Gå videre til hovedindholdet

Skvalderkåls-pesto

Skvalderkål hærger i flere bede her i haven og hvor er jeg træt af den. Jeg har opgivet at bekæmpe den i de inficerede bede og er igang med at omlægge dem til græsplæne. Heldigvis har jeg bede, hvor den ikke har holdt sit indtog. Og den kan bare lige vove, basta.

Men skvalderkålen kan bruges rent kulinarisk og det har vi prøvet her til aften. Pesto'en blev serveret til en langtidsstegt (fem timer) skinkesteg og salater.

Vi har lavet skvalderkålspesto inspireret af en opskrift fra det seneste nummer af "Mad og Venner". Pesto'en består af sprøde skvalderkålsblade, mandler, hvidløg, citronsaft, olie, parmesan og er smagt til med salt og peber. Pesto'en blev spist med velbehag til kødet selv sønnike på 10 nød den. Det er en opskrift der skal laves igen og det kan bestemt anbefales at prøve skvalderkålspesto'en.

Kommentarer

  1. Hvor er det dog en herlig idé! Sidste år lærte jeg om ramsløgpestoen og nu er det skvalderkål!! Ja, og hvorfor ikke!! Brændenælde må da også kunne bruges til pesto..? I det hele taget skal vi vel bare igang med at spise vores ukrudt. Imorgen vil jeg gå ud og kigge på min skvalderkål med helt nye øjne... Tak for tippet :o)

    SvarSlet
  2. Hej Fru Friis
    For mig var det lidt grænseoverskridende, at spise en ukrudt, som jeg 'hader' så meget. Men det smagte rigtig godt, så mit had til planten er blevet lidt mindre. Men den skal stadig ikke være i min have, basta :-)

    SvarSlet
  3. Så kan den lære det, jeg kunne lave pesto til et helt kompagni fra min have. Tak for tippet.

    SvarSlet
  4. Hej Vibe
    Så er det da vist bare at komme igang ;-) Håber det smager dig :-)

    SvarSlet
  5. Nu er det da lige før, jeg må ind hos naboen og låne lidt skvalderkål til pesto, så det kan afprøves :-)
    Græsslåmaskinen er efter min erfaring også det mest effektive mod skvalderkål.

    SvarSlet
  6. Jeg kom til at tænke på dig i dag da jeg gik og 'stak' skvalderkål for gud ved hvilken gang :O)
    Jeg ved ikke lige om jeg føler for at spise det også, men jeg skal igang med at samle brændenældetoppe til urte te - for det skulle give et længere liv ;O)

    SvarSlet
  7. Hej Ina
    Det er da at håbe, at naboen kan styre sin skvalderkål, så du kan nøjes med at hente den ved siden af! Eller er det fordi du er effektiv med græsslåmaskinen?

    Hej Susanne
    Ja, kampen mod skvalderkål tager ingen ende :-/ Læste lige, at skvalderkål er godt mod podagra og andre gigtformer :-) Forhåbenligt finder du brændenælderne i det fri og ikke i haven? Og bare det at finde dem giver frisk luft og et længere liv ;-)

    SvarSlet
  8. På en måde er det jo godt at se at vi alle er i samme båd selvom jeg ikke ønsker for nogen at de skal plages af skvalderkål. Jeg orker ikke at spise den selvom din opskrift lyder lækker;o) Tror jeg holder mig til persillepesto... Et godt råd mod skvalderkål er at dække jorden med et tykt lag spaghnum - så sker der det at rødderne trækker op i overfladen og er nemme at trække op. Men jeg har selv et slemt inficeret hostabed som jeg har opgivet...

    SvarSlet
  9. Jeg har skvalderkål og brændenælder i haven, men forsøger at holde det væk fra bedene. Resten får bare lov til at være, for det er helt umuligt at få det væk, hvis jeg også gerne vil andet end luge og grave :O)Jeg kalder det den 'vilde afdeling' *fnis*

    SvarSlet
  10. Jeg har lidt skvalderkål enkelte steder, men det er ikke ret meget, så det er nemt at holde nede. Der er ikke nok til pesto tror jeg. Det kræver jo en del ;-)
    Det med græsslåmaskinen er fra en anden have jeg havde for en del år siden. Jeg fik effektivt bekæmpet skvalderkålshjørnet med græsslåmaskinen, så derfor ved jeg, at det virker.

    SvarSlet
  11. Hej Lisbeth
    Jeg tror desværre, at vi er rigtig mange der plages af den forhadte skvalderkål :-/

    Hej Susanne
    Det må kræve sin mand, at holde det væk fra bedene, for skvalderkål kan man næsten høre gro!

    Hej Ina
    Ja der skal en del til og det er kun de friske skud - men jeg undværer gerne pesto'en, for en have uden skvalderkål!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…