Gå videre til hovedindholdet

Glædeligt gensyn med marietidslen

For mange år siden fik jeg en plante af marietidslen forærende. Den har været væk fra haven i flere år, men i sommers dukkende den op igen. Der må have ligget nogle frø i jorden og ventet på, at det blev deres tid til at spire - måske de endelig har fået lys nok.

Marietidslen stod i bedet langs huset - det bed, som skulle rømmes for planter for at kunne grave faskiner ned. Derfor tog jeg nogle afblomstrede hoveder med frø ind så jeg kunne samle frø til næste års planter.
Faktisk er det nogle grusomt stikkende frøstande og det er overhovedet ikke sjovt at flytte rundt på dem. De har ligget til tørre på bryggersbordet og det er hændt, at vi er kommet til at sætte hånden på dem - av, det gør ondt. 

Men efter jorden er ryddet for planter, så dukker der nu små planter af marietidslen op. Min første tanke var; gad vide om de små planter kan overleve den kommende vinter? Og skal jeg grave planterne op og sætte dem lidt beskyttet ex. i kold-drivhuset.



Så vidt jeg kan læse mig frem til, så vil de små planter overleve vinteren og blomstre allerede til næste år - det er jo slet ikke så ringe endda. Og da marietidslen er to-årig, så kan jeg så de frø jeg har liggende i den kommende sæson, sådan at jeg sikrer mig blomster i marietidslen året efter osv.  

Og ved du så iøvrigt hvorfor tidslen hedder "Marie" og hvordan den har fået de hvide pletter på bladene? Denne lille søde historie har jeg fundet på denne side
Marietidsel er opkaldt efter Jomfru Maria, der ifølge legenden sad og ammede det lille Jesusbarn, da en løve forskrækkede hende, så mælken sprøjtede ud over en tidsel. Herved fik marietidslen sine karakteristiske hvidplettede blade og sit navn, og planten har siden da været betragtet som velsignet og besiddende stor lægende kraft.

Kommentarer

  1. Det er da en sød historie. Marietidsel bliver brugt meget i helsekost, har jeg lagt mærke til.

    SvarSlet
  2. Nåe en sød historie og nogle lækre blade den har...hvad farve får selve tidslen?
    Det var da godt, at de sådan dukkede op, når de fik lys nok.

    SvarSlet
  3. Spændende læsning - jeg kender den slet ikke.

    SvarSlet
  4. Sikke en sød historie om et ellers stikkende væsen. Kender ikke Marie-tidslen. Hvilken farve har den i blomst. Blå? Tænker den kan være fin i buketter? God efterårsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil mene, at blomsten er hen i det lilla. Hvis du klikker på linket i teksten, så vil du kunne se farven :-)

      Slet
  5. Smuk tidsel og sød legende omkring den. Den er vist purpurrød i farven eller? Jeg tror heller ikke den har nogen som helst problemer med at klare vinteren.
    Kh Rose

    SvarSlet
  6. Sikke en sød historie, det er da en som man kan huske.
    Håber du får stor succes med din tidsel
    Kh Heike

    SvarSlet
  7. ja.. de ser smukke og stikkende ud :) og sikken en sød fortælling :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…