Gå videre til hovedindholdet

Frisk skovtur

En hurtig beslutning om en gåtur resulterede i en frisk skovtur. I skoven var blæsten ikke så slem, så selvom det var frostvejr var chill factoren til at holde ud  - altså med den rigtige påklædning. I skoven havde andre været igang med at bygge flere steder.


Man kan jo have mange tanker om hvorfor 'boligerne' er lavet. Men jeg håber så sandelig, at de er bygget som en øvelse, måske af spejdere og ikke som et led i en øvelsestur for ex. soldater - for så har det da været en overlevelsestur og stakkels dem!

Kommentarer

  1. Hovsa - hvor er sneen henne?

    Jeg var en tur i haven. Men alt var dækket af sne :O(

    SvarSlet
  2. Lyder som en hyggelig tur i skoven..Skønt at komme ud og se om der er noget som er begyndt at spire og pible frem ;)

    SvarSlet
  3. Det er dejligt at kommeudendørs, bare man ikke skal overnatte ude på denne tid?
    Hvilken skov var du i?

    SvarSlet
  4. Lyder dejligt med en tur i skoven. Vi fik den helt forkerte ide, at vi skulle gå tur langs havnen. Godt nok taler vi om Københavns havn, men vi ændrede alligevel ret hurtigt mening og søgte ly i gaderne. Der var til gengæld lunt og godt.

    Bedste februarhilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  5. Hej Susanne
    Sne har vi ikke fået noget blivende af i denne omgang - vi har barfrost :-(

    Hej Karina
    Det var en hyggelig tur - det er altid skønt at gå en tur med ens kære :-)

    Hej Lisbeth
    Vi var i Slagslunde Skov tæt på Stenløse. Vi har en del dejlige skove her i området, så der er rig mulighed for en gåtur :-)

    Hej Birgitte
    Var det blæsten som 'tvang' jer væk fra havnen? Chill factoren er ikke at spøge med i disse frosttider. Men så var det dejligt, at I kunne få en god tur i byen :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Glædelig jul

Dagen i dag er gået med de sidste forberedelse til de kommende juledage. De sidste julegaver skal pakkes ind, den sidste julepynt skal hænges op og julebordspynten skal planlægges. Desuden har vi forberede det af maden, som kan forberedes inden de kommende juledage. De små kartofler, som skal brunes, er kogt. Anden har været i ovnen og spredte en skøn duft - for mig er det en duft, som er forbundet med julens dufte. Andeduften krydret med julemusik af Michael Boblé, så er julestemningen nu helt i top. Der er fortsat lidt krydderurter at hente i haven. Medisterpølsen er kogt med timian. Men det var en kort "fornøjelse" at gå i haven i dag, for kulden gik gennem marv og ben. Også planterne reagerer på kulden og "kollapser" i frostgraderne.  Men mon ikke persillen når at rette sig lidt med de kommende dages +grader, så vi kan hente lidt til pynten til julefrokosten. Billederne er taget i formiddags og først over middag kom sneen hertil - nu er det hele hvidt...