Gå videre til hovedindholdet

Akebia Quinata

For omkring et år siden "forelskede" jeg mig i akebia på et besøg hos Dorthe aka Frøken Solhat. Akebia har lige siden da været på min must-have-liste. Og jeg var så heldig, at få hele to planter Akebie Quinata i fødselsdagsgave af mine forældre.

I dag fik jeg dem plantet i det bed, som indeholder mørke, lyserøde og lidt hvide blomster. Akebia'erne skal gro op af rionettet på stakittet.
Akebia Quinata kaldes på dansk for akebia eller femblad og når man ser på bladende som er femdelte forstår man hvorfor. På engelsk kaldes akebia for chokolate vine grundet de smukke mørke blomster. For min skyld må den meget gerne blive kaldt for chokolade vin, for det lyder ret godt i mine ører og giver søde associationer.

Akeia blomstrer med både han og hun blomster. Og den ene af mine planter blomster - den er vist fremdrevet, for jeg har ikke set på andre blogs, at der er vist blomstrende eksemplarer endnu.

Men dette er hanblomster, som er lysere end hunblomsterne - se et godt billede af både hun og hanblomster her. Jeg kan foreløbig ikke finde nogle hun blomster på planten, så jeg må vist vente til næste år med at se de smukke mørke blomster. 

Kommentarer

  1. Jeg har haft en flere år, men der viser sig stadig ingen blomster :( Hvor er du heldig at købe en i blomst.
    Dorthe har i øvrigt vist, at hendes blomstrer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt i blomst er den nu ikke, men knopperne er ved at blive dannet og det vare ikke længe nu før de springer ud ;0)

      Slet
  2. Hvor er du heldig at have fået sådan en fin gave. Din overskrift fik mig til at tro, at du havde blomster i en veletableret akebia, og jeg var lige ved at blive godt misundelig, for det varer noget, før vores begynder at blomstre.

    SvarSlet
  3. Jeg bliver da hele tiden klogere herinde i blogland :)

    SvarSlet
  4. De er så smukke, ønsker mig også en... har hørt man kan spise bærene, men ved ikke om det passer.
    Kh. Marianne

    SvarSlet
  5. Sådan en har jeg også lige fået, ehm, købt, dog uden at ha' set den 'herinde', ikke bevidst i hvertfald. Men jeg blev en smule bleg om snuden igår da jeg googlede. Jeg endte præcis hos Solhatten og i historier om uendelige underjordiske rødder og nærmest noget, der er værre. Måske jeg bare skal slå koldt vand i blodet....

    SvarSlet
    Svar
    1. ....jeg hepper på at de slår koldt vand i blodet ;0) Jeg har ikke haft problemer i den retning. Men det er rigtig at den er meget villig til at slå rødder hvis rankerne kommer i kontakt med jorden og på den måde kan brede sig. Jeg binder bre mine op på trådene på muren et par gange når det er nødvnedigt. Jeg er sikker på du bliver glad for dit køb ;0)

      Slet
  6. *SMILER* det var en skønt besøg og du er altid velkommen igen ;0) Fantastisk fødselsdagsgave Susanne - den er jeg sikker på du bliver glad for. Jeg undre mig dog over farven som ikke er chokoladefarvet som på skiltet. Mon det er en hvid du har fået dig i stedet???

    Jeg købte selv den hvide sidste år og plantede den ved min udebruser - jeg har ikke set den med blomst men forestillede mig den ville være lidt mere hvid.....men ved det ikke endnu men håber på de kommer allerede i år.

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...

Grådighed på en dejlig forårsdag

Vinbjergsnegle er også grådig! I lørdags i det skønne sommervejr faldt jeg - næsten bogstavelig talt - over en grovædende vinbjergsnegl. Og nu kameraet var fremme, var der mange skønne forårsmotiver i haven  Vinbjergsneglen er af mange betragtet som en ven i haven blandt andet fordi den spiser dræbersneglenes æg.  Men er den ny også SÅ meget en ven? Jeg fandt en vinbjergsneg i haven, som gnaskede løs på en rødbladet vejbred - man kan næsten tænke, at den har tænder. Kort tid efter havde den fortæret alle blade på vejbreden og der var kun lidt bladrester og en slimklat tilbage! Efter at have set vinbjergsneglen i aktion, må jeg vist ændre min opfattelse af den og jeg må istemme Karstens  udtalelse om, at den er en vandal. Men nu jeg var nede på maven for at tage billeder af vinbjergsneglen, så fik jeg øje på denne fine svamp. Jeg har ikke en døjt forstand på svampe, men synes at det ligner en morkel. Og selvom der findes spiselig morkler, så tør jeg slet ikke o...

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...