Gå videre til hovedindholdet

Rosenslynger og Clematis Rouge Cardinal

I det nye mørke bed har jeg plantet en del planter af rosenslynger op af rionettet. Det er planter fra frø, som jeg har fået af Marianne fra "Den helbredende have". Og de blev plantet ud for ca. 14 dage siden efter at de havde leget "kluddermutter" inde i stuen, fordi de stod tæt.


Allerede for 14 dage siden var der små lyserøde blomsterknopper, men nu er de første blomster sprunget ud. Og så er det jo tydeligt at se, hvorfor blomsten også bliver kaldt for prinsesseskørt eller Willy's Dick

På rionettet plantede jeg den mørke clematis 'Rouge Cardinal' i foråret. En billig plante fra Rema 1000 og jeg må sige, at den gør det godt.

Cardinalen er sprunget ud og hvilken smuk farve. Farven kommer ikke helt til sin ret på billedet - den er knap så lilla i virkeligheden.


Planen var at bedet skulle indeholde planter med mørke og/eller lyserøde blomster. I foråret havde jeg et par digitalisplanter, som skulle blomstre i år. Da jeg både har lyserøde og hvide digitalis i haven, så var det et sats; var disse planter med lyserøde eller en hvide blomster? Og det viser sig, at de er hvide.


Men når man ser den mørke Cardinal sammen med den hvide digitalis, så ser det dog ikke helt skævt ud. Faktisk kan jeg godt lide det mørke og det lyse i kontrast.

Kommentarer

  1. Hej Susanne.Det er da et godt mix med den clematis og digitalis.Kan også godt lide kontraster.dejlig blog du har.Kan du se min blog? nogle har haft problemer med det.God aften til dig Jette
    (mit lille gods)

    SvarSlet
  2. Det ser godt ud, de gror jo fint der.

    SvarSlet
  3. Smuk rosenslynger. Jeg har flere gange været ved at stoppe en i kurven på planteskolen, men jeg har endnu ikke fundet ud af den rette placering. Hvor store bliver det egentligt ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Rosenslynger kan blive enorm i et drivhus eller under lignende forhold. Og den vil da passe storartet til din have... Så er det bare - som du selv siger: hvor?

      Undskyld, Susanne, at jeg svarer her, jeg kom lige til at blive revet med.

      Slet
  4. Sjovt at det er lykkes for dig at så rosenslyngeren.
    Jeg kan også godt li kontrasten mellem det lilla og hvide :-)

    SvarSlet
  5. Ja de er gode sammen, fremhæver hinanden på bedste vis. jeg købte i år en rosenslynger og den vokser ret godt opad - jeg har tidligere forsøgt at så dem uden samme held som dig. Det er en ret fin blomst, synes jeg.

    SvarSlet
  6. Hvor bliver det lækkert op ad plankeværket, Su(n)Sanne.
    Jeg vil da og til at lege med kontraster!

    SvarSlet
  7. Det ser dejligt ud med med digitalis og clematis, lad dem endelig selv bestemme farten. Rosenslyngerne skal nok blive fantastiske, det er en skøn slyngplante.

    SvarSlet
  8. Smukt med den mørke Rouge Cardinal og den hvide Digitalis - dem må du ikke skille ad. Rosenslyngeren er interessant - den ser vi gerne flere billeder af hen ad vejen :o)

    SvarSlet
  9. Hejsa.
    Jeg er faldet med et brag for din blog og har tilmeldt mig som fast læser :-)
    På ganske få sekunder spottede jeg, at du har mange af de stauder, jeg selv har i kolonihaven, men som jeg desværre ikke aner et dyt om. Glæder mig til at læse meget mere hos dig ;-)
    Se evt. min blog "Livets gang"

    SvarSlet
  10. Skøn kombi med hvid digitalis og Rouge Cardinal - det er vi vist alle enige om, ikke? Bare så flot. Sjovt med farverne, som de ikke altid fremstår helt korrekt, jeg har også billede af Rouge Cardinal i dag, og den er måske en anelse mørkere i virkeligheden end på mit billede.

    Rosenslyngeren er fin :)

    SvarSlet
  11. Den er lidt fræk den rosenslynge ;-), men også vildt flot. Og, ja jeg synes du skal være glad for, at det blev de hvide digitalis. De fremhæver clematisen rigtig fint.

    /Birgitte

    SvarSlet
  12. Helt enig smukt sammen.. Hilsen helle

    Den ruccola blomst du viste forledenm dag er virkelig smuk.

    SvarSlet
  13. ....super smukt Susanne......den væg bliver fantastisk når det hele vokser til. Digitalis gør sig super godt over alt i haven og så er jeg overrasket over så lette de er at flytte selv i blomst - det er også et plus for de sår sig jo livligt rundt omkring ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Nyt med genbrug

Nyt bed med genbrugsplanter har set dagens lys! Et mindre, men problematisk område blev udset til at blive et fint lille nyt bed. Selvsåede planter fra haven og plantegaver blev plantet i beddet

En par clematis' er plantet på et rionet for at skærme af mod kompostbeholderne. Men foran rionettet findes et mindre charmerende stykke, som er vældig synligt, når havehuset rundes. Tanken var at der skulle være græs, men området ligger i skygge fra stakittet, så græsset har meget ringe vilkår. 

Området går vi dagligt igennem, når vi skal hente æg og fodre hønsedamerne, så derfor er stykket blevet "en torn i øjet" og det blev besluttet, at stykket skulle blive et bed stedet. 
En hosta, som jeg fik af en kollega sidste efterår, blev plantet i hjørnet. Små søde primula, som jeg fik af en venindes mor forleden, blev delt og plantet i tre grupper. Flere planter har sået sig selv i haven og jeg var rundt at samle lidt ind; jakobsstige, blåaks og sibirisk portulak. Alle blev plantet …

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Flueben og oversigtsplan

Urtehavens stier er blevet befriet! Fiberdugen er klippet til og højbede præsenteres nu på bedste vis. Og et forsøg på at tegne haven på en oversigtsplan er gjort


1. maj blev fejret i haven idet urtehaven som udgangspunkt er blevet færdig. Nu mangles kun, at de står grønne og frodige - se det bliver også en fest. Dagen er brugt på at kravle rundt mellem bedene  for at klippe fiberdugen til, så den ikke ses længere. 
Og som det ses, så har det haft stor effekt. Småstenene står  nu flot frem og de fine højbede præsenteres på bedste vis. 
De seneste aftener er blevet brugt på et forsøg på at tegne haven ind på et oversigtskort. Det har faktisk været en ret sjov opgave, men også lidt besværligt lige at huske hvordan bedene er placeret. 
Jeg har været ude i haven at kigge et par gange under oversigtskortets tilblivelse, men på trods af det, så er bedene ikke tegnet helt korrekt op og oversigtskortet er på ingen måder målfast. Nå ja - og havehuset er blevet lidt skævt!
Jeg ved, at jeg har …