Gå videre til hovedindholdet

Status på påskens projekter

Der sker en masse på terrassen og vi får en masser af frisk luft hele dagen. Vejret har været af de helt skønne for april måned og det er udnyttet fuld ud. Indimellem arbejdet har vi spist alle måltider på terrassen og igår trak vi først ind kl. 20.30 - vidunderligt :-)

Vi har haft besøg af svigermor og pap-svigerfra, som har hjulpet os et par dage. Og det har været den sædvanlige arbejdsfordeling og projekterne er skredet godt fremad. Det er så dejligt med hjælp, men samtidig er vi også sammen på en helt anden måde, når der er en aktivitet at være sammen om. Snakken går altså godt samtidig med og på den anden side, så er det også helt legalt ikke at sige noget, mens man arbejder. Vi nyder det alle fem :-)

Den gamle træ-terrasse har fået udskiftet rådne brædder og er blevet klodset op igen, så den ikke gynger, når vi går på den. For et par dage siden blev den vasket og idag har den så fået grunder. Den er klar til en gang træbeskyttelse i ibenholt sort om et par dage.

Der er lavet stakit rundt om terrassen. På billedet ovenfor er der lavet et tre et halv meter langt stakit, som hindrer indkig fra stien. På billedet under er der lavet et seks meter langt stakit, for dels at hindre indkig fra den gemmengående vej igennem byen og dels for at minimere støjen fra samme vej.  Begge stakitter har fået grunder og er klar til en hvid træbeskyttelse om et par dage.    

Læg iøvrigt mærke til magnolien i baggrunden, som nu står med fuldt udsprungne blomster - et virkeligt smukt syn :-)

Et par af drømmene er ved at blive til virkelighed! Omend tilpassede og ændrede til den inspiration vi har opsøgt og de tanker og snakke, som er udsprundet fra inspirationen. For os er det en dynamisk proces, som ændres hen af vejen - også mens arbejdet står på.

Kommentarer

  1. Sikke et arbejde. Det ser ud til, at det er en kæmpeterrasse i har.

    Jeg kan godt li, at i har valgt at lade det stedsegrønne træ står inde på terrassen :-)

    SvarSlet
  2. Hej Vivik
    Terrassen er vel omkring 80 kvm og der er pladser med sol og skygge på stort set alle tider af døgnet. Vi nyder virkelig at have så store en terrasse og det er vores stue i løbet af sommeren :-)

    Vi har fået at vide, at det er en relativ sjælden japansk fyr og så giver den skygge på en del af terrassen, så derfor har vi valgt at beholde træet. Jeg synes også, at det giver lidt 'liv' på terrassen :-)

    SvarSlet
  3. Ja, I har da også haft travlt her i påsken. Før jeg fik have troede jeg, at ferier skulle bruges til at slappe af - men det var dengang :-)

    Dejlig stor terrasse I har. Og skønt at terrasse-sæsonen nu er begyndt.

    Fortsat god påske!

    SvarSlet
  4. Hej Signe
    Ferier bruges til at slappe af med kreative gøremål i haven; at gå i haven giver energi for mig og for mange andre haveejere - man tænker så godt mens man har jord under neglene :-)

    Det er så dejligt, at terrassesæsonen er startet - lige så snart vejret er til det, så er vi på terrassen ♥

    Du ønskes også en god påske :)

    SvarSlet
  5. Skøn stor terrasse du har. Det er dejligt med når man begynder at komme til slutfasen i projekterne ;-)
    Men helt enig, det er dejligt med fælles gøremål med familie og naboer, og man behøver ikke altid snakke så meget.
    Fortsat god påske. Nu vil jeg gå ud til mine projekter ;-)

    SvarSlet
  6. Det ser altså skønt ud - og man kan vel sige: "Man må yde, før man kan nyde:-)"

    SvarSlet
  7. Hej Ina
    Ja det er altid en tilfredsstillelse at komme til slutfasen, men jeg synes tit, at den overrasker ved at tage meget længere tid end man lige havde regnet med!

    God fornøjelse med dine projekter og også en god påske til dig :-)

    Hej Charlotte
    Enig - og tilfredsstillelsen er ekstra stor, når man selv har lavet projekterne :-)

    SvarSlet
  8. Dejlig stor terrasse og lækre møbler - vil gerne have sådan nogle til min overdækkede lille østvendte ikke helt færdiggjorde terrasse endnu. Når den er færdig har vi ikke mindre en fire terrasser i forbindelse med huset, hvilket er rigtig lækkert. Man kan flytte rundt efter temperatur og sol.

    Glæder mig til at se det færdige resultat.

    Forsat rigtig go' påske.

    SvarSlet
  9. Hej Madam Bæk
    Terrasser kan man aldrig få nok af ;-)

    Du skriver, at den nye snart er færdig - glæder mig til at se den :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Lille del af stakit bed

Jeg havde glædet mig til en dag i haven, men jeg blev slemt skuffet, for det regnede da jeg stod op og op af formiddagen. Så jeg havde faktisk opgivet, at det skulle blive idag. Men over middag stoppede regnen og kl. 14 ca. skinnede solen. Så kan det da nok være, at jeg fik gang i gummirøjserne, som førte mig ud i haven. Èn af de ventende opgaver i haven er stakitbedene, hvor der skal sættes rionet op til klatreplanter. Jeg gik derfor igang med en del af et kommende bed. Her til sommer har jeg planter om, at skal der plantes rosenslynger og lathyrus op af denne del af rionettet og foran skal der være forskellige planter bl.a. dahlia. Bedet er luget og jorden vendt i en 80 cm bred bremme langs stakittet. Og mens jeg gik der og fik jord under neglene så flyver tankerne så godt. Det resulterede i en hurtig beslutning om igen at forsøge med bede med rette linier istedet for kurvede former. Mon ikke også, at Claus Dalby's indlæg vedr. havedesign og rette linier 'larmede'...