Gå videre til hovedindholdet

"Beskæring" af ribsbuske

Vi måtte igang med at forynge vores ribsbuske, som vi ikke har rørt i mange år. Og det var ved at være på høje tide, idet beskæring skal foretages inden saftstigning. Buskene var blevet noget fyldige og hang ind over den smalle sti, der er langs huset - det var ikke nemt længere at komme forbi uden at "støde ind i" grenene endsige komme forbi med græsplæneklipperen. Ribsbuskene har givet rigtig godt i de forløbne år og vi har haft så mange, at alskens fugle har kunnet smæske sig i modne bær.

Vores plan var, at fjerne ca. 1/3 del af grenene, således at vi fortsat kunne få bær i den kommende sæson. Men da vi kom igang hjalp det lige fedt at fjerne en del af grenene - der var stadig et sammensurium af grene som hang ud over stien. Men det værste var dog, at vi opdagede, at en del af grenene var rådne -  overraskende da vi har haft en god høst alle år. En ny plan blev besluttet - vi må klippe til friskt ved og afkorte alle øvrige grene. 

Jeg har efterfølgende konsulteret "Politikkens visuelle håndbog i beskæring", hvor der står at specielt ældre buske kan lide af nedvisning og at den visne gren skal klippes tilbage til snittet er helt hvidt og rent. Samtidig står der, at er hovedgrenen angrebet, så er der kun ét at gøre - grave busken op.


Jeg går ud fra, at det er nedvisning vores buske lider af, så jeg er meget spændt på, om de er så angrebet at de ikke overlever. I det mindste kunne vi finde grene, som ikke var angrebet. Da vi har klippet alle grene godt ind, er jeg da også spændt på, om buskene i det hele taget skyder igen! Et er ihvertfald helt sikkert; vi får ingen bær i år, da det er de 2 og 3-årige grene der bærer bær!

Gad vide om enden bliver, at vi må grave buskene op - og så finde andre planter eller så græs - for nye ribsplanter må ikke plantes på et sted, hvor der har været ribs med nedvisning!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…