tirsdag den 17. februar 2015

Overdam klippes nu

Græsserne brogetbladet havesandrør Calamagrostis acutiflora 'Overdam' skal klippes ned nu - de er meget tidlige og er allerede ved at skyde fra bunden.

Beskærersaksen har været fremme og de tre planter jeg har i det nye præriebed er klippet ned.

Men nu kan jeg se på facebook og her på bloggene, at der er flere der allerede har klippet alle græsser ned. Jeg har kigget på mine andre græsser og jeg kan ikke se, at de er begyndt at skyde.

Jeg er fortsat novice ift. græsserne, så nu bliver jeg i tvivl; klipper vi græsser ned nu eller er det ligesom stauder, at det "visne" beskytter planten indtil de begynder at skyde?  

torsdag den 12. februar 2015

Flytning af rosen Ghislaine Feuerwerk

Jeg havde planer om i efteråret, at jeg skulle have flyttet to roser til det senest lavede espalier - det blev så nu istedet. Jeg var meget i tvivl om, om det kunne lade sig gøre på nuværende tidspunkt. Men efter at have konsulteret Rosenposten, så kunne jeg se, at de kan flyttes helt frem til april.

Det drejer sig om denne rose - Ghislaine Feuerwerk, som er en sport at Ghislaine de Feligonde. Feuerwerk er mere skyggetålende og har næsten ingen torne.

Roserne skal stå sammen med denne kaprifolie, katteurt og et par græsser - se evt. dettte indlæg. Kaprifolien blev klippet helt i bund sidste år. Men den er ved at skyde på ny og jeg er helt sikkert på, at den ret hurtig vil fylde den højre side af espalieret.
Og på venstre side af espalieret har jeg plantet roserne. Grenene er bundet ned vandret med håbet om, at de vil skyde masser af nye grene op og dække hele siden.

Som I måske kan ane har roserne fået en god fodpose af visne blade ifald der skulle komme endnu lidt frost - hvad de foreløbige prognoser dog ikke tyder  på. Det kunne være skønt med et tidligt forår :-)

onsdag den 11. februar 2015

Invasiv plante i min have

Sidste år fandt et (eller flere) frø vej til min have. I foråret, hvor planten kom frem var jeg usikker på, hvilken plante det drejede sig om, så den fik lov at stå. Planten voksede sig stor og stor og større - ca. 180 cm.

Inden den blev så høj havde jeg dog indset, at det drejede sig om gyldenris. Men jeg tænkte, at den kunne få lov at blomstre og så skulle den fjernes, for det måtte være den invasive art af gyldenris - sildig gyldenris. Og flot var det gule blomster... men det er en ulv i fåreklæder.

Sildig gyldenris blomstrer fra juli til oktober, så hvor dum har man lige lov til at være. I oktober gik jeg jo i havehi og fik derfor ikke fjernet planterne. Gyldenris breder sig både med sideskud og med før. Og se nu hvor meget den har bredt sig - de rødlige skud! Og den har endda fået lov til at gå i frø! Jeg håber ikke, at den nu har frøsået sig i hele min have.
Så i dag har den fået den helt store tur med beskærersaks og spade. Og så krydser jeg fingre for, at den ikke har smidt alt for mange før, at jeg har spildt mindst mulig frø og at jeg har fået alle rodstykker med op.  

søndag den 8. februar 2015

Havehi og restaureret område

Jeg har været noget fraværende på bloggen. Jeg tror, at jeg gik meget tidligt i "have-hi" i efteråret og siden har jeg stort set ikke været i haven. Det er blevet til en lille rundtur derude - engang imellem og kun ganske kort. Men jeg kan mærke, at lysten lige så stille begynder at snige sig ind igen.

Men ingen jeg gik i "have-hi" var der gang i et projekt, som jeg ikke har fået vist her på bloggen.

Bedet så sådan ud i 2012 og du kan læse lidt mere om det her. I 2013 havde vi besøg af haveteam Brixgaard - de skønne venner, som vi deler haveweekender med - og da røg det store birketræ.
Bedet har jeg flere gange forsøgt at komme i gang med, men det har ligesom været for stor og uoverskuelig en opgave.

Men i oktober var det energiske og skønne haveteam Brixgaard igen på besøg. Og bedet fik en ordentlig overhaling. Jeg havde selv tanker om, at vi skulle fjerne alt undtagen de viltre asters, som er meget svære at udrydde. Og så ville jeg plante et æbletræ i midten af bedet med asters underneden.

Men som altid når jeg arbejder, så former planerne sig. Og sammen med Brix'erne fandt vi frem til denne løsning.

Vi valgte at lægge kirkegårdsgrus i bedet - med fiberdug under selvfølgelig. Og stedet for ét æbletræ blev der plantet tre søjlefrugttræer; kirsebær og blommer. Jeg synes, at det er er et supergod måde at få højde i denne del af haven - apropos månedens tema i Havefolket. i

Vi fik fjernet en del jord mellem stenene og har nu fået en skøn pigstenssti næsten rundt om området. Måske får jeg engang overskud til at fjerne flisebelægningen og erstatte den med en pigstensbelægning!

Zinkkarret var en nødvendighed og hvad hullerne foran zinkkarret skal bruges til, vil jeg kommet tilbage til i et andet indlæg.

Men hvor er jeg glad for at også der også er kommet styr over denne del af have, som hermed er omdøbt fra birketræsbedet til søjleespalierbedet :-)

lørdag den 13. september 2014

Ro ved Vesterhavet

Haven er vældig neglieret i denne tid og tiden er i stedet blevet brugt på fritidsarbejde og familie. Fire dages undervisning i den forløbne uge i Esbjerg. Når jeg underviser i Esbjerg, så er det altid en kærkommen lejlighed til at besøge mine forældre, som bor blot 20 km derfra.

Efter anden dag med undervisning fik jeg et savn efter Vesterhavet. Heldigvis var mine forældre med på en tur derud.

Jeg er opvokset 10 km fra Vesterhavet og vi har ofte været en smut forbi det i min barndom. Og når stormene har raset med en vældig vind fra vest har vi kunnet mærke, at vi boede tæt på Vesterhavet.

Jeg husker, at vi et par gange er blevet sendt hjem fra skole grundet storme med meget højvande og hvor der har været risiko for at digerne kunne blive gennembrudte. Det er ufatteligt så store kræfter naturen har, når den først får fat.

Men denne dag viste Vesterhavet sig fra sin blideste side. Der var stort set vindstille og det stod i stærk kontrast til det jeg forbinder med Vesterhavet.

Vi var ved Sneum Sluse og ovenfor er billederne taget fra diget og ud mod havet. Esbjerg kan ses fra Sneum Sluse og på det øverste billede i dette indlæg ses Esbjerg i baggrunden.

Slusen kan man ikke bruge til at komme gennem med både, men på den anden side er der også vand. Billederne herunder er taget fra diget og ind mod land.

På landsiden ligger en gruppe sommerhuse. Små huse som ikke må bygges større og der er ingen vand eller el indlagt. Men hyggelige ser de ud og det må være skønt sådan helt at kunne komme bort fra jag og stress.

Tak for en dejlig tur til Vesterhavet mor og far - det gav mig lidt ro og overskud :-)

lørdag den 16. august 2014

Blåbær bedet

Endelig fik jeg taget mig sammen til at få plantet blårbærplanterne tilbage i bedet igen. Det har været en skøn sommer, men jeg synes det har været alt for varmt til at arbejde i haven.

Seks planter har været plantet tidligere i bedet, men jeg kan se, at jeg har snydt, da jeg plantede dem for tre år siden. Godt nok var der spagnum i bedet, men jeg fik ikke plantet så der var spagnum under planterne. Måske derfor at planterne ikke har ydet noget særligt endnu.
Jeg har været i tvivl om det var hensigtsmæssigt at beskære planterne i forbindelse med plantningen. Men Blåbæravlerforeningen skriver, at det beskæring skal gøres, så der aldrig er grene, som er mere end seks år gamle, men nævner intet om det ved planting.

Spagnum er smidt i bedet og denne gang har jeg været omhyggelig med at få spagnum i hullerne, så blåbærplanternes rødder har mulighed for at søge nedad.  

Og ja, jeg ved godt, at det ikke er smart at bruge spagnum grundet skader på fauna og flora i højmoserne, hvor spagnum tages fra. Men fremover håber jer, at jeg kan være selvforsynende, idet bedet står under et par fyrretræer, som smider en del nåle og så bliver alle deres kogler smidt ind i  bedet.
Bedet blev ikke fyldt op, så jeg må i tænkeboks i forhold til hvad jeg skal have plantet i til supplement. Det skal være spiselige planter og planter med et rodnet, som ikke søger i dybden idet der er fiberdug i bunden for at bremse skvalderkålen.    

Og indimellem kan det betale sig ikke at få udført det planlagte straks. Blåbærplanterne har stået i potter siden vi renoverede området fordi der var kommet skvalderkål i en del af bedet. Men nu planterne så har stået en rum tid, viser det sig, at to af planterne har skvalderkål i rødderne. De er derfor nægtet adgang til bedet og står fortsat i krukker. 

Det er begyndt at regne og det kan jeg mægtig godt lide, når nu jeg har et bed med friskplantede blåbær. Og den lovede regn i morgen søndag er også meget velkommen her - så er jeg fri for at vande hele bedet op med dyrt vandværksvand. 

fredag den 15. august 2014

Højdespringer

En af højdespringerne i år er løvstikken. Stakittet er omkring 2 m højt, så mon ikke den rammer lidt over 2,5 m i højden. Løvstikken er én af de planter, som kommer sent om foråret, men den har taget revanche på trods af den tørre sommer.

Den er nu blevet klippet ned, da alt det grønne er væk og der stod kun stænglerne tilbage.


Og med alle de frø, den har sat, så skulle den helst ikke når at smide frø, så jeg har den over hele haven.

Jeg kunne ikke lade være med at samle frøene og tænker, at hvis nogle er interesseret i frø, så sender jeg gerne mod betaling af mobilporto. Jeg har også samlet frø af sødskærm/spansk kørvel, som jeg gerne deler ud af.


Det ene krydderurtebed er groet godt til med fire forskellige mynter, dild, slangehvidløg, etageløg og cola-malurt. Den ene af mynterne har desværre bredt sig voldsomt i bedet, på trods af at jeg har forsøgt at begrænse den i en potte, men potten har åbenbart ikke været stor nok.

Så når det hele visner ned, må jeg se, om jeg kan få den gravet op - det bliver sikkert ikke nemt at få det hele med, men med vedholdende lugning i de kommende sæsoner, så tror jeg, at det går.

Og så får de en murerspand uden bund at gro i, så jeg kan få styr på den igen.
I bedet ved siden af krydderurterne har en natlys sået sig selv - jeg elsker altea duften og fascineres af blomsstens udspring kl 8, så den får lov at blive.

søndag den 10. august 2014

Chilli - salt og smerter

Forleden dag kom sønnen på 14 år og sagde; "vi spiser altså for lidt chili - er det muligt, at vi kan få noget mere mad som er lidt stærkere?"

Og ja, det vil vi gerne lave, for chili er blandt andet fyldt med antioxidanterne A- og C-vitamin. Derudover øger chili mæthedsfornemmelsen og sætter stofskiftet i vejret.

Der er da ingen ting at betænke sig på, når vi endda har to chiliplanter i drivhuset med modne chilli'er.
Den røde er en Chili Apatche og den gule er en Chili Chyenne - to chilli med middelstyrke. Jeg har en tredje som endnu står med grønne frugter.

De begynder nu at modne i en fart, som vi slet ikke kan følge med til at bruge i maden. Så derfor ville jeg prøve at lave en chilisalt. Det har jeg ikke prøvet før, så jeg måtte i facebook gruppen 'Danske Chili entusiaster' for at finde en opskrift. Men den jeg fandt var uden mængde angivelser og det siger jo egentligt sig selv for dels er det forskelligt hvor stærk man ønsker saltet og dels er mængden afhængig af chiliens styrke.
Salt og chili med kerne blev kværnet i en mølle.  Da jeg tog låget af møllen, kom jeg til at sætte næsen hen over - jeg skal love for, at der er duft af chili, når de er pulveriserede. Men sikke en skøn og delikat farve det havde.

Det våde chilisalt blev derefter spredt ud på en bageplade og tørret i ovnen i 2 timer ved 50 grader.

Chilisaltet er nu hældt på glas. Jeg kan godt lide tanken om, at have noget i forråd til kolde tider, hvor vi ikke længere kan plukke friske chili i drivhuset.
Udover at bruge chili til konsumering, så er der studier i gang i forhold til at bruge chili som smertelindring. Jeg ser meget frem til at der bliver forsket noget mere i chiliens smertelindrende effekt, da jeg ser muligheder i det. I mit job, hvor jeg genoptræner patienter med håndskader, møder jeg af og til patienter med smerter blandt andet efter nerveskader men også med smertersyndromer (CRPS I). Smerter som er rigtig svære at behandle med genoptræning og smerterstillende medicin. Smerter som giver en væsentlig nedsat livskvalitet idet patienterne har svært ved at bruge hænderne - som vi bruger i alle daglige gøremål. Derfor håber jeg, at vi hurtigt kan få generet mere viden om chili'en smertestillende egenskaber.

 I denne artikel fandt jeg følgende udtalelse om chiliens effekt: 
Stoffet bruges i salver og plastre og skulle virke ved først at brænde, derefter give en periode med nedsat følsomhed, og ved regelmæssig brug nedsætte smertefølsomheden længerevarende. For eksempel har har man prøvet det på folk med nerveskader af forskellig art, forklarer læge Britta Weyer.