Gå videre til hovedindholdet

Akebia Quinata

For omkring et år siden "forelskede" jeg mig i akebia på et besøg hos Dorthe aka Frøken Solhat. Akebia har lige siden da været på min must-have-liste. Og jeg var så heldig, at få hele to planter Akebie Quinata i fødselsdagsgave af mine forældre.

I dag fik jeg dem plantet i det bed, som indeholder mørke, lyserøde og lidt hvide blomster. Akebia'erne skal gro op af rionettet på stakittet.
Akebia Quinata kaldes på dansk for akebia eller femblad og når man ser på bladende som er femdelte forstår man hvorfor. På engelsk kaldes akebia for chokolate vine grundet de smukke mørke blomster. For min skyld må den meget gerne blive kaldt for chokolade vin, for det lyder ret godt i mine ører og giver søde associationer.

Akeia blomstrer med både han og hun blomster. Og den ene af mine planter blomster - den er vist fremdrevet, for jeg har ikke set på andre blogs, at der er vist blomstrende eksemplarer endnu.

Men dette er hanblomster, som er lysere end hunblomsterne - se et godt billede af både hun og hanblomster her. Jeg kan foreløbig ikke finde nogle hun blomster på planten, så jeg må vist vente til næste år med at se de smukke mørke blomster. 

Kommentarer

  1. Jeg har haft en flere år, men der viser sig stadig ingen blomster :( Hvor er du heldig at købe en i blomst.
    Dorthe har i øvrigt vist, at hendes blomstrer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt i blomst er den nu ikke, men knopperne er ved at blive dannet og det vare ikke længe nu før de springer ud ;0)

      Slet
  2. Hvor er du heldig at have fået sådan en fin gave. Din overskrift fik mig til at tro, at du havde blomster i en veletableret akebia, og jeg var lige ved at blive godt misundelig, for det varer noget, før vores begynder at blomstre.

    SvarSlet
  3. Jeg bliver da hele tiden klogere herinde i blogland :)

    SvarSlet
  4. De er så smukke, ønsker mig også en... har hørt man kan spise bærene, men ved ikke om det passer.
    Kh. Marianne

    SvarSlet
  5. Sådan en har jeg også lige fået, ehm, købt, dog uden at ha' set den 'herinde', ikke bevidst i hvertfald. Men jeg blev en smule bleg om snuden igår da jeg googlede. Jeg endte præcis hos Solhatten og i historier om uendelige underjordiske rødder og nærmest noget, der er værre. Måske jeg bare skal slå koldt vand i blodet....

    SvarSlet
    Svar
    1. ....jeg hepper på at de slår koldt vand i blodet ;0) Jeg har ikke haft problemer i den retning. Men det er rigtig at den er meget villig til at slå rødder hvis rankerne kommer i kontakt med jorden og på den måde kan brede sig. Jeg binder bre mine op på trådene på muren et par gange når det er nødvnedigt. Jeg er sikker på du bliver glad for dit køb ;0)

      Slet
  6. *SMILER* det var en skønt besøg og du er altid velkommen igen ;0) Fantastisk fødselsdagsgave Susanne - den er jeg sikker på du bliver glad for. Jeg undre mig dog over farven som ikke er chokoladefarvet som på skiltet. Mon det er en hvid du har fået dig i stedet???

    Jeg købte selv den hvide sidste år og plantede den ved min udebruser - jeg har ikke set den med blomst men forestillede mig den ville være lidt mere hvid.....men ved det ikke endnu men håber på de kommer allerede i år.

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Knopper på buske og manuel fokus

Ihh hvor går det stærkt med planterne nu - de har virkeligt travlt. Og buskene har efterhånden store knopper eller er lige på nippet til at springe ud. Én af hortensiaerne står godt beskyttet op mod en pille til garagen. Dens skudspidser viser er ved at åbne sig. Et par andre hortensiaer står knap så beskyttet og der tog bar-frosten mange af knopperne. Frosten sved også alle bladene på den ligusterkugle , som jeg var ved at forme og jeg troede indtil nu, at frosten havde taget den med til de evige jagtmarker - for den ser noget trist ud. Men da jeg fik studeret planten nærmere, så er der nu grønne knopper og jeg kan ånde lettet op. Det varer sørme heller ikke længe før  blodribsen springer ud. Med de lune temperaturer der varsles i den kommende uge (mums solskin hele dagen imorgen:-), så bliver den snart blodrød. Men nu til noget helt andet; nemlig et foto-tip til spejlreflekskameraet. Blodribsen var rigtig svær at fotografere, idet kameraets autofokus helle...