Gå videre til hovedindholdet

Første erfaringer med kompostkværnen

Vi har fået de første erfaringer med den nye kompostkværn. Kværnen er nem at arbejde med idet afklippet blot placeres i tragten, hvorefter valsen selv trækker materialet ned. Hvis valsen ikke kan få fat i afklippet, medfølger der en stopper til at trykke afklippet ned med.

Vi oplevede et par gange, at valsen ikke kunne tage fat, fordi den var stoppet til og vi måtte derfor stoppe kværnen for at rense valsen. Men kværnen var nem at skille og samle igen, så det var ikke det store problem. Om valsen stoppede fordi vi fyldte for meget i tragten eller fordi noget af afklippet var for "blødt/vådt" eller af en helt trejde årsag, må vores videre erfaringer fortælle.

Flisen er lidt grov i det, hvilket jo som tidligere nævnt er ulempen ved en valsekværn. Men stykkerne er påvirkede/mast af vejen gennem valsen og skulle derfor efter sigenden formulde hurtigere, end hvis de ikke er mast. Jeg tænker, at de stykker, der er for grove/lange skal igennem kværnen endnu engang i et forsøg på at findele det lidt mere og hvis det ikke lykkes, så bliver stykkerne da i det mindste mere mast!

Kommentarer

  1. spændende, hvad er det for en kompostkværn?
    Hilsen Lone.g

    SvarSlet
  2. Hej Lone
    Ja det bliver spændende når vi kommer rigtig i gang med den. Det er en Bosch AXT 22 D - du kan se den i mit forrige indlæg :-)
    Ha' en dejlig mandag :-)

    SvarSlet
  3. Dejligt at kunne komme til at bruge den nye maskine - I må have haft okay vejr kan jeg regne ud..Her i Nordjylland har det regnet og blæst en rigtig kold dag..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  4. Hej!

    Åh vad bra med en kompostkvarn - en sådan skulle jag också ha... Vilken fin blogg du har! Jag följer och lägger din blogg i min lista.

    Kram!
    Stina

    SvarSlet
  5. Hej Karina
    Ja, vejret har været ok her idag dog med blæst. Jeg har været i haven et par timer og det var kun fordi det blev mørkt kl. 17.30 at jeg måtte trække ind :-)

    Hej Stina
    Tak og velkommen til. Vi har ønsket kompostkværnen en tid og nu skulle det være! Håber du også får én med tiden :-)

    SvarSlet
  6. Du nævnte i forrige indlæg at den skulle være mere lydsvag end den almindelige kværn - hvordan synes du det var i praksis med støjen fra den ?
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  7. Hej Berit
    Ang. støj så var niveauet ok. Vi kunne tale sammen (ikke råbe) imens den kørte grene igennem. Og selvom det var rimelig store grene (kan tage op til 38 mm) så var niveauet acceptabelt :-) Så støjniveauet skal ikke hindre køb, hvis man bor i et parcelhuskvarter :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...