringer rigere senere på sæsonen!

Frisk skovtur

En hurtig beslutning om en gåtur resulterede i en frisk skovtur. I skoven var blæsten ikke så slem, så selvom det var frostvejr var chill factoren til at holde ud  - altså med den rigtige påklædning. I skoven havde andre været igang med at bygge flere steder.


Man kan jo have mange tanker om hvorfor 'boligerne' er lavet. Men jeg håber så sandelig, at de er bygget som en øvelse, måske af spejdere og ikke som et led i en øvelsestur for ex. soldater - for så har det da været en overlevelsestur og stakkels dem!

Rhododendron i frostvejr

Rhododendronerne står i haven med store knopper. De venter også på, at lunere vinde blæser denne vej, så de kan komme videre i deres udvikling. Men i denne kolde ventetid hænger rhododendronens blade slappe for at beskytte sig mod den hårde frost!

Baggrunden for at bl.a. at rhododendron grønne blade hænger er, at bladene fordamper vand, men når jorden er frossen, kan planten ikke trække vand til erstatning for den fordampede vand. Og i disse dage med hård frost om natten og med solens varme stråler om dagen, er der stor fordampning fra bladene, som derfor prøver at beskytte sig mod fordampningsspild og tørkeskader.

Heldigvis siger vejrudsigten, at der er plus-grader på vej. Her i området endda med plusgrader både dag og nat fra på torsdag - ihh hvor bliver det dejligt, at der kommer gang i forårsvæksterne igen :-)

Vintersol

Da jeg kiggede ud i haven fangede min opmærksomhed den nedgående sols spil i de grå knopper fra magnolia træet :-)

Solen har her skinnet fra en skyfri himmel hele dagen. Det har været skønt med en dag med sol, som er blevet nydt gennem de store ruder i stuen. Men trods solens skinnen, så skal der altså et par varmegrader til, før jeg går i haven i mere end et par minutter!

P for påskeliljer

I denne uge er bogstavet i ABC Scandinavia et P, så jeg tænkte på at sige P for p....koldt - har man ikke andet at tale om, så kan man da altid snakke om vejret! Men så var det at årets første sovende påskeliljer fristede i den lokale Brugs, så derfor siger jeg istedet

P for påskeliljer

Og ikke nok med at blomsterne fristede, så var der hele tre bundter til kun 15, -kr - det var for fristende :-)


Jeg havde nogle grene fra en vinterjasmin, jeg ved en fejl kom til at klippe helt ned, som har stået køligt små 14 dage og bladene har nu foldet sig lidt ud. De passer rigtig fint ind i buketten. Så nu har vi en frisk buket i lysende gult - forårs gult, son vi kan nyde hele weekenden. Og når det nu er så koldt udenfor, så må vi jo trække forårsfarver og -fornemmelser ind i stuen :-)

Plantelys

Seks ud af syv nyhøstede chilifrø er spiret - min succesrate var to planter, så det må da siges at være opfyldt til fulde. De små planter er priklet om og står nu i hver deres potte i vindueskarmen.


Men får de små nye planterne tilstrækkeligt med lys? Bliver det lange ranglede planter? Så vidt jeg kan læse mig til, så er det først til marts, at der er tilstrækkeligt med dagslys! Det gav mig anledning til at søge viden på nettet omkring plantelysog jeg fandt en trådhttp://www.havenyt.dk/, som har rigtig mange gode informationer. I tråden anbefales en LED-plantelampe, som bl.a. kan købes her. Prisen for et LED-plantelampe er små 500,- kr - lige i overkanten af, hvad jeg vil ofre for seks chiliplanter plus lidt mere hen på foråret.

Jeg bliver derfor nysgerrig for at høre, om I har nogle tips og tricks i forhold til forkultiverede planter og tilstrækkeligt med lys, som I har lyst til at dele?

Høstanemonens visuelle glæder

Høstanemonen har givet visuel glæde gennem snart et helt år, men nu er det ved at være slut. De sidste frøstande står nu tilbage i bedet og kæmper en kamp for at holde sig oprejst. De er lige ved at knække nakken og om ikke lang tid, så må stænglen give efter - mon ikke den blæst vi har lige nu vil give dem 'døds-stødet'!


I foråret når de små nye saftig grønne spirer viser sig, så vækkes forventningerne og de indre billeder af et smukt bed med mange lyserøde blomster viser sig for det indre blik.

Senere står de grå runde bristefærdige knopper og fortæller om, at nu varer det ikke længe før de første smukke enkle blomster springer ud. Blomsterne springer heldigvis ikke ud samtidig, så den lyserøde visuelle oplevelse strækkes over en længere periode.


I september efter blomsterbladenes fald stod planten tilbage som små trommestikker. Og med en blå, blå himmel som baggrund er det enkelt og smukt.

Og vinteren over står frøstandene tilbage og vajer i vinden. Og i den lange periode m…

Liguster-kugle

Forleden dag stødte jeg på en lang ranglet plante af liguster i et af bedene. Planten er en selv-såer og jeg har ikke opdaget den tidligere - den har stået godt gemt bag en rød kornel og en perikon! Første tanke var at den skulle væk, men når nu liguster er gode at klippe til hække måtte planten kunne bruges "kreativt".


Inspireret af Vivik tænkte jeg, at den måtte kunne opstammes og formes som en kugle. Så som tænkt så gjort. Jeg håber, at ligusteren kan ses på billedet - det er pinden med lidt blade i toppen! Nu skal den så klippes og pynes og så er jeg spændt på, om "eksperimentet" falder heldigt ud :-)

Blomsterhandleren bliver ikke rig på os idag!

Dagen i dag er udnævnt til Valentins dag - de elskendes helligdag. Men hvorledes har danskerne taget den amerikanske tradition til sig? 24timer skriver om en undersøgelse gennemført af Gallup for Postdanmark; '75 procent af de adspurgte er enige i udsagnet 'valentinsdag er en udansk tradition, som ikke er noget for mig'. Jyllandsposten følger op: 'En ny Gallup-undersøgelse afslører at 80 pct. af danskerne ikke markerer Valentins Dag'. Ekstrabladet skriver; 'Kun hver tiende af os fejrer kærlighedsdagen, men vi bliver stadig flere'.

Landliggeren skriver i en kommentar til mit indlæg vedr. Valentins dag, at dagen måske mere hører til hos de unge. Og ifølge fnp.dk så er der noget om snakken, for det er primært unge mellem 18 og 34 år som markerer dagen - og københavnere! Og Politikken skriver om de unge, at "74 procent vil helst have et brev med søde ord, 10 procent foretrækker blomster og 4 procent er mere til chokolade". Men på trods af det, så skri…

Vinter kontra forår

En tur rundt i haven afslører, at Skt. Hans urten snart er på vej og den står klar med nye grønne skud helt nede ved roden.

Også den tidlige akeleje står klar med små fine blade.


I et andet bed ligger et fint lille lag sne og frosten har medført, at bergeniaens blade ligger slapt hen af jorden.

Det var kontrastfyldt derude: vinter kontra forår. Og jeg fornemmer, at det er et meget godt billede på, at sådan har mange blandt havefolket det lige nu. Jeg havde fået færten af forår i haven, men jeg synes, at sporret er blevet svagere. Pludselig er det kun vindueskarmene, som fortæller, at vinteren snart er på retur - ihvertfald rent kalendermæssigt  - og at det ikke varer meget længe inden foråret er på vej!

Fejrer du Valentins dag?

Imorgen er det Valentins dag og dermed de elskendes helligdag. Der er flere historier om, hvordan dagen er opstået, men ét er sikkert - mærkedagen er opkaldt efter Sankt Valentin. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin. Og mærkedagen Sankt Valentins dag d. 14. februar blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t.

Én af legenderne fortæller, at i det gamle romerrige 269 e.v.t. beordrede kejser Claudius II, at soldater ikke måtte være gift eller forlovet - en god soldat var uden kone og børn! Den kristne præst Valentin trodsede dette og viede i hemmelighed soldaterne. Han blev derfor arresteret og senere henrettet d. 14. februar. Mens Valentin ventede på henrettelsen, helbredte han fangevogterens blinde datter og han skrev et kærligt kort til hende, som han afsluttede med "Din Valentin".

Idag forbindes mærkedagen dog nærmere med blomster, choklade og hjerter og er derfor blevet en rigtig god forretning for blomsterhandlerne. Ja nogl…

Vi bakker op

Én gang ugentligt får vi en grøntsagskasse fra Buresødal. Kassen indeholder et bredt udvalg af årstidens økologiske grøntsager i en rigtig god kvalitet. Og indimellem er der spændende grøntsager, som "tvinger" os til at prøve grøntsager, som vi ikke selv ville have lagt i kurven hos en købmand. Det gør, at vi må finde opskrifter på ex. skorzonerrødder eller grønkål, for at finde lækre måder at tilberede grøntsagerne på.

Inspireret af en artikel i Politikken har vi idag bakket alle vores grøntsager op. Kålen er skåret i strimler, gulerødderne skrællet og skåret i stænger, salaten er skyllet, sølvbeden skyllet og skåret i mundrette stykker osv. Derefter er grøntsagerne lagt i hver sin bakke og sat i køleskabet. Og alle grøntsagerne var renset og findelt i løbet af lidt over én time.

I artiklen begrunder kokken Nicolai Tram metoden og vi "købte" straks begrundelserne. Vi kan bl.a. se, at der er fordele, som at vi i en travl hverdag ikke skal bruge tid på at forberede …

O for Oregano

Oregano er en flerårig krydderurt. Den står frisk i haven lige nu og har i denne vinter været "evergreen", sandsynligvis fordi den har været dækket af sne og derfor har haft dyne på, som den har varmet sig under. Så vidt jeg husker, plejer den at visne ned om vinteren!

Anemette Olesen skriver i sin bog "Mit Krydderurtekøkken" om sagnet om oreganos oprindelse
Sagnet fortæller, at der for længe siden var en konge der havde vældig smukke paladser og haver med velduftende blomster. Af disse blomster blev der fremstillet en kostbar parfume som kongen forærede kærlighedsgudinden Afrodite. Men en dag, da den kostelige parfume skulle overrækkes hende, snublede den yngling, der bar parfumen og krukken knustes. Da blev kongen så vred, at han ville støde sit sværd i ynglingen, men Afrodite stillede sig i vejen og da hun igen trådte til side var ynglingen forvandlet til en oregano. Afrodite tog planten med sig og kom aldrig siden tilbage. Oregano er nem at anvende i maden og er …

Staudefrø

Endelig kom de staudefrø, som jeg havde bestilt hos Jelitto i Tyskland - det er sjovt som ventetiden kan føles som lang, når der er noget godt i vente! Målet var at bestille frø til Tradescantia/trekantsblomster, som jeg ikke har fundet hos andre frø-forhandlere. Men da mindstesalget er 25 euro, ja så var jeg jo "nødsaget til" at bestille lidt flere frø! Og der var masser af skønne stauder, græsser og krydderurter at vælge mellem :-)

Måske var min iver efter skønne ønskestauder for stor? For da jeg fik frøene hjem måtte jeg igang med at finde ud af, hvilke forhold de forskellige frø skulle såes under. På hver frøpose er angivet et nummer (sort ring), som hænger sammen med så-anvisningerne, som findes på Jelittos hjemmeside. Det er ganske udmærkede forklaringer på engelsk. Men for at få et overblik måtte jeg udfærdige et skema, hvor anvisningerne er oversat til dansk og frøene er grupperet alt efter hvilken behandling/"miljø" de skal have for at spire!

Og det er så he…

"Beskæring" af ribsbuske

Vi måtte igang med at forynge vores ribsbuske, som vi ikke har rørt i mange år. Og det var ved at være på høje tide, idet beskæring skal foretages inden saftstigning. Buskene var blevet noget fyldige og hang ind over den smalle sti, der er langs huset - det var ikke nemt længere at komme forbi uden at "støde ind i" grenene endsige komme forbi med græsplæneklipperen. Ribsbuskene har givet rigtig godt i de forløbne år og vi har haft så mange, at alskens fugle har kunnet smæske sig i modne bær.

Vores plan var, at fjerne ca. 1/3 del af grenene, således at vi fortsat kunne få bær i den kommende sæson. Men da vi kom igang hjalp det lige fedt at fjerne en del af grenene - der var stadig et sammensurium af grene som hang ud over stien. Men det værste var dog, at vi opdagede, at en del af grenene var rådne -  overraskende da vi har haft en god høst alle år. En ny plan blev besluttet - vi må klippe til friskt ved og afkorte alle øvrige grene. 

Jeg har efterfølgende konsulteret "Pol…

Snedråber

Det første vintergækker er fundet i haven. Sjovt at jeg først har opdaget dem idag, hvor de allerede er i blomst - det må være fordi bedet er dækket af visne staudetoppe og den stedsegrønne vinca minor/liden singrøn.

Jeg holder meget af det engelske ord for vintergæk - snowdrop. Der skal ikke meget fantasi til at se, at vintergækken ligner dråber af sne!

Første erfaringer med kompostkværnen

Vi har fået de første erfaringer med den nye kompostkværn. Kværnen er nem at arbejde med idet afklippet blot placeres i tragten, hvorefter valsen selv trækker materialet ned. Hvis valsen ikke kan få fat i afklippet, medfølger der en stopper til at trykke afklippet ned med.

Vi oplevede et par gange, at valsen ikke kunne tage fat, fordi den var stoppet til og vi måtte derfor stoppe kværnen for at rense valsen. Men kværnen var nem at skille og samle igen, så det var ikke det store problem. Om valsen stoppede fordi vi fyldte for meget i tragten eller fordi noget af afklippet var for "blødt/vådt" eller af en helt trejde årsag, må vores videre erfaringer fortælle.

Flisen er lidt grov i det, hvilket jo som tidligere nævnt er ulempen ved en valsekværn. Men stykkerne er påvirkede/mast af vejen gennem valsen og skulle derfor efter sigenden formulde hurtigere, end hvis de ikke er mast. Jeg tænker, at de stykker, der er for grove/lange skal igennem kværnen endnu engang i et forsøg på at …

Kompostkværn

Vi har i en del tid gået og snakket om, om det kunne være en god idé med en kompostkværn. Idag faldt snakken igen på en kompostkværn, da vi stod for at skulle hente trailer og køre en del grene på genbrugspladsen. Så istedet for at hente trailer, var der ikke langt fra snak til handling.

Hurtigt søgte vi på nettet angående hvilken model, der var optimal til en mindre parcelhushave. Vi havde valget mellem en kompostkværn med valse eller med knive. Af fordele ved valsekværnen er der, at den støjer mindre end kværne med knive - 84 db mod 104 db - hvilket er en væsentlig reduktion i betragtning af, at vi gerne vil skåne egne ører, men så sandelig da også skåne naboerne for støj. Og så bor vi i et parcelhuskvarter, hvor støj man ikke selv producerer, kan virke ganske generende!

En anden fordel er, at den er meget bedre at arbejde med for hænderne, idet den ikke slår når grenene køres igennem - og det bekommer håndterapeuten vel! Og så til det evige "men" - ulempen ved valsekvær…

Forårstegn

I skulle have hørt mit jubel-udbrud da jeg gennem vinduet fra et af værelserne fik øje på nogle små gule pletter i et bed. Vinduet blev flået op for at se nærmere på dem og det var sørme erantis, der var begyndt at blomstre. Jeg blev så begejstret, at jeg måtte have gummistøvler og vinterjakke på, for straks at tage dem nærmere i øjesyn i haven.


Da jeg var i haven for at fotografere havde jeg kun øje for de små skønheder, men nu jeg ser billedet, så er der da en masse små spirer på vej. Det er jo ikke til at se endnu, men jeg regner med, at det er ukrudt, så det varer da ikke længe inden hakkejernet skal i sving!

Disse løgspirer var også godt på vej, men de er også de eneste ud af alle de løg jeg plantede sidste år. Men jeg klager ikke, for bare det at nogle af løgspidserne dukker frem, så er det for mig et tegn på, at det går  den rigtige vej - nemlig mod forår :-)

N for Nyt

Denne uges bogstav i ABC Scandinavia er N. Her kan du se andre bloggeres forslag til N.

N for Nyt

Jeg tillader mig at henføre nyt til to nye "begivenheder" nemlig, at et nyt haveår står for døren og at jeg har erhvervet mig nyt litteratur til inspiration til det nye haveår.

Rundt omkring i forskellige "have-lande" er der ganske mange, som er utålmodige og gerne snart vil have lidt jord under neglene. Det bliver udtrykt på mange haveblogs. Men jeg kan også se, at vi havegale har fået lidt af vores lyst styret, for der er ganske mange, som er igang med dels at bestille frø hjem og dels har sået ex. stauder. Jeg er selv én af dem, som utålmodigt venter på en sending staudefrø fra Tyskland - hver dag finkæmmes posten, for jeg vil så gerne igang, men nej ikke endnu....

Jeg har dog én potte stående, hvor jeg såede frø for 1½ uge siden og som jeg spændt følger. Hver dag er jeg lige forbi vindueskarmen for at kigge, om der da ikke snart sker noget. Og igår kunne jeg skimte…

Frisk citronmelisse

I det skønne søndags solskins vejr besluttede jeg mig også for at klippe citronmelissen ned. Måske er det lidt tidligt, men jeg kunne ikke dy mig, for de visne stængler var da mildest talt ikke kønne at se på. Og jeg tænkte, at skulle planterne gå til på grund af en evt. kommende hård frost, så er jeg sikker på, at der ligger frø et eller andet sted i bedene, hvorfra der vokser de dejlige friske skud. Så skaden ville være lig nul!

Som sagt så gjort. Og se hvad jeg så fandt inde under de visne stængler - friske skud, som havde puttet sig og holdt varmen med de visne stængler som dyne :-)