Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster


Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille.

De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut.



De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten.

De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på.



Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.
Seneste indlæg

Havestuen

Resultatet af havehusets forvandling blev aldrig vist! For et par år siden blev havehuset piftet op, men resultatet blev aldrig vist her på bloggen - kun før billeder blev vist. Det vil jeg råde bod på nu 

For to år siden, da sønnike blev konfirmeret, besluttede jeg at havehuset skulle ryddes og piftes op, så det var muligt for gæsterne at sidde der og få sig en kop eftermiddagskaffe - og selvfølgelig, så vi selv kunne bruge den efterfølgende. Det var noget af et arbejde og du kan se her og her, hvad udgangspunktet var.


Havehuset var blevet brugt til opbevaring af blandt andet gamle møbler, fortrinsvis arvestykker, som jeg ikke lænede at smide ud grundet affektionsværdi. Vores tidligere bolig var en gammel firlænget gård, hvor gamle møbler passede rigtigt fint i miljøet, men i vores nuværende bolig passer de ikke.

Derfor blev det besluttet, at havehuset skulle indrettes i den romantiske stil således at nogle af de gamle møbler kunne passe ind der. Det hvide bor på ovenstående billed…

Frodighed omkring den lille sti

Det vokser og er frodigt derude! Planterne omkring den lille sti har vokseværk og da området blev tilplantet for et par år siden var det ikke til at forestille sig, at planterne kunne blive så store, som de er nu.

Ovenfor ses stiområdet fra den ene side. Området er afgræset af stolper med rionet som det ses her ved den ene indgang. Op af rionettet gror der på højre side en rose og på venstre side klatrer clematis. Den bagerste væg er grøn og er et stort magnolietræ og en dronningebusk.

På venstre side af stien er der blandt andet bronzeblad (fået af veninde), en mørkbladet astilbe, jacobstige (fået af Marianne) og storkenæb (frø fået til et bloggertræf - husker desværre ikke af hvem).

På højre side af stien er det en mørkbladet vortemælk (købt for at dække "hullet" i bedet for to år siden). Her står også en bunddækkende plante (kan ikke huske, hvad den hedder) og bagved sankt hans urt (fået af min mor) og igen lidt bronzeblad (fra veninde).


Stien set fra den anden side med…

Potentiale for lækre kål

Forspirede kål og passende vejr var en god kombination! Både spidskål og grønkål har stået beskyttet i potter i havehuset og var klar til at udplantning og da vejret fortrinsvis har været overskyet i dag blev kålbedet tilplantet

For en lille måned siden købte jeg små forspirrede spidskål og grønkål på planteskolen. Jeg har erfaring for, at købes kålplanterne, når det er tid til udplantning, er planterne ofte lange i stilken og "væltet". Derfor blev kålplanterne købt tidligt i år og omplantet i hver sin potte. Planterne har stået beskyttet i havestuen, hvor de har kunne vokse sig fint store og rødderne var begyndt at vokse ud af hullerne i bunden af potten.


Da planterne blev taget ud af potterne var der fine og mange rødder ved hver plante. Jeg tænker, at de har fået et godt forspring, som gør dem mere modstandsdygtige for vejr og vind i urtehaven.

Alle kålplanter er blevet plantet dybt - noget som jeg har lært her i foråret, at det er en god idé at gøre. Det betyder blandt …

Grådighed på en dejlig forårsdag

Vinbjergsnegle er også grådig! I lørdags i det skønne sommervejr faldt jeg - næsten bogstavelig talt - over en grovædende vinbjergsnegl. Og nu kameraet var fremme, var der mange skønne forårsmotiver i haven 

Vinbjergsneglen er af mange betragtet som en ven i haven blandt andet fordi den spiser dræbersneglenes æg.  Men er den ny også SÅ meget en ven? Jeg fandt en vinbjergsneg i haven, som gnaskede løs på en rødbladet vejbred - man kan næsten tænke, at den har tænder. Kort tid efter havde den fortæret alle blade på vejbreden og der var kun lidt bladrester og en slimklat tilbage!

Efter at have set vinbjergsneglen i aktion, må jeg vist ændre min opfattelse af den og jeg må istemme Karstens udtalelse om, at den er en vandal.

Men nu jeg var nede på maven for at tage billeder af vinbjergsneglen, så fik jeg øje på denne fine svamp. Jeg har ikke en døjt forstand på svampe, men synes at det ligner en morkel. Og selvom der findes spiselig morkler, så tør jeg slet ikke overveje at spise den. Men…

Tæmning af vildnæs

Selvsåede brombær er ærgerlige at have i en (parcelhus)have! Når de selvsåede brombær først får fat, så er de svære at komme til livs igen. Vildnæsset af brombær blev fjernet i dag og hvis det skal lykkes, så gælder det om være over nye skud igennem hele den kommende sæson. 

I området ved kompostbeholderen er den fine gruppe I clematis sprunget ud. Den er rigtig fin og det bliver en glæde, når den bliver lidt kraftigere og dækker rionettet, som skjuler kompostbeholderne.


Mellem kompostbeholderne og hønsehuset har nogle selvsåede brombær fået fat. Og det på trods af, at alle planter blev fjernet for et år siden. Måske fik vi ikke alt med, men jeg kan være bange for, at de også er hos naboen lige på den anden side af stakittet. Og da der står noget rionet op af stakittet, som vi endnu ikke har fået brugt, har det været svært at bekæmpe brombærrene.

Men nu skulle det være, så dagen er brugt på at fjerne alle rankerne og grave planterne op. Vi har tornfrie brombær andet sted i haven, så …

Et tip til en pin(d)sel

Måske kan pin(d)slen af en Heuchera reddes! Alunroden 'Purple Palace' har tendens til at blive ranglet og grim at se på. Men et tip kan måske redde planten, istedet for at den havner på kompostbunken. Og så lige en lille advarsel; ikke alle billeder i denne post er smukke

I det mørke staudebed - hvor der har sneget sig lidt røde og lyserøde tulipaner ind også - er én af de mørke planter en alunrod 'Purple Palace'. Den er plantet for et par år siden, så den burde være stor,  frodig og smuk.


Som det anes, så står der en alunrod bag tulipanerne. Det er forståeligt, at planten gemmer sig, for den er ikke som forventet, men noget løs i det. Og helt slemt så den ud, da den blev gravet op. Tørre og kedelige pinde med enkelte blade for enderne af pindene.


På Facebook var der forleden en "snak" netop om 'Palace Purple', som simpelhen måtte afprøves: planten graves op og sættes dybere. Det var en redningsaktion som var tiltalende. Om det virker ved jeg ikke, m…