Gå videre til hovedindholdet

Et hav af Forglemmigej

Dette syn glæder jeg mig til hvert forår - et blåt hav af Forglemmigej. Planterne får lov at så sig selv hver år, så alle disse planter har fået lov til at styre selv, hvor de vil komme. Og det har de nu gjort meget godt.



Forhaven her er oprindeligt anlagt som en 'japansk inspireret' have med bambus, japansk lygte og med  store marksten lagt i de mørke granitskærver. Og Forglemmigej har sået sig blandt granitskærverne - i havet.


Men når de er færdige med at blomstre (og har smidt lidt frø), så bliver de 'hårdt og brutalt' hevet op og fjernet fra området og vupti, så kan den japanske have stå i sin enkelhed igen. Næsten - for jeg har tilføjet et par stauder, som står i kanten - jeg kunne ikke lade være. Så lige om lidt så begynder den gule lærkespore at blomstre og senere kommer lodden løvefod til.

Kommentarer

  1. Forglemmigej er en smuk og nem plante. Jeg har dem også og glæder mig over dem hvert forår. Mine er flerårige og står i staudebedet som bunddække hele sommeren.Så lidt lugning som muligt :-)

    Ha´en god bededag :-)
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Forglemmigej er rigtig smuk i al sin enkelhed :-)
      Som Marie skriver længere nede - er det så ikke en kærmindesøster, som du har i din have? Den breder sig rimelig nemt og kan netop bruges som bunddække. Men den er nu også rigtig skøn og har den derfor også i haven :-)
      Mange tak - jeg har haft en rigtig dejlig gavl-bed's-dag ;-)

      Slet
  2. Samme princip herhjemme, og de er så fine lige nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. De er rigtig fine lige nu - det bliver vist ikke meget bedre :-)

      Slet
  3. Jeg gør nogenlunde det samme. Hvis Landliggeren har den som staude, mon så ikke det i stedet for er kærmindesøster, der er tale om?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også, at det er den skønne staude aka Kærmindesøster :-)

      Slet
  4. Hej Susanne. Aij hvor ser det frodigt og forårsagtigt ud. Det er sådan jeg synes forårshaven skal se ud. Min have har et stykke vej endnu. Selvom jeg har sat mange løgvækster, så batter det ikke så meget. Der skal åbenbart rigtig mange til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der skal rigtig mange til, for at få den ønskede overdådighed. Men hvis du får fat i forglemmigej og lader dem sprede frø, så har du i løbet af de næste par år rigtig mange planter :-)

      Slet
  5. Jeg er også helt vild med mine forglemmigej og satser på at de vil have spredt sig endnu mere til næste år. De er bare så søde :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du lader dem stå så længe, at de når at smide frø, så er jeg helt sikker på, at du har endnu flere til næste år :-)

      Slet
  6. Forglemmigej er bare skønne. De er også overalt i mine bede-når de bliver grå hives de op og frøene spredes til næste år. Gode billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. LIge præcis :-) Tak for billedkommentaren :)

      Slet
  7. Dejlige billeder du fik taget af dine For glem mig ej :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Det var ikke helt nemt, at tage billederne af forglemmigej - der er alt for meget grønt ift. blåt. Men til sidst synes jeg, at det lykkedes så nogenlunde. Det sidste billede er taget med macrolinse - så er det noget lettere :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser.

En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor.
Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven.

Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod friske b…