Gå videre til hovedindholdet

Liguster-kugle

Forleden dag stødte jeg på en lang ranglet plante af liguster i et af bedene. Planten er en selv-såer og jeg har ikke opdaget den tidligere - den har stået godt gemt bag en rød kornel og en perikon! Første tanke var at den skulle væk, men når nu liguster er gode at klippe til hække måtte planten kunne bruges "kreativt".


Inspireret af Vivik tænkte jeg, at den måtte kunne opstammes og formes som en kugle. Så som tænkt så gjort. Jeg håber, at ligusteren kan ses på billedet - det er pinden med lidt blade i toppen! Nu skal den så klippes og pynes og så er jeg spændt på, om "eksperimentet" falder heldigt ud :-)

Kommentarer

  1. Det är kul med såna infall, koppas du blir nöjd. Annars är ju ingen skada skjedd, du kan ju ombestämma dig utan att det kostat dig något. Såna kulor är stiliga tycker jag :)

    SvarSlet
  2. Hej Mia
    Du har ret - sådanne indfald er sjove og det giver lidt uventet struktur/liv i bedene :-) Herligt at man selv kan lave kuglerne, selvom det tager en del år - forstår godt, at de ikke er billige at købe!

    SvarSlet
  3. Smart tænkt, og herligt at alle kan inspirerer hinanden. Vi vil spændt følge kugle-projektet ;o)

    SvarSlet
  4. Hej Fru Friis
    Ja, en herlig masse information, inspiration og idéer vi kan finde her i blog-verdenen :-)

    SvarSlet
  5. .......det kan det da helt sikkert Susanne - glæder mig til at se resultatet efterhånden :0)

    SvarSlet
  6. Hej Dorthe
    Tror du får mere at se i løbet af processen :-)

    SvarSlet
  7. Sjovt at du nævner det. Jeg har tre liguster planter stående i overskud, som jeg havde tænkt samme tanke med ;-)

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  8. Det skulle være nemmere, billigere og hurtigere end buskbom :O)

    SvarSlet
  9. Hej Madam Bæk
    Ja, det er da puserløjelig. Det bliver spændende at se dine - hvis du da vil vise frem :-?

    Hej Susanne
    Det er jo hele tre gode grunde til at fortsætte eksperimentet :-)

    SvarSlet
  10. Hej Susanne

    Jeg har som du prøvet at finde en almindelig selvsået liguster i haven. Det er ca. 10 år siden og i dag står den på en høj stamme med en flot kugle. Den er kun grøn i sommerhalvåret, men er egentlig også pæn nu med kuglen af tætte brune grene. Så du kan godt glæde dig til en smuk "skulptur" de kommende mange år.

    Jeg har også en anden liguster, Ligustrum ovalifolium "Aureum" med gulgrønne blade. Den står i et staudebed med en ret stor kugle, som skaber lidt ro der sommeren igennem.

    Mkh. Jørn

    SvarSlet
  11. Hej Jørn
    Det lyder rigtig godt, at det kan blive en flot kugle - dejligt at høre dine erfaringer :-) Nu skal den ihvertfald passes og plejes og så vil jeg glæde mig til, at den bliver bare lidt mere "massiv" :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...