Gå videre til hovedindholdet

Venners skønne have

Som tidligere skrevet var jeg til fødselsdag hos en en veninde i Jylland. De har en stor og meget flot have med mange kreative indslag.

Jeg tror, at jeg lader billederne tale for sig selv - næsten!












Bagerst i haven et område med stier, buske, træer og  lidt stauder.













En sti omgivet af espalier med galvaniseret rionet med klatreplanter. Bagved ligger der til venstre et område med en bålplads omgivet af en vold, som er tilvokset med efeu. Vinteren har været hård ved efeu'en, men den er ved at komme godt igen. Til højre ligger et område med køkkenhave i højebede.













Utrolig flot anlagt - det kan kun give inspiration til en kommende køkkenhave på egen matrikel! Bemærk æbletræerne med de røde æbler bagerst i billedet. Og de utrolig dekorative kompostbeholdere mellem æbletræerne.


Rundt omkring står der mange krukker med dekorative vækster og i kreative opstillinger.


Og med kreative og dekorative indslag i mange af krukkerne.


Foran huset byder dette 'træ' velkommen














sammen med dette flotte fuglehus og nordens oliven.
















Og en anderledes, men for mig meget dekorativ, måde at arrangere fuglehuse på - bestemt en idé, som jeg kan se, også kan egne sig i vores have.

Som I kan se, så er det en rigtig spændende have og dette var bare en lille smagsprøve på, hvad der findes i deres dejlige have. Randi og Kim er utroligt gode til at få gode og kreative idéer sammen, til at planlægge og føre idéerne ud i praksis - der er altid nye projekter igang eller på vej hos dem.

Kommentarer

  1. Sikke dog en skøn have du her viser, her er virkelig kreativitet og sjæl. Skønne fuglehuse alle vegne, - og zinkbaljerne med små træer... suuuukkkk.... Men hvad gør de med zinkbaljerne om vinteren, tager planterne ikke skade af kulden rundt om fødderne???

    SvarSlet
  2. Hej Susanne.
    Ja det er da virkelige en lækker have dine venner har. Super flot med stenstierne og rionettet.
    Jeg glæder mig til at hilse på dig på lørdag :-)
    Kh Lone

    SvarSlet
  3. Sikke en skøn have..Den kan man jo nemt blive inspireret af..Og den køkkenhave - blev næsten grøn af misundelse :)
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  4. @ Fru Friis; Ja, der er noget nyt og kreativt omkring hvert hj'ørne - der kan man gå mange runder og stadig finde nyt :-)

    Godt spørgsmål - jeg aner faktisk ikke, hvad de gør med zinkbaljerne om vinteren. Det må jeg spørge dem om, næste gang jeg ser dem!

    @ Line; utrolig lækker have - jeg elsker at komme på besøg og gå på opdagelse i haven :)

    Ja, det bliver rigtig hyggeligt at hilse på IRL - vi ses :-)

    @ Karina; ja, de kan noget rigtigt godt de to - alt er bare så lækkert i deres have :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster


Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille.

De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut.



De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten.

De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på.



Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …