Gå videre til hovedindholdet

Blåt

Der er rigtig fin blomstring i den blå bjergknopurt og den er blevet rigtig omfangsrig. Ja, den ligner nærmest en lille busk.


Gruppen dækker en stub fra et træ, som vi fældede sidste forår. I stedet for at der er et 'hul' i gruppen, så har jeg sat en krukke med en lille stedsegrøn plante og krukken er ikke at se i den store gruppe.  

Forleden købte jeg tre staudesalvier, som selvfølgelig er plantet i samme bed som bjergknopurten. Og den er da ihvertfald blå!






































Disse salvier og alle de andre planter jeg hjembragte fra ferien er plantet ud. Men det er så varmt, at jeg bliver nødt til at vande dem hver eneste dag - ja nogle gange to gange dagligt, for ellers tørrer ud.  

Ud over salvien og bjergknopurten, så er der to storkenæb, som er sprunget ud.



Der er jo ingen tvivl om andet end at den øverste storkenæb er blå. Men det kan diskuteres, om den nederste er mere lilla end blå. Men der er noget blåt i den knap udsprungne knop.

Et billede af hele det blå bed må I vente med at få, men der er mange flere på vej, så hvis planterne kommer til at fylde mere, så kan det være.

Kommentarer

  1. Aj, hvor er den dejlig den blå storkenæb.
    Jeg har også bjergknopurt flere steder på gamle stubbe. God anvendelse at plante i dem mens de går naturligt til grunde - jeg vil prøve at plante lidt mere i dem, der kan blomstre senere på sæsonen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, den blå storkenæb er skøn :-)
      Ja, de gamle stubbe er ikke særlig kønne, så det gælder om at finde gode løsninger til at skjule dem eller udnytte dem fornuftigt. Synes jeg har set, at husløg skulle være fortræffelige til at plante i en halvråden stub.

      Slet
  2. Fine blå blomster allesammen, men den sidste storkenæb er den jeg synes bedst om. Har du et navn på den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Også den sidste storkenæb er skøn. Jeg ved at det er en Geranium renardii, efternavnet er jeg ikke hels sikker på, men måske det kan være en Philippe Vapelle.

      Slet
  3. Lækre farver... blå eller ej :)
    Smart idé at skjule stubben på den måde :)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. En stub er ikke specielt køn, så dette er en udmærket løsning :-)

      Slet
  4. Hej Susanne.det var da en ordentlig tue af bjergknopurt,men smukt ser det ud.
    Den sidste storkenæb er da bare yndig.
    Rigtig god pinse til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, bjergknopurten har det godt i min have - næsten også alt for godt, men det kan jeg jo heldigvis selv være med til at styre. I år får de en ordentlig tur med saksen, når de er afblomstre, så de ikke spreder sig i hele haven :-)

      Slet
  5. Ja den har det da godt den knopurt ;0) Ja der skal lidt vand til i disse dage håber på at få plantet sommerblomsterne ud i dag.....så må jeg jo være lidt ekstra gavmild med vandkanden for sommervejret fortsætter heldigvis lidt endnu ;0)

    Må Pinsesolen danse livligt i din have ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der skal meget vand til i disse dag og specielt til de nyplantede - nogle dage er jeg ude to gange med vandslangen. Derfor ligger vandslangen også klar på plænen - den vil jo knap nå at blive tør sammenrullet før den skal ud igen ;-)

      Slet
  6. Skønne blomster. Dejlige blå farver. Jeg skal da hvis have noget mere blåt i mine bede.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Blå er en dejlig farve, så det kan jeg godt forstå, at du gerne vil have. De blå passer også så fint til gult. Held og lykke med det :-)

      Slet
  7. HejSusanne. Jeg har været nysgerrig efter at se dine blå planter i dit blå bed og jegskal love for, at det er blåt. Det er nogle gode planter, du har valgt! Det ser også meget frodigt ud og jeg kan sagtens forestille mig, at du må vande i denne varme. Det er dejligt, at der endelig er blevet godt vejr men lidt regn kan vi vist godtbruge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja disse planter er ihvertfald blå. Håber det fortsat bliver ved med at være blå farver, som jeg har fundet. Det bliver spændende at se gennem sæsonen.
      Synes de havde lovet en regnbyge i går, men vi fik ihvertfald ikke noget her. For du har ret; en natlig regnbyge kunne vi godt bruge til alle planter, for der er også nogle af de etablerede, som hænger med hovedet.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser.

En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor.
Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven.

Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod friske b…