Gå videre til hovedindholdet

Første løb i skøn natur

Jeg har været i skoven idag med rigtig mange af mine kolleger fra Hillerød Hospital. Hospitalet har nemlig afholdt det første motionsløb for personale og patienter. Både løbet og det efterfølgende arrangement har været en rigtig dejlig oplevelse. Så Hillerød Hospital; jeg kommer gerne igen  :-)

Der var mulighed for at løbe/gå tre, fem eller syv km. Derudover et orienteringsløb og en rute med stavgang. Og jeg deltog på fem km og havde mit første startnummer ever.

Jeg havde ikke fået trænet til løbet, så mit mål var at gennemføre løbet. I starten kunne jeg følge med mine nærmeste kolleger, men efter 2½ km måtte jeg give slip. Og det var helt ok at løbe selv. Jeg fulgte mit eget tempo og blev overhalet af mange, dog uden at blive stresset deraf. Og jeg var ikke den sidste der kom i mål ;-)

Ruterne var planlagt så vi både kom gennem skov og langs sø og der var både flade og kuperede strækninger. Det var en skøn tur, hvor jeg også huskede at nyde den skønne forårsagtige natur med alle de nyudsprungne træer og buske.

Kommentarer

  1. Det kan nemt blive begyndelsen til en god vane. Der er så skønt ude i naturen nu så man kan sagtens nyde sin løbetur selvom man også må "slide i det". God fornøjelse.

    Ulla

    SvarSlet
  2. Hej Ulla
    Jeg håber, at det var 'startskuddet' for jeg vil egentlig så gerne - og så har man det så godt og er lidt 'selv-fed' bagefter :-)

    SvarSlet
  3. Hej Susanne, hvor er det godt "løbet" af dig. Fantastisk.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...