Gå videre til hovedindholdet

Et morads med idéer

Et par bede er blevet groft forsømt de sidste par år. Det ene bed bliver nemlig afgrænset af bagsiden af stakittet. Det har ligget på kanten af et tidligere dam, så da vi nedlagde dammen ødelagde vi dets idé. Og da vi gik igang med at lave den nye terrasse, blev bedet yderligere ødelagt. Så nu ligner et et morads, som trænger til en kærlig hånd (eller flere). Men der er opstået et spændende rum, som indbyder til at der bliver arbejde med det.

Stakittet giver form på bedet lige bag, idet det afgrænses af stakittets bagside. Jeg har en idé om, at bedet skal udviddes til venstre langs stakittet og at det fortsat skal være et stenbed. Foran beddet anes pigsten lagt som belægning på en sti, som deler sig enten op til terrassen eller forbi det andet bed.

Pigstensstien er til højre i billedet og til højre for det andet bed, som ligger omkring et birketræ. Planterne i beddet har fået lov til at brede sig og i forbindelse med tilblivelse af den nye terrasse, blev beddet brugt som oplagsplads for ekstra jord. Også det bed, har jeg planer om, skal være et stenbed.

Så nu er jeg på jagt efter idéer til stauder i blå, lilla og lyserøde farver, som kan stå tørt blandt sten og i skygge. Jeg læste om Geranium Cinereum 'Ballerina' i et gammelt nr. af 'Alt om Haven' og er blevet forelsket - håber den kan klare sig i ét af bedene. Desuden har jeg fået lovning på (mange) blå balkan-anemoner fra min søster, når jeg er klar. Men derudover er jeg blank ift. hvilke planter der kan trives i et tørt, skygget bed. Hvis I har forslag til egnede planter hører jeg meget gerne fra jer?

Kommentarer

  1. Det er altid spændende, at skulle lave et nyt bed :-) Gad vide hvad du vælger at bruge det til.

    Jeg er ikke særlig velbevandret i stenbedsplanter, men mon ikke der er inspiration at hente i Jørn Dannesboes bog "Stenbedet" ??

    SvarSlet
  2. Hej Vivik
    Lige præcis den bog gik jeg på biblioteket efter i går - men biblioteket havde lukket :-/

    SvarSlet
  3. Spændende - glæder mig til at se bedet, når det står klart :-)

    'Ballerina' er skøn - og ideel til stenbedet - dog er den en sol-geranium, der elsker fuld sol.

    De fleste stenbedsplanter er til sol, men der er selvfølgelig også planter til skygge - bl.a. bispehuerne kan tåle tør skygge, når først de er veletableret - eller geranium macrorrhizum (der findes lavere sorter), men de er jo ikke deciderede alpine planter.

    Alpin-/stenbedet er bestemt ikke mit speciale, men måske kan du finde hjælp her? http://www.agsdanmark.dk/

    Fortsat god påske :-)

    SvarSlet
  4. Dejlige billeder.
    Du er god til at finde på nye projekter, det er jeg også. Håber du er bedre end jeg er til at få dem afsluttet.
    Spændende nyt bed, desværre er jeg ikke god når det gælder stenbedsplanter. Håber du finder hvad du søger

    SvarSlet
  5. Bispehue kan lide skygge. Den blomstrer nu og senere har den de flotteste blade. Den fås i flere farver :O)

    SvarSlet
  6. Fnis....jeg læste lige (for sent) at Marlene også har omtalt den. Nu ved du det så 2 gange :O)

    SvarSlet
  7. Hej Marlene
    Tak for dit svar og linket til AGS. Når jeg ser de alpine planter på AGS's hjemmeside, så er jeg ikke sikker på, at det skal være et alpint bed - jeg har vist udtrykt mig forkert! Nok snarere et bed med sten og deri stauder, som kan klare de tørre og skyggefulde forhold. Og dertil er bispehue en god idé - den kan jeg rigtig godt lide :-)

    Jeg retter lige lidt i det oprindelige indlæg, så jeg får udtrykt mig korrekt :-)

    Øv for storkenæben - den må jeg få plads til i et andet bed. Men efter lidt surfing på nettet, kan jeg se, at der er andre storkenæb - som du også foreslår - så mon ikke jeg finder én jeg kan bruge i bedet!

    Hej Vibe
    Ja, idéer har jeg altid nok af. Heldigvis når alle idéerne ikke at blive påbegyndt ;-)

    Hej Susanne
    Ja, sådan kan det gå ;-) Tak for forslaget alligevel. Bispehue er en god idé - og når I er to der foreslå, så er den 'rigtig' til forholdene og en staude, som jeg vil plante i bedet :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...