Gå videre til hovedindholdet

Asters

I haven har jeg to forskellige forskellige asters; en hvid fyldt og en lilla enkel. Begge asters stod i haven, da vi overtog den. Men på trods af, at det er stauder, som jeg ikke selv har valgt, vil jeg nødigt undvære dem, for de blomstrer så sent på haveåret og giver et livgivende sensommer/efterårsboost.

Den lilla stod to forskellige steder i haven, men da et bed blev nedlagt blev det også denne asters ende. Men det gør overhovedet ingenting, for hvor den står nu under birkens flimrende skygge har den det rigtig fint. Den breder sig rigtig godt, så der er rigeligt at tage af til andre lejligheder.  


Den hvide findes to steder i haven - dels i det hvide husbed og dels i et smalt bed langs udestuen. 

Men netop den hvide har tendens til at vælte og den vælter desværre ud over græsplænen, så det er svært at slå plænen. Derfor har jeg tænkt, at dette er én af de stauder, som næste år bør have et plantestativ. Og her har jeg en lille plan om, at jeg vil undersøge muligheden for at svejse plantestativer selv - en lille spirrende plan om en vinteraktivitet!

Kommentarer

  1. Det lyder godt nok spændende med at svejse plantestativer selv. Kan du svejse? Du må endelig vise os resultatet.

    SvarSlet
  2. @ Lisbeth; jeg lærte at svejse på studiet, men det er 17 år siden, så det er vist glemt det hele! Derfor har jeg efterlyst lidt hjælp på 'Glade havebloggere' og hvis jeg finder ud af, om jeg kan købe et svejseapparat til rimelige penge, så skal der sandsynligvis gang i noget .....

    SvarSlet
  3. Hvor er dine Asters smukke. Jeg kan rigtig godt li` den lyse blå.
    God arbejdslyst med at svejse plantestativer..
    Jeg glæder mig til at se resultatet.

    SvarSlet
  4. @ Landbohaven; tak - jeg håber, at jeg kommer igang med projektet :-)

    SvarSlet
  5. Åh, jeg drømmer også om et svejsekursus, så man kan få lavet noget "guf" i den lange vinter :)

    SvarSlet
  6. Sikke smukke Asters billeder. Det er en dejlig blomst, netop som du skriver fordi den forlænger sæsonen.

    SvarSlet
  7. Det lyder spændende. Sådanne stativer koster jo en formue.

    SvarSlet
  8. Måske en vinter blogger aktivitet: Susannes svejsekursus :-). Jeg har også lært det en gang for mange, mange år siden. Det var så vidt jeg husker ikke så svært og mægtig sjovt!

    /Birgitte

    SvarSlet
  9. @ Lene; ja, det var lige netop det med at få den lange vinter til at gå med noget dejligt haverelaterede aktiviteter :-)

    @ Marina; det er så skønt, at der fortsat er 'farver' i haven trods efterårets hastige fremkommen!

    @ Frøskuffen; det dyreste ved at svejse selv er jo engangs-udgiften til et svejseapparat - men hvilket en amatør som jeg kan nøjes med og udgiften dertil står ENDNU hen i det uvisse! Men det kunne være spændende at kreere egne stativer :-)

    @ Birgitte; thi hi - DIY på bloggen ;-) ja det kunne jo være sjovt at prøve og videregive :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Dejlig havedag

Jeg har glædet mig til at starte på komposten og har samlet grøntaffald fra køkkenet. Jeg må tit slå op for at finde ud af om alt grønt og frugt kan komposteres ex. banan? Og hvad for eksempel med æggebakker? Google er min ven og jeg har også brugt min nye julegave; Økologisk have . Jeg samlede lidt nedfaldsgrene rundt i haven bl.a. birkeris idet jeg har læst mig til, at det er godt med grene nederst for at sikre luftcirkulationen. Og så gik jeg igang med at klippe asters i birkebedet ned for at få forskellige plantedele i komposten sammen med køkkenaffaldet. Imellemtiden kom sønnike P og havde lyst til lidt frisk luft og snak. Han spurgte interesseret til om kompostbehol-deren var et nyt bed? Vi fik os en snak om, hvad der kan puttes i komposten, hvorfor det er smart at omdanne grønt affald til kompost og hvad komposten kan bruges til. Skøn snak og dejligt, at han interesserer sig :-) Han havde lyst til at hjælpe med at klippe asters'erne ned, så han gik igang med hæksaks...