Gå videre til hovedindholdet

Glædeligt gensyn med marietidslen

For mange år siden fik jeg en plante af marietidslen forærende. Den har været væk fra haven i flere år, men i sommers dukkende den op igen. Der må have ligget nogle frø i jorden og ventet på, at det blev deres tid til at spire - måske de endelig har fået lys nok.

Marietidslen stod i bedet langs huset - det bed, som skulle rømmes for planter for at kunne grave faskiner ned. Derfor tog jeg nogle afblomstrede hoveder med frø ind så jeg kunne samle frø til næste års planter.
Faktisk er det nogle grusomt stikkende frøstande og det er overhovedet ikke sjovt at flytte rundt på dem. De har ligget til tørre på bryggersbordet og det er hændt, at vi er kommet til at sætte hånden på dem - av, det gør ondt. 

Men efter jorden er ryddet for planter, så dukker der nu små planter af marietidslen op. Min første tanke var; gad vide om de små planter kan overleve den kommende vinter? Og skal jeg grave planterne op og sætte dem lidt beskyttet ex. i kold-drivhuset.



Så vidt jeg kan læse mig frem til, så vil de små planter overleve vinteren og blomstre allerede til næste år - det er jo slet ikke så ringe endda. Og da marietidslen er to-årig, så kan jeg så de frø jeg har liggende i den kommende sæson, sådan at jeg sikrer mig blomster i marietidslen året efter osv.  

Og ved du så iøvrigt hvorfor tidslen hedder "Marie" og hvordan den har fået de hvide pletter på bladene? Denne lille søde historie har jeg fundet på denne side
Marietidsel er opkaldt efter Jomfru Maria, der ifølge legenden sad og ammede det lille Jesusbarn, da en løve forskrækkede hende, så mælken sprøjtede ud over en tidsel. Herved fik marietidslen sine karakteristiske hvidplettede blade og sit navn, og planten har siden da været betragtet som velsignet og besiddende stor lægende kraft.

Kommentarer

  1. Det er da en sød historie. Marietidsel bliver brugt meget i helsekost, har jeg lagt mærke til.

    SvarSlet
  2. Nåe en sød historie og nogle lækre blade den har...hvad farve får selve tidslen?
    Det var da godt, at de sådan dukkede op, når de fik lys nok.

    SvarSlet
  3. Spændende læsning - jeg kender den slet ikke.

    SvarSlet
  4. Sikke en sød historie om et ellers stikkende væsen. Kender ikke Marie-tidslen. Hvilken farve har den i blomst. Blå? Tænker den kan være fin i buketter? God efterårsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil mene, at blomsten er hen i det lilla. Hvis du klikker på linket i teksten, så vil du kunne se farven :-)

      Slet
  5. Smuk tidsel og sød legende omkring den. Den er vist purpurrød i farven eller? Jeg tror heller ikke den har nogen som helst problemer med at klare vinteren.
    Kh Rose

    SvarSlet
  6. Sikke en sød historie, det er da en som man kan huske.
    Håber du får stor succes med din tidsel
    Kh Heike

    SvarSlet
  7. ja.. de ser smukke og stikkende ud :) og sikken en sød fortælling :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser.

En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor.
Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven.

Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod friske b…