Gå videre til hovedindholdet

Magnolietræet i fuldt udspring

Nu har magnolietræet blomstret et par dage og hvor er det et skønt træ at se på. Det varer så kort, men er rigtig skønt at se på de få dage blomstringen varer.

Sådan ser vi træet, når vi kigger ud af vore stuevinduer :-)


Mange af blomsterne har fået en snert frost og har lidt brune kanter. Men på afstand ses det heldigvis ikke.



Jeg har haft svært ved at få et ordenligt billede af de enkelte blomster, idet baggrunden er for lys og blomsten bliver mørk - billedet bliver taget i modlys.

Jeg har igen måttet ty til Tybjerg for at finde løsningen. Jeg tænker, at mange af os har dette problem, fordi vi ofte kommer til at fotograferer i modlys  - blomster og træer lader sig jo ikke lige flytte for at blive fotograferet. Og udfordringen bliver ikke mindre jo længere hen på forår og sommer vi kommer. Derfor denne lille 'brugsanvisning' stærkt inspireret af Tybjerg.

Når vi får mørke blomster på billedet, er det fordi kameraet foretager en automatisk lysmåling på baggrunden, som er lys. Derved bliver blomsten mørk og fremstår som en silhuet. Nedenstående billede er taget uden blitz og blomsten fremtræder mørk.


For at undgå dette kan blitzen anvendes til at udfylde det mørke område = blomsten.

For at kunne bruge denne funktion skal kameraet (igen) indstilles på A. Det gælder ihvertfald for mit Sony- kamera - er det ikke tilfældet på dit kamera, må du finde brugsanvisningen frem. Slå blitzen til på Fill-flash eller Fill-in.

Når du tager billedet bliver blitzen fyret af og udfylder nu de mørke områder.


Billedet herover er taget med Fill-flash og der er tydelig forskel på de to billeder. Her ses blomsten og den er ikke kun en silhuet.

Dette lille trick er meget anvendeligt ved naturfotografering men også ved portrætfotografering i modlys.

Kommentarer

  1. Tak for undervisningen, det er godt at vide :o) Hvor er din magnolia fin, min har også fået brune kanter af frosten, men det er jo flot alligevel.
    Tog lige billeder af det her til aften, de kommer på i morgen, hvis de dur :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret i, at den er flot alligevel og på bare et par meters afstand, så er det det hvide, som dominerer. Så pyt, vi nyder den :-)
      Jeg vil glæde mig til at se din magnolie - der findes så mange skønne :)

      Slet
  2. Hej. Jeg siger også tak for undervisningen. jeg vidste ikke, at man kunne bruge blitzen i modlys. Der er jo virkelig forskel på de to billeder. Jeg kan godt forstå, at I nyder udsigten fra stuevinduerne, hold da op, det træ er flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hat tidligere læst om at bruge blitz i solskin, men har aldrig prøvet det. Så dejligt, at man kan lære nyt og finde ud af, at det kan bruges i praksis :-)
      Det er rigtig flot at se på indefra og blikket glider tit derud :)

      Slet
  3. Smukt træ, det er det virkelig :) Tak for endnu et godt foto-tips. Det er godt med alle disse forskellige kompetencer her i Blogland :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et rigtig smukt træ :)
      Ja, det er herligt, at vi kan noget hver især, som vi gerne giver fra os. Det er helt fantastisk her i Havebloglandia :-)

      Slet
  4. Det var dejligt med lidt foto-undervisning. Det må jeg ud og prøve af i morgen.

    Magnolien er helt vidunderlig. Jeg vil så gerne have sådan et træ, men min have er endnu for åben/forblæst til at det bliver godt, så jeg beundrer de andres magnolier :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. God fornøjelse med afprøvningen - håber du finder et godt motiv at prøve det af på :-)
      Ja, blomstringen vil sikkert vare endnu kortere, hvis en magnolie står i et forblæst område. Men mon ikke, du med tiden kan få dig en lille én af slagsen klemt ind i et område med mere læ, så du får din egen at 'beundre'?

      Slet
  5. Tusind tak for tippet med blitzen. Det skal jeg ihvertfald også prøve. Jeg har også bokset rundt de sidste dage for at få gode billeder af min japanske kirsebær, og mange af dem er også mørke.
    Hvor er din magnolie skøn. Blomsterne er så elegante og fjerlette at se på. Og pyt med de brune kanter, så længe blomsterne klarede frisag af frosten. Vores genbos træ, mit lånetræ, mistede hele første flor, men efter et par uger sprange en hel portion nye blomster ud, det har jeg aldrig oplevet før. Det er næsten afblomstret nu, så det må være en tidligere sort end dit.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt at finde en løsning på et problem, som irriterer én. Dejligt at du kan bruge det og glæder mig til at se et par billeder med teknikken :-)
      Utroligt, at di lånetræ kom med en ny portion blomster - det troede jeg heller ikke kunne lade sig gøre.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...