Gå videre til hovedindholdet

Drivhus-vejr

Formiddagen blev brugt på en fodboldbane i Tårbæk inde midt i Dyrehaven og med udsigt til Erimitage Slottet. Når solen var på var det ok temperatur, men det meste af tiden var det overskyet og råkoldt.

Så da vi kom hjem igen havde jeg mest lyst til at putte under et varmt tæppe og en lille morfar blev det da også til! Men så var jeg også klar til lidt havearbejde. Bortset fra at vejret ikke viste sig fra sin bedste side, så idag blev dagen, hvor drivhuset blev ordnet.

De første tre jordbær blev plukket i drivhuset, mums det var en himmerigsmundfuld - én til hver familiemedlem. Jordbærplanterne har forvildet sig ind i drivhuset med udløbere fra bedet lige udenfor. Og det får de så lov til. Men det er utroligt, at de allerede er begyndt at blive modne, for det er ikke mange dage siden, at de første blomster viste sig.


Vinen blev knebet - jeg har haft så travlt i haven, at jeg slet ikke har tænkt, at det var på høje tide at vinen blev studset, så de afsatte drueklaser kan vokse sig store! Et par chili blev sat i krukker - underligt nok, så var rodnettet forbavsende lille, trods det at de udelukkende er blevet undervandet!

Og endelig blev tomaterne plantet i plantesække ovenpå kapilærkasser. Kapilærkasserne blev fyldt med vand tidligere på ugen, sådan at vandet var temperet idag, hvor tomaterne blev plantet ud, for ikke at give rødderne et kuldechok.

Og min lille ven, frøen hilste jeg også på. Han får lov til at bo i drivhuset, så han kan hjælpe mig med at holde snegle væk fra planterne. I drivhuset har der altid været rigtig mange af de små snegle med hus og om frøen spiser dem, ved jeg ikke. Men mange af dem kravler rundt på glasset og så højt kan frøen nok ikke hoppe!

Kommentarer

  1. Jeg har også lige skrevet et indlæg om mit drivhus, så jeg er åbenbart ikke den eneste der har tilbragt eftermiddagen i drivhuset :-)
    Hyggeligt at gå under glas og rumstere, når det regner udendørs :-)

    Det ser dejligt ud med dine jordbær :-)

    SvarSlet
  2. Hej Vivik
    Jeg så dit indlæg, da jeg havde postet - smilte også ved tanken :-) Og noget have-relateret må det jo være, når vejret ønsker at "fodre" vore dejlige planter.

    SvarSlet
  3. uha ja det har været råkoldt - men lækkert med modne jordbær til at lette på havehumøret ;0)

    I morgen bliver det bedre.....håber jeg :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  4. Det har vist været en rigtig drivhus-dag rundt omkring i alle blog-haverne :-)
    Jeg har også gået og nusset i mit arbejdshjørne hele dagen. Og ind imellem når der var en pause i regnen, pottede jeg et par store krukker om. Så er jeg fri for at bakse med det når det nu bliver varmt :-)
    Det lyder rigtigt lækkert med jordbær i drivhuset. Måske skulle man lokke et par stiklinger derind :-)
    Meteorologerne lover bedre vejr fra imorgen... det trænger vi vist også til :-)

    SvarSlet
  5. Jeg prøver at udrydde jordbærene i haven, men der dukker konstant nye planter op forskellige steder. Fuglene har måske tabt nogle frø... men det var da en god ide at sætte dem i drivhuset og få tidlige jordbær.

    SvarSlet
  6. Hej Dorthe
    Jordbærene smagte fantastisk var vi alle enige om - det smagte af sommer og bedre vejr :-)

    Hej Hanne
    Ja vi må 'sno os og hoppe' mellem regndråberne ;-) Men dejligt, at det alligevel er lykkedes for os, at få lidt 'lykke under neglene' :-)

    SvarSlet
  7. Hej Diane
    De forvildede jordbærplanter står bag kapilærkasserne og tager ingen plads. Og for søren var var de søde, uhm - kan kun anbefales :-)

    SvarSlet
  8. Uhm, det lyder lækkert med egne jordbær allerede :-)

    Vejret har ikke været specielt godt, så det blev kun til en lille rundtur i haven i dag. Jeg har endnu ikke drivhus ;-)

    SvarSlet
  9. Hej Ina
    Havde jeg ikke drivhus ville jeg, som dig, også kun have været på en lille rundtur i haven - det har været for vådt og koldt. Men snart ...

    SvarSlet
  10. Uhhhm, allerede jordbær. Det er da det bedste argument,jeg har hørt for at anskaffe sig et drivhus :-). Der er sikkert også dejligt lunt for din hjælper hr. Tudse. Godt han kun spiser snegle og ikke jordbær.

    Ha´en god uge
    Birgitte

    SvarSlet
  11. Hej Birgitte
    Hr. Tudse har vist ikke fundet ud af, hvor lækre de jordbær smagte, for så er jeg sikker på, at vi ikke har dem i fred længere ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...