H(e)aven

Så fik jeg 'taget mig sammen' til at få flyttet høstanemoner fra bedet bag drivhuset. Bedet bag drivhuset skal bruges til højbede til krydderurter og jeg har et bed bag det kommende espalier med tobakspibeplanten , som 'mangler' planter. Da jeg havde gravet høstanemoner op fra bedet en rum tid, så havde jeg sådan en bunke at 'lege med'. Der var vel omkring 50 planter og der var flere tilbage i bedet, som jeg ikke har gravet op. Det må da siges at være et lækkert stort antal. Med så mange planter, så kunne jeg lige så  godt sætte dem tæt i det nye bed. Men hvor tæt er tæt? 'Google er min ven' og jeg fandt at 40-60 cm var passende for at planterne ville dække indenfor et år eller to. Jeg besluttede derfor, at når jeg nu havde så mange, så kunne jeg sætte dem med 30 cm og så håber på, at de kommer til at dække nogenlunde allerede denne sæson. Der blev plads til i alt 30 planter, som er sat uden lineal - men det ser næsten lige ud. Og hvem ser ...

Hver år i bededagsferien har vores grundejerforening et rigtigt godt tilbud til alle os beboerne på vejen. De  lejer et par containere og stiller strategiske steder på vejen. Og fra fredag morgen - og ikke tidligere end fredag morgen (skriver de i flyeren) - kan vi alle lægge haveaffald i containeren. Alle huse på vejen er fra omkring årsskiftet i 1960/1970, så haverne er groet godt til og der er derfor sædvanligvis meget at klippe og fælde. Så det gælder om at være hurtig ude, for containerne fyldes hurtigt op. I år har vi ikke så meget haveaffald som tidligere år. Men jeg har for lang tid siden erklæret langt det meste efeu i haven krig. Jeg kan ikke 'styre' det og synes, at det efterhånden overtager og kvæler alt andet.  Ex. har der været noget lungeurt i nedenstående bed, men det er der desværre ikke længere. Da jeg ikke ønsker efeu i komposten, så er containertilbuddet en god 'undskyldning' for at få gjort noget ved min 'efeu-erklæring'. På én af...

Dette syn glæder jeg mig til hvert forår - et blåt hav af Forglemmigej. Planterne får lov at så sig selv hver år, så alle disse planter har fået lov til at styre selv, hvor de vil komme. Og det har de nu gjort meget godt. Forhaven her er oprindeligt anlagt som en 'japansk inspireret' have med bambus, japansk lygte og med  store marksten lagt i de mørke granitskærver. Og Forglemmigej har sået sig blandt granitskærverne - i havet. Men når de er færdige med at blomstre (og har smidt lidt frø), så bliver de 'hårdt og brutalt' hevet op og fjernet fra området og vupti, så kan den japanske have stå i sin enkelhed igen. Næsten - for jeg har tilføjet et par stauder, som står i kanten - jeg kunne ikke lade være. Så lige om lidt så begynder den gule lærkespore at blomstre og senere kommer lodden løvefod til.

Nu er det jo heller ikke sådan, at det hele er skidt i mine bede. Heldigvis har jeg også bede hvor farverne spiller godt sammen. Jeg ved, at I har set bedet her før, men nu er de gule tulipaner 'Garant' sprunget ud og det hele står så fint sammen med de orange tulipaner 'Orange Emperor', den gule gemserod og den gule lærkespore. I husbedet er er også et par gode sammensætninger. Den nærmest neon-gule påskelilje 'Lemon Glow' står her sammen med den røde acer, som er ved at springe ud - ferske farver, men jeg synes om dem sammen. Senere overtager den lyserøde pileurt, som også står rigtig fin til acerens mørke løv. I husbedet er der også en del selvsåede judaspenge. Sammen med bergeniaens blomster giver de et fint modspil til de lyse påskeliljer 'Mount Hood' og 'White Lion'. Og det grønne frodige løv med de runde former fra de selvsåede akelejer giver et fint fyld mellem blomsterne. Hus...

Jeg lavede jo et nyt bed sidste efterår, hvor jeg ville have blå blomster. Indtil tulipanerne strang ud, så var den blå linie sikret. Men så skal jeg da også love for, at det gik helt galt, da tulipanerne sprang ud. Jeg lagde en del triumph-tulipaner 'Negrita'. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg udelukkende så på pakken, at de var blålige. Jeg 'glemte' at undersøge deres farve på nettet. Og når jeg nu tænker mig om, så har jeg da heller aldrig set en rigtig blå tulipan! Og når jeg googler dem nu, så står der, at de er vinrøde/violette og det passer jo fint med deres farve IRL. Tulipanerne må jeg have flyttet, når de er afblomstret. De vil være rigtig smukke i et andet bed (men ikke i det blå bed!) og så er det én af de driftskikre, som kommer år efter år. Og så er der de røde tulipaner, som heller ikke passer ind. Det er en klynge tulipaner, som har stået i græsplænen i mange år. Så de skal helt klart også flyttes. Sidst men ikke mindst så er der de gu...

Nu har magnolietræet blomstret et par dage og hvor er det et skønt træ at se på. Det varer så kort, men er rigtig skønt at se på de få dage blomstringen varer. Sådan ser vi træet, når vi kigger ud af vore stuevinduer :-) Mange af blomsterne har fået en snert frost og har lidt brune kanter. Men på afstand ses det heldigvis ikke. Jeg har haft svært ved at få et ordenligt billede af de enkelte blomster, idet baggrunden er for lys og blomsten bliver mørk - billedet bliver taget i modlys. Jeg har igen måttet ty til Tybjerg for at finde løsningen . Jeg tænker, at mange af os har dette problem, fordi vi ofte kommer til at fotograferer i modlys  - blomster og træer lader sig jo ikke lige flytte for at blive fotograferet. Og udfordringen bliver ikke mindre jo længere hen på forår og sommer vi kommer. Derfor denne lille 'brugsanvisning' stærkt inspireret af Tybjerg. Når vi får mørke blomster på billedet, er det fordi kameraet foretager en automatisk lysmåling på ...

Det lyder som om, at I havde en rigtig dejlig dag i Lyngby :-) Jeg ærger mig lidt over, at jeg havde andre opgaver at tage mig af. Men de skulle laves, inden jeg kunne tage hul på det sjove. Men hen på eftermiddagen, så blev det tid og jeg kunne få lavet lidt i urtehaven. Det første jeg skulle have gjort var at få de forspirrede kartofler i jorden. Toppene var blevet rigtig fine og store - ihvertfald i alle de høje mælkekartoner, hvor kartoflerne var fuldt dækket af jord. De så lidt sjove ud, da de var trukket ud af kartonerne. Kartoffelplanternes rødder var firkantede, men firkantede kartofler tror jeg nu næppe, at vi får. Men de ville helt sikkert vække opsigt. Halvdelen af de kartofler, som blot var sat ned i jorden uden at være dækket af jord, havde fået masser af rødder, mens den anden halvdel stadig stod i jorden uden rødder. Alt i alt fik jeg sat 24 kartofler i det ene højbed; 6x2 kartofler fra de høje kartoner  2x2 kartofler fra de lave kartoner med fine t...