Gå videre til hovedindholdet

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri.


Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu.

Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene.




Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav.

Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at 'gro fast' efter et par flytninger.

Kommentarer

  1. Hej Susanne

    Det er fuldkommen det samme her hos mig :o) Men nu bor vi jo også på samme breddegrad :o)Hvor er det bare dejligt at der er så meget på vej allerede nu på trods af frost :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det må jo næsten gå ud på et på disse 'breddegrader' :-) Men du har ret i, at det er skønt, at der sker så meget derude og nu går det forhåbentligt endnu hurtigere, når der stort set kun meldes om frost enkelte nætter.

      Slet
  2. Hej Susanne
    Det er så dejligt at følge med i haven lige nu, hvor der dukker nye spirer op.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret og det gør, at man lige må en tur i haven hver dag efter arbejde, for at se, om der er dukket nye spirer op :-)

      Slet
  3. Ja hvad skulle vi gøre uden grokraft og plante vilje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det er da fantastisk som det vil gro. Man kan undres over den vilje planterne har og i virkeligheden skal der en hel del til, før end de går til - herligt :-)

      Slet
  4. hvor ser det godt ud:) her er haven fyldt med is endnu... men det går den rigtige vej:) Anne Gine

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, håber isen i mellemtiden er svundet, så også dine stauder og løgvækster kan kigge frem og glæde dig :-)

      Slet
  5. Det er så dejligt livsbekræftende når det hele begynder, at pible op af jorden :-D
    Havehilsner fra Marianne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - og så er de så tiltrækkende, at vi slet ikke kan lade være med at glædes over dem, når vi dagligt tager den 'nødvendige' tur rundt i haven. Det er helt sikkert vore dejlige planters 'skyld' :-)

      Slet
  6. Det at se de små spæde sarte skud bryde op af jorden... er jo hele ventetiden værd... ÅH hvor jeg glæder mig til at komme i kolonihaven. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og selvom vi venter og næsten ikke kan holde ventetiden ud, så tror jeg alligevel, at det er godt, at vi har denne 'pause' fra haven. Nu er vi rigtig klar til at komme i haven igen og glæder os rigtig meget til det :-) Det må blive rigtig spændende for dig at se kolonihaven igen efter en lang (sådan føles det, men den har jo i virkeligheden været kort) vinter. God fornøjelse :-)

      Slet
  7. Jeg har også gemserod i haven, og glæder mig til de blomstrer - snart :o)
    Deres gule sol-blomster i massevis er ikke til at stå for...

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Den gule gemserod var en 'must have' til mit gule forhavebed - én af de allertidligste stauder, som netop ikke er til at stå for. Den er plantet i efteråret, så jeg glæder mig til, at den vil 'lyse' mig i møde hver dag, når jeg parkerer bilen :-)

      Slet
  8. Mine er langt fremme allerede, jeg må vist tage billeder i morgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt tænke mig, for det lyder jo som om, at klimaet på Samsø er mildere end i resten af landet. Jeg må lige have mig opdateret på din blog, så jeg kan se, hvor langt 'dine' stauder og løgplanter er :-)

      Slet
  9. Det ligner også situationen i min have. Et nydeligt syn :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et rigtigt dejligt syn, som slet ikke er til at løsrive sig fra :-)

      Slet
  10. Jeh synes slet ikke, at jeg kan se, at der er noget der pibler op i min have endnu.. :-( Måske fordi jeg bor lidt længere mod nord? Eller også er det fordi jeg har haft så travlt med at male huset de sidste dage, at jeg slet ikke har haft tid til en haverunde..
    Må vist hellere komme ud med kameraet i morgen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber, at der er kommet nogle spirer op i mellemtiden, så du også har noget at glædes over og så du kan få forårsfornemmelser :-)

      Slet
  11. Skønne billeder. Her er jorden stadig frossen og der er ikke så meget på vej op endnu, men lidt er der da, så det må jeg nyde. Måske jeg skulle gå en runde i dag og se om ikke, der er mere på vej og måske der kunne blive lidt billeder derfra også :)

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Der må da være kommet noget op i mellemtiden, så du også kan nyde. Det er jo ikke helt det samme at nyde andres spire-billeder på bloggen, som at nyde ens egne IRL :-)

      Slet
  12. Hvor er det skønt og livsbekræftende og alligevel lidt mærkeligt at tænke på at det, der spirer nu, bliver så frodigt om nogle måneder. Jeg må ud og se i min have, men forleden virkede den helt dybfrossen, så jeg tror næppe at der er noget på vej her.

    kh Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - det er slet ikke til at 'fatte' at det kan lade sig gøre - men heldigvis, for så har vi havenisser rigtig noget at glædes over :-)

      Slet
  13. Det er en dejlig tid vi går i møde! Mine stauder er ikke lige så hurtige som dine - kan jeg se, men de kommer nok!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig skøn tid og hvor bliver det dejligt igen at komme i haven i behagelige temperaturer. Selvfølgelig handler det om den rigtige påklædning, men nydelsen er altså noget større, når påklædningen ikke behøver at være så massiv :-)

      Slet
  14. Hvor er det hyggeligt at se alle vores små plante-venner titte op igen :-) Min have er ikke helt så langt som din endnu, fordi jeg har meget skygge om vinteren.
    Jeg nyder virkelig dine flotte nærbilleder med makroen, wow :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er SÅ hyggeligt og hver og én bliver budt velkommen :-)
      Nogle af dem, jeg viser gror også i et bed op af huset - tror også, at det har betydning for, hvor langt de er fremme.

      Slet
  15. Åh, det er så hyggeligt med alle de små planter, der dukker op. Det er lige hvad vi trænger til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og mere vil have mere - kom så kære forår :-)

      Slet
  16. Dejligt at se dine billeder! Jeg kan godt li', du går tæt på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vellkommen til Helle :-)
      Tak, jeg holder også meget af at gå tæt på. Det gør så også, at jeg ikke har mange billeder, som viser blomster kompositioner. Det er noget af det, som jeg skal øve mig på :-)

      Slet
  17. Utroligt, hvilken placering ens have har i vores lille land. Jeg rev blade sammen igår og der er næsten intet liv at spore. Men jeg ved jo heldigvis, at det nok skal komme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er utroligt, at vi i lille DK kan opleve disse klimatiske forskelle. Men mener faktisk også, at landet er delt op i to forskellige klimazoner, så der er noget om snakken :-)

      Slet
  18. Det ser ud til at foråret er på vej hos dig.
    Vi går en dejlig tid i møde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber virkeligt, at der er forår på vej her og hos alle I andre - for vi trænger efter en periode, hvor det ikke har været specielt nemt at komme i haven. Det bliver en rigtig skøn tid :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster


Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille.

De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut.



De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten.

De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på.



Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …