Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Drivhuset

Opfølgning på smuthullet

Jeg lovede en opfølgning på, hvad der gemte sig i smuthullet, som jeg fandt i drivhuset i marts. Jeg har ikke haft mod til selv at flytte plantesækken. Men idag havde jeg besøg af mine forældre, som var modige nok til at flytte plantesækken. Og det kunne jeg jo selv have gjort - se i bagklogskabens klare lys - for der var hverken mus eller snog i hullet. Men det så ud til, at der havde været en musefamilie, idet der var en forladt muserede og der var spist af alle plastikposer i kapilærkasserne.

Overraskende høst

Fine økologiske sættehvidløg blev købt i efteråret, men først d. 15. februar kom feddene i jorden . Jeg har derfor ikke haft de store forventninger til, at hvidløggene ville blive særligt store og måske ville de endda ikke nå at danne fed. Det var derfor med en forventning om små hvidløg, men også med en vis nysgerrighed, at jeg gik i urtehaven i dag for at høste det første løg. Og jeg blev da slemt positivt overrasket - op af jorden kom et stort og flot hvidløg, som havde delt sig i flere fed. Hold op hvor blev jeg glad. I drivhuset havde den første chili fået kulør, så den blev også høstet. Jeg har tidligere høstet én af de grønne fra samme plante, men der var ingen smag/styrke i frugten. Så jeg var spændt på, om der var kommet smag/styrke i chilien sammen med kuløren/modenheden. Også her blev jeg også positiv overrasket over en dejlig styrke. Alle hvidløggets fed blev pillet og lagt sammen med andre grøntsager i en skål og vendt med olie blandet med chili'en skåret...

Succes med tomater - eller ikke

To af mine seks tomatplanter i drivhuset står fint i år og de første røde tomater, er snart klar til høst.   De fire andre planter står halvvisne i toppen og er nogle pistne eksemplarer - tilmed er rigtig mange af tomaterne angrebet af giffelråd. Og jeg kan fornemme på FB-gruppen "Tomat entusiaster", at mange andre tomatdyrkere også har problemer med giffelråd. Disse tomater har jeg plukket af i dag. I min hånd har jeg alle de små tomater så det drejer sig om en hel del. Heldigvis smitter giffelråd ikke fra plante til plante, men der er ingen fordel ved, at planten skal bruge energi på at vokse disse tomater store - de bliver ikke spiselige alligevel! Så vidt jeg kan læse mig til, så er der flere forskellige teorier om, hvorfor giffelråd opstår; for ujævn vanding, for meget varme eller ubalance i næringsstofferne. Så kan jeg jo begynde at evaluere: Ujævn vanding; synes jeg har været mere flittig med vandingen i år ift. tidligere år og jeg plejer ikke at have ...

Rosmarin og citronverbena lever

For ikke så lang tid siden beklagede jeg min nød over, at jeg ALDRIG har haft held til at overvintre rosmarin. Måske det var det der skulle til - ihvertfald lever rosmarinen i bedste velgående og er blevet en god stor busk. Der er masser af grene på den, så der er gode muligheder for at bruge den i masser af mad. Vi kan godt lide at bruge den til lam og kylling - hvad bruger I rosmarin til? En anden overlever er citronverbena'en. Den kan ikke tåle alt for lave frostgrader. Men på trods af at der har manglet et par ruder i drivhuset vinteren over, så kommer den fint fra bunden. Drivhusets kapilærkasser er nu plantet til med 6 tomater - 2 x 3 forskellige blommetomater. Og derudover har jeg købt to almindelige Gemini tomater jeg tænker, at jeg skal prøve at have på friland i år. Jeg er lidt spændt på om at finde ud af, hvor stort et udbytte de vil give. 3 forskellige chili er plantet i drivhuset. Faktisk har jeg købt og sået chilifrø, men de er ikke blevet passet, så de står so...

Hjemme igen til solmodne tomater

Vi har haft en dejlig uge i sommerhus i Hejls og det har været skønt at få slappet totalt. Et par haverelaterede besøg har der også været undervejs - et dag i Universe i Nordborg og et besøg i Geografisk Have i Kolding. Men de sidste dage trængte vi til at komme hjem igen og det var skønt at kunne sætte fod i egen have. Tør som alle andres haver, så jeg har været i gang med at redde lidt i urtehaven. Men nabo'en har gjort en storartet indsats med vandslangen for alle mine børnehave planter og krukker - tusind tak for det :-) Og drivhuset stod meget grøn og frodig. Det var jo en drøm at komme hjem til tomatplanter, som bugner af klaser med grønne, røde eller gule tomater. Sidste år kom jeg hjem til en jungle - tomatplanterne var løbet voldsomt i vejret og havde sat mange sideskud i løbet af den uge vi var væk. I år er planterne kraftige og tendensen til sideskud er meget mindre. Vi har normalt ikke modne tomater førend vi tager afsted på sommerferie og jeg kan se, at...

Tomater og krydderurter

De foregående år har jeg selv sået tomater, men de er altid blivet nogle lange "fisti-javverter", hvor første tomatklase er kommet meget langt oppe på planten og selvom jeg har sået dem tidligt nok, så har de givet ret sent. Og det er ikke hensigtsmæssigt, når tomatplanterne i mit drivhus altid har tendens til skimmel. Så i år bestemte jeg mig for, at jeg ville betale mig fra at få kvalitetsplanter. Derfor tog jeg i sidste weekende på tur til Gartneri Toftegaard for at købe tomatplanter der. Alle planter har gartneriet sået selv og planterne er opvokset i drivhuse, som ikke får tilført ekstra varme. Det må være det optimale udgang for at få kraftige planter, som er vænnet til drivhuslivet. Og sikke et udvalg der var at vælge mellem - det var jo til at blive helt rundtosset over. Jeg valgte seks forskellige hovedsageligt små tomater. Og så gik jeg efter planter, som allerede er i blomst for at sikre en tidlig høst. Ja der var også små tomater på, så ... De seks tomate...

Bli'r det i morgen?

Bloklysene er tændt i drivhuset så de små pus kan holde varmen derude. Planterne har klaret flytningen utrolig godt og plantetilvæksten har været fin, så de trives med at stå derude. Hver aften tænder jeg 2-3 bloklys for at temperaturen ikke bliver alt for lav i løbet af natten. Det ser rigtig hyggeligt ud inde fra. Bloglysene er rester fra skuffen. Her til aften var det resten af kalenderlyset som blandt andet blev tændt. Og mon ikke det er sidste dag førend den er brændt ud og det er juleaften? Og mon ikke magnolien pakker blomsterne ud i morgen. Knopperne står i hvert fald på nippet til at smide indpakningen og sprede sine smukke hvide kronblade. Jeg glæder mig til at nyde det skønne syn af et stor træ oversået med hvide blomster. Og jeg glæder mig specielt meget i år, hvor vi har fældet alt det, som stod tæt på, så magnolien kommer meget mere til sin ret.

Flyttedag

I dag er min familie ophørt med at springe mellem alle mine forsåede planter for at komme rundt i stuen.  Det blev for trangt derinde og forleden dag fik jeg købt et par stålreoler til at sætte i drivhuset. De blev samlet indenfor og jeg vendte hylderne "forkert" i forhold til brugsanvisningen. De er vendt "forkert" for at kunne holde vand indenbords. Kulørte karklude blev klippet til, så hele bunden i hver hylde blev dækket. I drivhuset blev hylderne vandtæthed testet og på trods af, der i hvert hjørne af hylden er en revne op langs kanten, så er jeg positiv overrasket over, at de holder så godt på vandet. Det var kun enkelte dråber, som løb ud gennem hjørnet. Jeg flyttede planter og flere planter og flere .... Snart kunne jeg se, at der vist ikke kunne blive plads til dem alle. Jeg måtte derfor pakke dem så tæt, som jeg kunne. Og nogle af dem trængte også til en ompotning - her er det pragtsnerlerne, som bliver pottet om for tredje gang. Se lige denne pra...

Skjoldlus i drivhuset

Nu det fryser så meget, at der ikke er meget at lave i haven, så har jeg brugt lidt tid i drivhuset for at fjerne skjoldlus. Jeg har skjoldlus i drivhuset og jeg tror, at de er kommet ind med et ferskentræ, som stod i drivhuset, da vi overtog huset. Ferskentræet blev fjernet for en del år siden, men skjoldlusene forsvandt ikke med træet. De er sprunget på vinen, hvor de lever fint ved at stikke deres snabel ind i vinens saftbaner og bygger et skjold. Faktisk har jeg ikke tænkt det som et problem for vinen gav mange og fine druer. Først for et par år siden, hvor planterne som stod under vinen blev indsmurt i noget klistret stads (ekskrementer), som efterhånden blev sort (braddugsvamp), tænkte jeg, at jeg måtte gøre noget ved skjoldlusene. Jeg undersøgte mulighederne for bekæmpelse og der findes nyttedyr, men de er dyre og ikke egnet til hobbydrivhusgartneren. Der findes desuden et par giftmidler, men det er jeg ikke glad for at bruge i drivhuset, når druerne skal spises sener...

Vin beskåret inden d. 1. januar

Det har været frostvejr hele dagen, men samtidig har det været vindstille og dermed har det føltes noget lunere at være i haven end i går - da gik vinden gennem marv og ben og det var hundekoldt. Det var faktisk så lunt, at jeg gik uden handsker i lidt over én time. Nå ja, noget af tiden arbejdede jeg så også i drivhuset, men alligevel ..... Det siges at vinplanten skal klippes ned inden 1. januar. Hvis den først klippes ned efter 1. januar er plantens saftstigning igangsat og planten vil bløde. Så det var ét af dagens gøremål. Der var ikke så meget at klippe væk, for jeg har løbende sommeren igennem beskåret planten til gavn for druerne. Lige præcis denne "vin-knude" synes jeg er meget fotogen, så det er ofte den jeg tager billeder af. Her før og efter beskæring. Chilierne har stået i drivhuset, da jeg ikke nænnede at smide dem ud i efteråret, hvor jeg fjernede tomatplanterne. Og yaaakk - frugterne var ikke specielt lækre, så det var bare om at få de visne chiliplan...

Snart slut i drivhuset

Det er ved at være slut med vækst i drivhuset. Tomaterne modner endnu og jeg har endnu ikke hevet dem op, men mon ikke jeg skal se at få det gjort i weekenden. Der er stadig masser af modne tomater og også en hel del grønne. De grønne vil jeg prøve at sylte - det har jeg aldrig prøvet før, men jeg blev lækkersulten, da jeg så opskriften med Syltede grønne tomater med vanille i HAVEFOLKET. Som tidligere skrevet så har jeg forskellige chilli'er i drivuset. Vi ville gerne have chili der ikke var vildt stærke. Og jeg var så heldig at få flere forskellige chili-frø fra Mit lille Paradis . Der var flere spændende frø imellem bla. Exposive Ember og Christmas Pebber, som har nogle rigtig flotte farver. Desværre er smagen ikke den bedste ift. vores smagsløg, men de er utrolig dekorative, så måske vil jeg dyrke dem til næste år til at plante i det kommende bed med mexicanske farver. Mere herom på et senere tidspunkt.   Jeg fik også Jamaican Bell og Habanero Dulce - to chili ...

Smag på urtehaven

Sønnike havde besøg af et par venner her til aften, som spillede fodbold i haven. Den ene af drengene (12 år) spurgte om han måtte smage tomaterne, for tomater var han helt vild med. Og selvfølgelig måtte han det - så han fik et par stykker af de fire forskellige slags. Han fik øje på vindruerne, som selvfølgelig også skulle smages og jeg fik ham til at smage basilikummen. Han var helt vild og ville straks hjem og ønske sig et drivhus, hvor han også skulle dyrke tomater, vindruer og "Yellow Pear" (en tomatsort). Vi snakkede videre om, hvad der var i urtehaven. Og han smagte - sådan rigtig smagte - på forskellige krydderurter og gættede på, hvad de smagte af. Der var lakridstagetes, ananassalvie, orangemynte og pebermynte. Han lærte at lade hånden glide rundt om dildens skærme og gribe forsigtigt om korianderens og colamalurtens stilke, for at dufte til fingrene og dufte sig til en "smag". Der var gang i sanserne - herligt. Vi endte med at tale om, h...

"Tyve" på spil

Vi har været væk et par dage til en skøn havefest hos svigerforældrene i Jylland. Og det er der "nogle" som har benyttet sig af. Før vi tog afsted var der en del modne vindruer i drivhuset, men da vi kom hjem blev jeg mødt af dette syn ......... da jeg stak hovedet indenfor i drivhuset. Der var ikke mange modne druer tilbage. Tidligere på ugen har jeg overrasket en solsort i drivhuset - den blev noget forfjamsket og kunne slet ikke finde ud af hvor drivhusdøren var igen. Og fra soveværelsesvinduet har jeg har set en solsort hoppe ud af drivhuset med en drue i næbbet. Så jeg er helt sikker på, at det er solsortene, som gør sig til vindrue-tyve. Ærgerligt at solsortene får glæde af de druer fra planter, som jeg har nippet og plejet lige siden foråret. Så jeg spekulerer på, om jeg mon kan hænge et eller andet slags luftigt gardin op i døren til drivhuset, så solsortene ikke kan finde vej ind af døren. Eller har de mon lært, at der er lækkert mad derinde, så de alli...

Nu sker der noget

Jeg var lang tid om at få de lidt mere varmekrævende urter flyttet ud eller sået. Varmen var ligesom lidt lang til om at komme til landet, så jeg turde ikke tage risikoen. Men når nu jeg ser mig om i Bloglandia og på forskellige grupper på FB, så kunne jeg sagtens have været tidligere ud. Det skriver jeg mig bag øret til næste år. En af de urter, som ventede lang tid som plante indenfor var squashen. Og da den så endelig blev plantet ud, så tog den rigtig lang tid om at komme rigtig i gang. Men nu ser det ud til, at de første squash er på vej - mums jeg glæder mig til at sætte tænderne i en hjemmedyrket sprød squash. Ærter og bønner fik jeg også sået temmelig sent. Specielt ærterne er der godt gang i og det varer ikke mange dage førend vi kan høste de første. Lige inden vi tog på ferie såede jeg en omgang nye ærter. Det burde kunne lade sig gøre at nå endnu en høst omend den bliver lidt mindre. Også i drivhuset var jeg sen om at få flyttet planter ud. Tomatplanterne gror...