Gå videre til hovedindholdet

Staudefrø

Endelig kom de staudefrø, som jeg havde bestilt hos Jelitto i Tyskland - det er sjovt som ventetiden kan føles som lang, når der er noget godt i vente! Målet var at bestille frø til Tradescantia/trekantsblomster, som jeg ikke har fundet hos andre frø-forhandlere. Men da mindstesalget er 25 euro, ja så var jeg jo "nødsaget til" at bestille lidt flere frø! Og der var masser af skønne stauder, græsser og krydderurter at vælge mellem :-)

Måske var min iver efter skønne ønskestauder for stor? For da jeg fik frøene hjem måtte jeg igang med at finde ud af, hvilke forhold de forskellige frø skulle såes under. På hver frøpose er angivet et nummer (sort ring), som hænger sammen med så-anvisningerne, som findes på Jelittos hjemmeside. Det er ganske udmærkede forklaringer på engelsk. Men for at få et overblik måtte jeg udfærdige et skema, hvor anvisningerne er oversat til dansk og frøene er grupperet alt efter hvilken behandling/"miljø" de skal have for at spire!

Og det er så her min iver efter skønne ønskestauder kommer til udtryk - jeg skal have skabt mange forskellige miljøer! De første frø er sået i flamingokasser og sat ud i haven. Idag bliver de næste sået og sat i vindueskarmen. Og så er der et par stykker, som kræver lidt mere styrrede forhold og måske skal en enkel først såes til efteråret.

Så næste gang jeg kaster mig ud i bestilling af staudefrø, så er der to kriterier der skal opfyldes;
1. En ønskestaude (herunder bl.a. farve, højde, dyrkningsforhold)
2. Kan jeg skabe det nødvendige miljø, for at frøet kan spire?

Sådan bliver man så "klog af skade" - så kan jeg lære det, ja jeg kan!

Kommentarer

  1. Ja - man kan hurtigt forivre sig - man får de skønneste billeder på "den indre skærm" af alle disse skønheder ud i ens egen have. Jeg vil prøve at huske og lære af din erfaring :o)
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  2. Hej Berit
    Du har ret - "den indre skærm" er meget livlig ;-) Dejligt hvis mine erfaringer kan bruges :-)
    Ha' en dejlig dag (med varmegrader!)
    Susanne

    SvarSlet
  3. Hej Susanne.

    Jeg hæfter mig ved din interresse for Tradescantia/trekantsblomster. Jeg forsøgte at finde en mail adresse her i bloggen, men fandt den ikke.

    Jeg har flere udgaver af planten. Hvis du finder det passende er du velkommen til at kontakte mig.

    kh Susanne

    SvarSlet
  4. Råkat ut för samma sak - men det brukar gå ganska bra att göra "på vanligt vis" med de flesta fröer. Ska de straisfieras så stoppar jag dem i frysen några dagar innan jag sår. Enkelt och ger tillräckligt bra resultat!

    Kram!

    SvarSlet
  5. Hej Susanne
    Jeg har sendt dig en mail :-)

    Hej Scilla
    Jelitto skriver, at det ikke kan anbefales at putte frøene i fryser (de fryser for hurtigt), hvis de skal stratificeres. Men når du har gode erfaringer med det, så skal det da afprøves - tak for dit gode råd :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Dejlig havedag

Jeg har glædet mig til at starte på komposten og har samlet grøntaffald fra køkkenet. Jeg må tit slå op for at finde ud af om alt grønt og frugt kan komposteres ex. banan? Og hvad for eksempel med æggebakker? Google er min ven og jeg har også brugt min nye julegave; Økologisk have . Jeg samlede lidt nedfaldsgrene rundt i haven bl.a. birkeris idet jeg har læst mig til, at det er godt med grene nederst for at sikre luftcirkulationen. Og så gik jeg igang med at klippe asters i birkebedet ned for at få forskellige plantedele i komposten sammen med køkkenaffaldet. Imellemtiden kom sønnike P og havde lyst til lidt frisk luft og snak. Han spurgte interesseret til om kompostbehol-deren var et nyt bed? Vi fik os en snak om, hvad der kan puttes i komposten, hvorfor det er smart at omdanne grønt affald til kompost og hvad komposten kan bruges til. Skøn snak og dejligt, at han interesserer sig :-) Han havde lyst til at hjælpe med at klippe asters'erne ned, så han gik igang med hæksaks...