H(e)aven

Haven er vældig neglieret i denne tid og tiden er i stedet blevet brugt på fritidsarbejde og familie. Fire dages undervisning i den forløbne uge i Esbjerg. Når jeg underviser i Esbjerg, så er det altid en kærkommen lejlighed til at besøge mine forældre, som bor blot 20 km derfra. Efter anden dag med undervisning fik jeg et savn efter Vesterhavet. Heldigvis var mine forældre med på en tur derud. Jeg er opvokset 10 km fra Vesterhavet og vi har ofte været en smut forbi det i min barndom. Og når stormene har raset med en vældig vind fra vest har vi kunnet mærke, at vi boede tæt på Vesterhavet. Jeg husker, at vi et par gange er blevet sendt hjem fra skole grundet storme med meget højvande og hvor der har været risiko for at digerne kunne blive gennembrudte. Det er ufatteligt så store kræfter naturen har, når den først får fat. Men denne dag viste Vesterhavet sig fra sin blideste side. Der var stort set vindstille og det stod i stærk kontrast til det jeg forbinder med Vesterhavet...

I søndags måtte jeg bare en tur ud med kameraet - jeg savnede helt vildt at gå en tur, hvor jeg havde mulighed for at fordybe mig i mulige motiver. Og hvad var mere nærliggende end at gå en tur i skoven og se, hvad stormen Bodil havde lavet af ravage. Flere træer lå knækket som tændstikker rundt omkring. Utroligt at et træ kan knække midt på - det er til at forstå, at en gren knækker af, men et helt træ midt på stammen … Og denne "pind" stod fast forankret i skovbunden og var svær at rokke med. Der har været fart på, da den er faldet til jorden. Det er store kræfter, der har været på spil - fascinerende, uhyggeligt, farligt …

Et par maskiner larmede i nabolaget og det kan da lige være, at jeg blev glad, da jeg så, at det var hos vores genbo på den anden side stien, som var i gang med motorsaven. Genboerne var igang med at fjerne grene fra et kæmpe fyrretræ, så jeg var glad - så ville det blive lysere i min have og helt sikkert også på deres egen terrasse. Men de blev heldigvis ved med at arbejde og fjernede alle grene på den ene side. Så kunne jeg jo godt se, hvor det bar hen :-) Og vupti, så var hele fyrretræet væk - skønt. Og det helt uden, at vi har haft en finger med i spillet. Fyrretræet stod mod vest og har taget en del lys fra drivhuset, så nu må det lykkes at få tomatplanter i drivhuset, som ikke bliver lange og ranglede - og modne før det næsten er for sent. Derudover så tog fyrretræet faktisk også noget af den nedgående sol fra terrassen. Ikke kun at der nu er mere lys i haven var en glæde idag. Det var skønne fire timer i herligt solskin. Og nu er stort set alle stauder klipp...

Sikke dog en smuk og vidunderlig solnedgang naturen berigede os med idag. Og jeg vil gøre Lisbeth kunsten efter og vise nogle billeder derfra. Da jeg sad i sofaen og læste alle jeres skønne blogs, slog jeg lige et blik ud af stuevinduerne og så mødte jeg dette skønne scenarie. Det medførte, at jeg måtte en tur i haven, for at se solnedgangen fra en anden vinkel og jeg fandt andre smukke motiver. Vi bor i et parcelhuskvarter, så derfor er billederne taget over hustagene. Men se alle de mindre kønne træer, som er savet delvis ned. Det er meget tydeligt, nu alle træerne står uden blade. Mon ikke det er  halvhjertede forsøg på at få lidt lys og sol ind i haverne. Det har jo været et skjønne vejr idag med høj - øh lav sol, men masser af sol hele dagen. Men selvom det varmede dejligt, så var det alligevel s..... koldt, at stå på sidelinien på en frossen grusbane, for at se P spille fodboldkamp i formiddags. Heldigvis vandt de, så det kunne da i det mindste give den indre ...

Dagen igår tilbragte vi sammen af et vennepar, hvor deres ældste er sønnikes bedste ven. Vejret var perfekt til udendørs leg for de fire børn nød hinandens selskab. Hen mod aften - efter en dejlig snack - gik vi en lang tur ved stranden. Der var ikke en vind, som rørte sig og vandet var blikstille - bortset fra når børnene konkurede om at kunne kaste længst ud i vandet. På vejen hjem fra gåturen var solen ved at gå ned og dette syn mødte os mellem alle sommerhusene. Og da vi kom hjem fra den dejlige gåtur, kunne vi fra husets terrasse og have nyde denne fantastiske himmelscene. En skøn dag både ift. vejret men så sandelig også det gode selskab :-)

Jeg 'fangede' en rigtig flot regnbue på vej hjem fra arbejde - stor og bred og meget intens i farveren. Jeg kom til at tænke på historien om, at der gemmer sig en pose guld ved regnbuens fod. Tænk hvis man kunne finde pose  og tænk på alle de projekter i haven, som pludselig kunne blive en realitet inden for kort tid. En havearkitekt, en anlægsgartner, en mand til at slå græs. Og så skulle jeg ned i tid på arbejde, så der var mere tid til haven, hvor jeg skulle indkøbe og plante en masse og ...... Uha, hvor er kan der være mange drømme gemt bag sådan en historie om regnbuen :-)

Jeg har været i skoven idag med rigtig mange af mine kolleger fra Hillerød Hospital. Hospitalet har nemlig afholdt det første motionsløb for personale og patienter. Både løbet og det efterfølgende arrangement har været en rigtig dejlig oplevelse. Så Hillerød Hospital; jeg kommer gerne igen  :-) Der var mulighed for at løbe/gå tre, fem eller syv km. Derudover et orienteringsløb og en rute med stavgang. Og jeg deltog på fem km og havde mit første startnummer ever. Jeg havde ikke fået trænet til løbet, så mit mål var at gennemføre løbet. I starten kunne jeg følge med mine nærmeste kolleger, men efter 2½ km måtte jeg give slip. Og det var helt ok at løbe selv. Jeg fulgte mit eget tempo og blev overhalet af mange, dog uden at blive stresset deraf. Og jeg var ikke den sidste der kom i mål ;-) Ruterne var planlagt så vi både kom gennem skov og langs sø og der var både flade og kuperede strækninger. Det var en skø...

Månen er fuld lige nu! Og det er årets fedeste fuldmåne dvs. at månen er tættere på jorden end den kommer i hele 2011 og endda tættere på end den har været siden 1993 - læs mere her .

En hurtig beslutning om en gåtur resulterede i en frisk skovtur. I skoven var blæsten ikke så slem, så selvom det var frostvejr var chill factoren til at holde ud  - altså med den rigtige påklædning. I skoven havde andre været igang med at bygge flere steder. Man kan jo have mange tanker om hvorfor 'boligerne' er lavet. Men jeg håber så sandelig, at de er bygget som en øvelse, måske af spejdere og ikke som et led i en øvelsestur for ex. soldater - for så har det da været en overlevelsestur og stakkels dem!

En karakteristik i stikord af turen hjem fra arbejde idag kunne lyde således; veje dækket med nyfalden sne (det var som sæbe, specielt på de mindre veje hvor jeg kører)  vejr- og vejmeldinger fra bilradioen (P4 - København er guld værd!) snak om lidt af hvert (samkørsel med nabo, så vi hyggesnakker og tiden går så godt :-) køer på mange strækninger (tålmodighed er en vigtig dyd i denne vinter) overhalinger af mig (fortrinsvis af mænd - egne uvidenskabelige iagtagelser - er vi kvinder mere forsigtige eller mændene mere modige?) dobbelt transporttid (jeg når det, jeg når og gider ikke stresse over det, jeg ikke når!) og sidst men ikke mindst - et smukt landskab Jeg er én af de bilister, som mange sikkert ikke bryder sig om at køre bag ved i dette vejr, for mit motto er; " hellere komme senere hjem end slet ikke komme hjem !"

Der er bobler i min mave og i naboens have :-) Jeg sidder og venter på besøg af en veninde, som flyttede til den anden ende af landet i april. Det er første gang vi skal ses efter hun er flyttet, så der er forventnings og glædes bobler i min mave. Og bobler er der også i naboens have, hvor et stort bed lige nu står med masser af sne. Det kan være lidt svært at se på foto'et, men ved man det, er det til at se. Boblerne er potentilbuske og med sne på, skaber det en meget sjov effekt. Sådan så buskene ud i sommers. Billedet er taget midt september, hvor det er et helt gult bølgende hav med masser af insekter.

En tur gennem skoven får mig flere gange til at prikke til sidemanden og sige; "prøve lige at se der - er det ikke bare smukke farver?" Og oftest er svaret; "jo det er rigtig flotte farver". Jeg tror ikke, at jeg bliver træt af at sige næh og ihh og åh - for lige meget hvor jeg kigger hen kan jeg få øje på nye skønne farver og farvesammensætninger!

Igen idag måtte jeg stoppe bilen, men dog på vej hjem fra arbejde. Den smukke natur og nærmere betegnet de fascinerende skyer betog mig i den sådan grad, at jeg måtte forevige! Det var meget intense skyer og så dybe, at man kan blive helt bange for at blive opslugt. I så mange forskellige nuancer af hvid og sort. Lige meget hvorhen jeg drejede kroppen, var der skyer, som var smukke bare på en anden måde!

På min vej til fodbold med sønnike holdt jeg ind på en lille grusvej. Efterårets komme er tydelig i landskabet omkring. Landmændene har høstet og tilbage på markerne står nu kun de gyldne stubbe. Nolge af markerne er allerede sorte, for der har landmændende været hurtigt ude. Markerne er harvede og gjort klar til næste års vegetation. Efterårssolen er ikke så insisterende som sommerens sol, men det er alligevel skønt med nogle af de sidste energi- og varmegivende stråler. Mon ikke vi stadig får lidt D-vitamin til vinterens depoter, omend det ikke er voldsomme mængder længere.  Jeg har altid været nysgerrig for, hvor denne grusvej fører hen? Og jeg har set enkelte biler køre ned af den, så gad vide hvem der bor for enden? Er det et landbrug der gemmer sig bag bakken? Eller et lille hus? Måske Google Earth kan give et hint? Jeg ved det ikke og indtil videre har jeg kunnet styre min nysgerrighed!

På vej på arbejde imorges måtte jeg bare stoppe bilen og forevige mosekonens bryg. Og det var ikke kun én gang jeg måtte stoppe, men flere. Og jeg ville sådan have ønsket, at jeg havde det nye DSLR-kamera med, så kvaliteten var blevet endnu bedre - men I må nøjes! Om jeg kom for sent på arbejde? Åh måske et par minutter, men heller ikke mere, for billederne er taget mens jeg sad bag rattet og holdt øje med, at der ikke kom bilister bagfra!

Ih, hvor vi nyder eftermiddagene og aftenerne på terrassen - det er da dejligt, at det stadigt er så lunt, at vi kan sidde derude til langt hen på aftenen. Hen på denne dags aften opdagede vi den smukkeste solnedgang og ja, så måtte vi ud at trave, for at finde gode steder at forevige det smukke. Sønnike tog med på turen, dog på cykel. Solnedgangen til aften var ikke én af de hurtige, så vi havde en del tid til at finde landsbyens udkanter inden de smukke farver forsvandt.  Det var rigtigt hyggeligt med en aftentur!

Vi har været til "pap-fest" i weekenden i Jylland hos det ene hold svigerforældre. Festen er døbt en "pap-fest" idet det er svigerforældrene der har inviteret dine og min børn, svigerbørn og børnebørn. Det er så hyggeligt at se dem alle sammen den ene gang årligt. Og børnene (børnebørnene) nyder at være sammen og det er en fryd at se dem lege så godt sammen. Og vi voksne hygger og snakken går livligt. Det er en lang vej hjem fra svigerforældrene og turen tager ca. 4 timer. Sønnike sad på bagsædet og så en film, men deltager også indimellem i samtalen. På fire timer kan der nå at blive vendt meget! Men vi husker også at se os omkring og nyde de vidt forskellige landbiotoper vi passerer. Billederne er taget ud af vinduet, mens vi kørte tværs ned gennem Jylland.   På turen hjem passerer vi hele tre broer. Vejlefjord broen med udsigt til lystbådehavnen og det nytænkende og arkitektonisk spændende byggeri Bølgen . Det gad jeg godt se på nærmere hold både ud- ...

"Næsten" fuldmåne. Sønnike har taget det første billede og studeret månen - han mener ikke, at månen er helt fuld på billedet, som er taget omkring kl. 22 her til aften. Og derfor siger jeg næsten, idet det "først" er fuldmåne i nat d. 26. juli kl. 3.37... Gad vide hvor mange der har svært ved at sove i nat?

Smukke farver fra solnedgangen til aften - jeg lader billedet tale for sig selv!

Vi har været ved stranden - så lidt stemningsbilleder derfra, hvor flagene vejrer ved mange sommerhuse. Sønnike er vild med vandet og kan slet ikke få nok. Han øver og øver sig i at svømme og dykke og er efterhånden ret god til begge dele. Det er dejligt, at han er tryg ved det våde element.