Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra november, 2012

Kompost-forventninger

Komposten startede jeg på, som det første i dette år. Jeg har ikke fået fat i et "låg" til bunken og jeg har heller ikke fået stukket bunken om. Men alligevel så fortsætter jeg med at putte have- og køkkenaffald i kassen.  Jeg lægger alt haveaffald i komposten bortset fra det ukrudt, som har sat frø eller spreder sig med rødder. Eksempelvis har skvalderkål og kvikgræs absolut forbudt adgang til kassen. Fra køkkenet er det alt grøntsags- og frugtaffald dog ikke citrusfrugter, bananskræller og kerner fra for eksempel mango. Der kommer gerne kaffegrums og teblade i komposten og også æggeskaller ryger deri. Men aldrig tilberedt madaffald. Senest er det blade fra haven, som har fyldt den op til randen.  Kassen har efterhånden været fuld et par gange, hvorefter den er faldet sammen igen. Derfor regner jeg med, at der er godt gang i komposteringsprocessen.  Og det kan da ses i bunden af kassen, hvor komposten er begyndt at falde ud mellem brædderne.  Det var

Weekendtur til Vadehaven

Just hjemkommet fra en dejlig tur til Vestjylland, hvor vi fredag fik afleveret dahliaknolde ( og -rødder) hos mine forældre. De havde besøg af min moster og onkel og det var et rigtigt dejligt selskab hos dem. Lørdag tog vi videre til Rømø, hvor svoger og svigerinde har sommerhus. Også her var det et par rigtig hyggelige dage. Lørdag, efter en dejlig frokost, måtte vi selvfølgelig ud at gå en tur til Vadehavet. Godt klædt på og med næsten vindstille vejr blev det en skøn tur lige inden solen gik ned. Her lidt stemningsbilleder fra turen.     Lige inden solnedgang tog vi videre til stranden mod Jylland. Iført gummistøvler og regnbusker og med en murerspand i hånden, gik svoger ud over havbunden (det var ebbe). Efter ca. 30 min vendte han tilbage med spanden fuld af ny-høstede østers (jo, den er god nok - østers bliver høstet!). Så I kan godt gætte, at vi lækkerbiskner til aftensmaden i går aftes.

Dahliaknolde klar til opbevaring, men ...

De sidste dahlia-knolde er i dag befriet fra jord - det er vist også på tide med de det  russiske vintervejr , som vejrprofeterne lover os sidst i november. Knoldene er pakket i kasser og klar til at blive overleveret til mine forældre, som har lovet at tage sig godt og frostfrit af dem. Jeg har desværre ikke et køligt men frostfrit overvintrings mulighed. Skønt at mine forælde har lyst og gider det. Men da jeg befriede de tre planter, som jeg fik som erstatning for de knolde, som var "fejlfarvede" (læs mere her ), var der kun meget få og spinkle knolde på dem. Helt galt var det med Dahlia 'Zarko', som hvis rod stort set kun var rødder og ingen knolde. Jeg er da noget spændt på, om det er tilstrækkelig med disse rødder til overvintringen eller om de vil tørre ud i løbet af de kommende måneder. Er der nogen, der har erfaring med overvintring af dahlia, der ser ud som ovenstående?

Fugle

Sidste vinter begyndte jeg for alvor, at fodre havens fugle og jeg er helt sikker på, at fulglelivet er blevet rigere i haven hermed. Aldrig før har jeg set eller hørt så mange fugle på nuværende tidspunkt.  Men jeg har været lidt irriteret over, at de steder jeg har hængt mejsekugler op, har været for langt væk fra stuens vinduer, så det har ikke været muligt at se hvilke fugle vi havde i haven.  Samtidig med det, så bryder jeg mig ikke om de grønne net, som mejsekuglerne kommer i. Det er da mildelst talt irriterende at gå og samle de kunstige net op i haven, som naboerne ikke har fået samlet ind eller som er fløjet fra dem. Det synes jeg ikke, at min naboer skal udsætte for.  Men, men - vi har et standpunkt til vi tager et nyt. Jeg vil gerne have fulglelivet så tæt på, at jeg kan nyde det inde fra huset. Derfor har jeg nu "overgivet" mig og hængt nogle stykker op i et træ i vores baghave - tæt på vinduerne.  Så nu har vi fået fulglelivet tæt på. Det er så

Praktisk løsning

Tak for kommentarerne på sidste indlæg og ideen med at bruge brændet som en midlertidig løsning. Selvom træet var højt, så var det så slankt, at der slet ikke er nok brænde til at lave en brændestabel. I stedet har jeg stablet grangrenene op som en midlertidig hæk. Et eller andet sted skulle bunken jo ligge, så hvorfor ikke her. Her kan jeg løbende tage det, som jeg har behov for.  Det er ganske sikkert at jeg ikke får brug for det hele, så bunken har yderligere det formål at tjene som kvashegn gennem vinteren. Et kvashegn som nogle af dyrene kan gemme sig i vinteren over. Og området lille røde egern kan hente nogle af koglerne, som ligger i bunken af grangrene. Det lille røde egern, som kom susende på den øverste kant af stakittet, lige hen over hovedet på mig og som efterfølgende satte sig på en træstamme lige inde på naboens grund og kiggede sødt på mig. Da det lille egern kom susende, var jeg i gang med at flytte rionettet på vores stakit. Det var faktisk rimeligt nemt at

Fældet træ og øjenbæ

En af vore gode venner har været forbi i dag - han er blandt andet uddannet i at ligge træer ned. Jeg havde hidkaldt ham fordi vi har (nu havde) et fyrretræ stående klemt inde mellem skur og stakit og faretruende tæt på el-ledninger. Der skulle en professionel til at lægge det ned spinkle fyrretræ bagerst ned. Bag træet har jeg placeret min materialegård og det er virkelig en øjenbæ idet den kan ses fra haven. Planen er derfor at der skal plantes en hæk foran indgangen, som skjuler indgangen. Men for at jeg kan komme ind i området, så måtte fyrretræet væk. Vennen var kvik og det forholdsvise slanke men høje træ var hurtig lagt ned. Og godt det samme for det viste sig, at det var angrebet af svamp og var ved at rådne indefra. Puha godt det blev fældet under kontrollerede forhold og ikke væltede ukontrolleret under en evt. storm. Brændet er skåret op og lagt til tørre, så nu gælder det oprydning af grenene. Mon ikke der er til at pynte et par krukker og til vinterdækni

Jordbærplanter

Tusind tak for alle jeres kommentarer vedr. mailadresse og spam-mails. Jeg har besluttet at give det en chance, så derfor har jeg tilføjet min mail-adresse på bloggen. Og så til noget helt andet. I foråret plantede jeg en række jordbærplanter i bedet langs stakittet i urtehaven. Sandt at sige så var solsortene hurtige til at "plukkke" de få modne bær der var - vi nåede kun at smage et par enkle af dem. Jordbærplanterne blev plantet i jord der var tilsat en del kommune-kompost. Og det kan ses på bladmassen, at de har fået noget at leve af i foråret. Nok også derfor, at de ikke har givet det store udbytte i sommers. Så inden vinteren sætter ind var det tid til at fjerne alle udløberne og dem var der mange af - som i rigtig mange.  Udløberne måtte jeg grave op, for de havde alle sat nogle flotte og kraftige rødder. Og det tog faktisk en del tid at få "navlestrengen" klippet til moderplanten for - hvem var barn af hvem? En del udløbere blev smidt i en plastik

Vintertid og spam-mails

Jeg har så svært ved at forstå hvad vintertiden er godt for. Dyrene i naturen har svært ved at omstille sig til, at trafikken kommer en time senere end normalt og det koster kassen at sætte alle ure og de forskellige systemer som er afhængige af tiden. Og personligt, så ærgrer jeg mig over, at det bliver så tidligt mørkt. Jeg ikke kan nå i haven, når jeg kommer hjem fra arbejde og i weekenderne kunne jeg sagtens bruge den time længere, når jeg endelig når at komme derud. I dag nåede jeg en lille time efter hjemkomsten fra en weekendtur med familien. Det blev til lidt flytning af stauder til det nye bed med det formklippede bøgetræ. Jeg har efterhånden fået flyttet det meste fra bedet langs huset, så nu er det ved at være tid til, at vi skal have fat i en grave-mand til faskinerne. Ovenstående billede er faktisk ret kedeligt, men heldigvis er der stadig skønne efterårsfarver at finde i haven. Her er det cotoneasteren, som vokser op af muren i forhaven. Og det er den samme

Før og nu - del II

Dette hævede bed bagerst i haven kørte jeg et læs spagnum på, idet planen var at bruge det til blåbærplanter. Men lidt for skygget og klemt ser det jo ud. For lidt over et år siden blev hækken rykket op med grab - utroligt så hurtigt det kunne klares på trods af lyn og torden - endda kæmpe brag og lyn, som var temmelig tæt på. Og hvor var jeg glad for, at jeg ikke skulle grave dem op med spade og køre det hele væk. Nu vognmanden var i gang, så tog han også hjortetakstræet, som skød rodskud op rundt i hele haven. Det gør den i øvrigt stadig, men mon ikke den snart bliver træt af det nu modertræet er fjernet. Stakittet blev sat op og fyrretræerne omkring opstammet - man kan næsten fornemme hvordan det lettede og gav lys til området. Nåletræerne omkring giver et godt materiale til at supplere spagnum'en i bedet. Drømmen om blåbærplanter i området blev realiseret og i alt seks planter i tre forskellige sorter er plantet i bedet sådan at bestøvningen er sikret. Blåbær

Hvidløg og etageløg

Hvidløg - det er vist på tide af få hvidløg i jorden inden frosten for alvor tager over. Jeg har været på forskellige planteskoler, men sætte-hvidløgene er udsolgt over det hele. Én af ekspedienterne mente endda, at det måtte have været i et ugeblad, at der skulle sættes hvidløg - for sætte-hvidløgene var revet væk og mange gået forgæves. Flere på FB har skrevet, at de anvender hvidløg, som de har købt til husholdningen og det med god succes. Det er så den løsning, som jeg også tyer til. Vi får en grøntkasse fra Buresø Grønt hver uge og de forsøger at bringe danske økologiske varer til os kunder. Jeg har desværre ikke gemt "indlægssedlerne", som kommer med kasserne, men jeg satser på, at det er danske hvidløg de har leveret. Jeg ønsker danske hvidløg, for så er jeg mere sikker på, at de kan gro i vores klima, som er det nordligste, hvor hvidløg kan gro. Men i hvilket bed skal hvidløggene sættes. Jeg måtte have fat i planen fra foråret med sædskifterne, for at finde ud

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d