Gå videre til hovedindholdet

Fældet træ og øjenbæ

En af vore gode venner har været forbi i dag - han er blandt andet uddannet i at ligge træer ned. Jeg havde hidkaldt ham fordi vi har (nu havde) et fyrretræ stående klemt inde mellem skur og stakit og faretruende tæt på el-ledninger. Der skulle en professionel til at lægge det ned spinkle fyrretræ bagerst ned.



Bag træet har jeg placeret min materialegård og det er virkelig en øjenbæ idet den kan ses fra haven. Planen er derfor at der skal plantes en hæk foran indgangen, som skjuler indgangen. Men for at jeg kan komme ind i området, så måtte fyrretræet væk.

Vennen var kvik og det forholdsvise slanke men høje træ var hurtig lagt ned. Og godt det samme for det viste sig, at det var angrebet af svamp og var ved at rådne indefra. Puha godt det blev fældet under kontrollerede forhold og ikke væltede ukontrolleret under en evt. storm.


Brændet er skåret op og lagt til tørre, så nu gælder det oprydning af grenene. Mon ikke der er til at pynte et par krukker og til vinterdækning af nogle af de sarte planter.

Kommentarer

  1. Godt at få den væk, når den havde svamp. Der er vist masser til krukker og vinterdækning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja dejligt at få den væk både på grund af svamp, men også jeg kan komme videre mend at få skjult øjenbryn.

      Slet
  2. Ja det er fascinerende at en træmand arbejde ;O), super ide med hæk til at skjule det uundværlige rodehjørne, glæder mig til at se resultatet ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der dr visse opgaver, som vi bare må overlade til de professionelle - dette var en af dem. Og du har fuldstændig ret i, at det er fascinerende at se en træmand arbejde - jeg elsker i det hele taget at se en fagmand udføre sit arbejde og er vist indimellem for iagttagelse.
      Ja et rodehjørne kan vi ikke undvære og så må vi jo få den integreret på den mest fornuftige måde.

      Slet
  3. Dejligt med lidt professionel hjælp engang imellem :-)
    Godt tidspunkt, så du også kan få glæde af træet som pyntegrønt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De professionelle må vi tilkalde, når der er opgaver som det ikke er forsvarligt selv at udføre.
      Det desværre lidt vådt i dag - ellers havde jeg været i haven for at bruge noget af grænsen til pynt

      Slet
  4. Ja ind imellem må man ty til professionel hjælp. Vi gjorde det samme, da vores træ i forhaven skulle halveres.
    Dejligt med pyntegrønt til rette tid!

    SvarSlet
  5. Det var nu ikke planlagt sådan at der skulle være pyntegrønt, - det var herctræmanden kunne,. Så det er heldigt at det passer sammen :-)

    SvarSlet
  6. Jeg er SÅ glad for at jeg er gift med en motersavsspecialist:0)! Ikke en diciplin jeg selv har mod på.
    Kan godt forstå du ønsker at dække af mod hjørne - en hurtig og midlertidig løsning kan evt være en brændestak fra træet, hvis det ikke er så rådent, at det bare skal væk! Bare en konstallation, der kan hjælpe dig til en ny hæk får fat... Bare lige en hurtig hurtig idé herfra;0)

    Mange hilsner fra Katinka

    SvarSlet
  7. Det gav lidt lys til dit rodehjørne. Jeg synes i øvrigt at Katinkas idé med en brændestak er genial - jeg elsker brændestakke :)

    SvarSlet
  8. Godt træet kom ned inden en storm hjalp det på vej.
    Ideen om en brændestabel synes jeg også godt om. Prøv engang at kigge forbi hos Hanne, Tilst. Hun har både brændestabler og kvashegn i sin have.

    SvarSlet
  9. Hej Susanne.Det bliver da et fint lille hjørne,hvor man kan gemme alt det grimme som vi alle har i vores haver.
    Og rigtig godt at træet kom ned,før det selv faldt.
    Er spændt på at se hvad du bruger alt det grønne til God aften knus Jette

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...