Jeg har i år gjort noget, som jeg normalt ikke gør så meget i. Og jeg må også sige - der er i hvertfald plads til forbedringer. Jeg har sået sommerblomster; ærteblomster, voksurt, prydtobak, rosenslynger og to forskellige slags tagetes. Både prydtobak, rosenslynger og tagetes er med god succes, mens ærteblomsterne og voksurten er det så som så med. Af de blå ærteblomster spirede kun ca. halvdelen. Og de ærteblomstplanter jeg fik fra min mor, som kun lige var fremspiret, inden jeg plantede dem ud, er mindst lige så store nu, som dem jeg selv havde forspiret i drivhuset. Planterne står endnu uden tegn på blomster, så jeg håber, at de når at blomstre inden det bliver for koldt. Og voksurten gik det da helt galt med - sølle to planter ud af 12! De to planter er plantet ud i det blå bed og planterne er endnu små og undseelige. Den første blomst har vist sig og jeg forstår til fulde, at jeg er faldet for den, for den er da SÅ smuk. Men der er godt nok langt fra mine små pl...