Gå videre til hovedindholdet

Gavlbed

Hver år i bededagsferien har vores grundejerforening et rigtigt godt tilbud til alle os beboerne på vejen. De  lejer et par containere og stiller strategiske steder på vejen. Og fra fredag morgen - og ikke tidligere end fredag morgen (skriver de i flyeren) - kan vi alle lægge haveaffald i containeren.

Alle huse på vejen er fra omkring årsskiftet i 1960/1970, så haverne er groet godt til og der er derfor sædvanligvis meget at klippe og fælde. Så det gælder om at være hurtig ude, for containerne fyldes hurtigt op.

I år har vi ikke så meget haveaffald som tidligere år. Men jeg har for lang tid siden erklæret langt det meste efeu i haven krig. Jeg kan ikke 'styre' det og synes, at det efterhånden overtager og kvæler alt andet.  Ex. har der været noget lungeurt i nedenstående bed, men det er der desværre ikke længere.

Da jeg ikke ønsker efeu i komposten, så er containertilbuddet en god 'undskyldning' for at få gjort noget ved min 'efeu-erklæring'.


På én af gavlene mod nord har en del efeu fået lov at gro - her et før og efter billede. Det har givet en held del luft i området og buksbommen står nu fri af muren. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal opstamme den eller hvad jeg skal gøre med den. Men det kommer vel langs afsted.

Set fra den anden side, så har det absolut også givet mere lys og luft. Nu ses lærkesporen og de to hosta'er meget bedre. I øvrigt den hosta, som nogle af jer har fået frø fra. Og bagerst i bedet langs huset blev søsten synlige. Et par store kantede dekorationssten kom også frem. Og så er der lige den lodne løvefod, som jeg troede groede i bedet. Det viste sig, at den har sået sig selv i en sprække i flisebelægningen.

                          














Rionettet er sat et andet sted og fylder, men hvor søren skal man sætte sådan noget! Og vandslangen, hmm - jeg har længe ledt efter en smuk løsning, men hverken de grimme plastkasser til slanger eller de rustne jernholdere falder i min smag. Jeg håber snart, at jeg finder én, som falder i min (vores) smag.

Kommentarer

  1. Jeg har også erklæret krig mod efeu i haven;o) og hvor pyntede det helt vildt på din husgavl. Hvis det var mig kunne jeg godt finde på at opstamme buksbommen, så der bliver et fint skygge bed under.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det pyntede helt vildt på gavlområdet :)
      Lige netop min tanke omkring opstamning af buksbom - måske jeg gør det :-)

      Slet
  2. Så flittig, du har været! Et rigtig valg, synes jeg.

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Her bagefter blev jeg også kun bekræftet i, at det var det rigtige valg at fjerne efeuen :)

      Slet
  3. Ja det var da en oprydning, der gavnede noget. Sikke da en masse luft det gav !! Det ser godt ud nu. Og haveslangen. Tja man må vel bare leve med at sådan en ikke er køn, men undvære den er jo svær ;))
    God weekend..

    SvarSlet
  4. Pyha, det må alligevel være lidt af en krig - den med Efeuen, for den kan være noget så "insisterende".
    Men jeg tror at Buskbommen bliver glad for lidt luft, også med svampesygdommen i mente.
    Du skal da finde sådan en zink-agtig slangeholder, det tror jeg passer til Jeres bygning.
    Fortsat dejlig St. Bededagsferie :o)

    SvarSlet
  5. Åh jeg kan saftsuseme godt forstå du ikke vil have efeu i komposten - vi har også erklæret krig mod vores!
    Tak for din kommentar i går på min blog - min mail er mette.fuglsang.nielsen[a]gmail.com - jeg er opereret for golfalbue fordi jeg havde føleforstyrrelser i lille- og ring-fingeren. Følelsen er næsten normal men jeg har væsentlig flere smerter nu end før operationen som ligger fem måneder væk nu....

    SvarSlet
  6. Jeg har også efeu, det går an endnu, men man skal holde skarpt øje med den. Den var længe om at komme i gang, men nu!!!!

    SvarSlet
  7. Hold da op du har været flittig :-D Det ser sgu godt ud.
    God idé med containeren.
    Ja som Lisbeth (Høneballehaven) skriver så kan den være længe om at komme i gang, men SÅ tager fanden ved den! Jeg plantede engang nogle neden for mit køkkenvindue,(for de var så nuttede, med broget blade), men hold op det blev de ski ikke ved med at være. Da jeg et par år efter ville have dem væk fra haven (for de havde spredt sig) kom jeg godt nok på arbejde. Så hvis man påtænker at indføre Efeu i sin have skal man tænke sig godt om.
    Imponerende stor Buksbom, med muligheder ;-D
    Ha´en fantastisk weekend.
    Marianne :-D

    SvarSlet
  8. Skønt med sådan en "bekæmp det uønskede dag" - det giver en masse energi når det er gjort. Jeg har det som dig haveslanger og div. holdere er ikke videre kønne indslag i haven. Jeg har købt mig en galvaniseret en af slagsen.....den hører til de kønnere hvis man kan kalde dem kønne ;0)

    Eeeeeeelsker din magnolia :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad