Gå videre til hovedindholdet

Fugle

Sidste vinter begyndte jeg for alvor, at fodre havens fugle og jeg er helt sikker på, at fulglelivet er blevet rigere i haven hermed. Aldrig før har jeg set eller hørt så mange fugle på nuværende tidspunkt. 

Men jeg har været lidt irriteret over, at de steder jeg har hængt mejsekugler op, har været for langt væk fra stuens vinduer, så det har ikke været muligt at se hvilke fugle vi havde i haven. 

Samtidig med det, så bryder jeg mig ikke om de grønne net, som mejsekuglerne kommer i. Det er da mildelst talt irriterende at gå og samle de kunstige net op i haven, som naboerne ikke har fået samlet ind eller som er fløjet fra dem. Det synes jeg ikke, at min naboer skal udsætte for. 

Men, men - vi har et standpunkt til vi tager et nyt. Jeg vil gerne have fulglelivet så tæt på, at jeg kan nyde det inde fra huset. Derfor har jeg nu "overgivet" mig og hængt nogle stykker op i et træ i vores baghave - tæt på vinduerne. 

Så nu har vi fået fulglelivet tæt på. Det er så tæt på, at jeg har kunnet sætte mit kamera op og tage billeder gennem ruden. Jeg kan dog ikke komme så tæt på, at jeg fysisk kan trykke på udløseren, men jeg har heldigvis en fjernbetjent udløser. Så nu kan jeg sidde ved spisebordet og tage billeder uden fuglene bliver forstyrret.

Vi har en fuglebog; "Fugle ved foderbrættet. Artsbestemmelse og fodring" skrevet af Detlef Singer fra Aschenhoug Fakta. Det er en rigtig god bog for en "nybegynder" som mig, for dels er der fotos af hver enkel fugl og dels er der en beskrivelse af hvordan fuglen nemt kendes. Eksempelvis står der ved skovspurven; "...nemt genkendelig på den kastanjebrune kalot og den sorte plet på kinden." 


Og det er netop skovspurvene, som jeg har set mange af i baghaven. De er sociale fugle, som ofte besøger landsbyer i flok og gerne sammen med andre fugle. 

På det øverste billede har vi besøg af blåmejsen. En rigtig flot fugl, som er den eneste af vore småfugle med blå-gul fjerdragt. 

Derudover har jeg - indtil videre set, men ikke fået billeder af - stor flagspætte, solsort, gærdesmutte og 
husskade. 

Kommentarer

  1. Der er vist noget med, at skovspurven er mere udbredt i dag end gråspurven. Vi har besøg af mange fugle; men det er stort set de samme hele tiden. Forleden sad der pludselig en gærdesmutte på gesimsen uden for stuevinduet - det er en sjov oplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg faktisk, at du har ret i - har nemlig ikke lagt mærke til gråspurve i haven. Og gråspurve var der jo masser af, da jeg var barn, siger den nostalgiske.
      Jeg har også set en gærdesmutte. En sjov lille vimmer fætter med halen stående lige op :-)

      Slet
  2. Måske kommer der også en rødhals på besøg, sådan en har vi lidt længere hen på vinteren. Mon ikke også du får bogfinker, de er også ret almindelige. Vi har også somme tider kvækerfinker, de er meget flotte i farverne. Lige uden for mit vindue er et æbletræ med æbler på, de sidder for højt til at vi kan nå dem, men æblerne tiltrækker silkehaler (forleden dag) og i går var der sjakere. Men nu bor jeg jo også på landet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, det ville da være dejligt at få besøg af nogle af de andre fugle, som du nævner. Jeg bor faktisk også på landet - dog i en lille landsby, men det er tæt på mark, skov og sø, så mon ikke jeg også kan være heldig - det håber jeg :-)

      Slet
  3. Hej Susanne.Har faktisk lige købt en ordentlig pose med mejsekugler.Så håber jeg på at det ikke kun er de store skader (som vi har rigtig mange af)som spiser dem.
    Jeg vil også gerne have mange af de små fulgle i haven.God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God idée med mejsekuglerne. Vi har også nogle skader og jeg kan se, at de jager småfuglene væk, når de sætter sig for at tage for sig af retterne. Synes jeg har læst et sted, at de store fugle skal have et bræt, en pind eller lign. for at kunne sidde og spise. Så frithængende er bedst, hvis det kun er småfuglene vi ønsker i haven. Er ikke sikker på denne påstand, men synes det lyder logisk.

      Slet
  4. Dejligt med fugleliv i haven, men ja de grønne net er skrækkelige! Har selv lavet foderblanding sidste år, da jeg ikke orkede netop de skrigende net i vinterhaven...

    God aften og mange hilsner fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej der er absolut intet naturligt over de skrigende grønne og kunstige net. Jeg har netop også laven en foderblanding selv - måske kommer der et indlæg herom senere :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…