Gå videre til hovedindholdet

Akebia Quinata

For omkring et år siden "forelskede" jeg mig i akebia på et besøg hos Dorthe aka Frøken Solhat. Akebia har lige siden da været på min must-have-liste. Og jeg var så heldig, at få hele to planter Akebie Quinata i fødselsdagsgave af mine forældre.

I dag fik jeg dem plantet i det bed, som indeholder mørke, lyserøde og lidt hvide blomster. Akebia'erne skal gro op af rionettet på stakittet.
Akebia Quinata kaldes på dansk for akebia eller femblad og når man ser på bladende som er femdelte forstår man hvorfor. På engelsk kaldes akebia for chokolate vine grundet de smukke mørke blomster. For min skyld må den meget gerne blive kaldt for chokolade vin, for det lyder ret godt i mine ører og giver søde associationer.

Akeia blomstrer med både han og hun blomster. Og den ene af mine planter blomster - den er vist fremdrevet, for jeg har ikke set på andre blogs, at der er vist blomstrende eksemplarer endnu.

Men dette er hanblomster, som er lysere end hunblomsterne - se et godt billede af både hun og hanblomster her. Jeg kan foreløbig ikke finde nogle hun blomster på planten, så jeg må vist vente til næste år med at se de smukke mørke blomster. 

Kommentarer

  1. Jeg har haft en flere år, men der viser sig stadig ingen blomster :( Hvor er du heldig at købe en i blomst.
    Dorthe har i øvrigt vist, at hendes blomstrer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt i blomst er den nu ikke, men knopperne er ved at blive dannet og det vare ikke længe nu før de springer ud ;0)

      Slet
  2. Hvor er du heldig at have fået sådan en fin gave. Din overskrift fik mig til at tro, at du havde blomster i en veletableret akebia, og jeg var lige ved at blive godt misundelig, for det varer noget, før vores begynder at blomstre.

    SvarSlet
  3. Jeg bliver da hele tiden klogere herinde i blogland :)

    SvarSlet
  4. De er så smukke, ønsker mig også en... har hørt man kan spise bærene, men ved ikke om det passer.
    Kh. Marianne

    SvarSlet
  5. Sådan en har jeg også lige fået, ehm, købt, dog uden at ha' set den 'herinde', ikke bevidst i hvertfald. Men jeg blev en smule bleg om snuden igår da jeg googlede. Jeg endte præcis hos Solhatten og i historier om uendelige underjordiske rødder og nærmest noget, der er værre. Måske jeg bare skal slå koldt vand i blodet....

    SvarSlet
    Svar
    1. ....jeg hepper på at de slår koldt vand i blodet ;0) Jeg har ikke haft problemer i den retning. Men det er rigtig at den er meget villig til at slå rødder hvis rankerne kommer i kontakt med jorden og på den måde kan brede sig. Jeg binder bre mine op på trådene på muren et par gange når det er nødvnedigt. Jeg er sikker på du bliver glad for dit køb ;0)

      Slet
  6. *SMILER* det var en skønt besøg og du er altid velkommen igen ;0) Fantastisk fødselsdagsgave Susanne - den er jeg sikker på du bliver glad for. Jeg undre mig dog over farven som ikke er chokoladefarvet som på skiltet. Mon det er en hvid du har fået dig i stedet???

    Jeg købte selv den hvide sidste år og plantede den ved min udebruser - jeg har ikke set den med blomst men forestillede mig den ville være lidt mere hvid.....men ved det ikke endnu men håber på de kommer allerede i år.

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad