Gå videre til hovedindholdet

Glædelig jul

Dagen i dag er gået med de sidste forberedelse til de kommende juledage. De sidste julegaver skal pakkes ind, den sidste julepynt skal hænges op og julebordspynten skal planlægges.

Desuden har vi forberede det af maden, som kan forberedes inden de kommende juledage. De små kartofler, som skal brunes, er kogt. Anden har været i ovnen og spredte en skøn duft - for mig er det en duft, som er forbundet med julens dufte. Andeduften krydret med julemusik af Michael Boblé, så er julestemningen nu helt i top.


Der er fortsat lidt krydderurter at hente i haven. Medisterpølsen er kogt med timian. Men det var en kort "fornøjelse" at gå i haven i dag, for kulden gik gennem marv og ben. Også planterne reagerer på kulden og "kollapser" i frostgraderne.  Men mon ikke persillen når at rette sig lidt med de kommende dages +grader, så vi kan hente lidt til pynten til julefrokosten. Billederne er taget i formiddags og først over middag kom sneen hertil - nu er det hele hvidt igen.


En tradition her i hjemmet er at vi spiser risengrød til aftensmad d. 23. december. I år skal der laves mængder af risengrød, dels til ris a la manden til i morgen og dels til familiejulefrokost 1. juledag, så anden portion "koger" i sengen.

Jeg kan se, at der er meget forskellige traditioner for hvornår juletræet pyntes. Hos os sker det først d. 24. om formiddagen. Det bliver til gengæld først plynret efter nytårsaften, så vi kan nyde det i den kommende uge. Indtil da må vi nyde de temmelig store mirabellegrene, som er pyntet med de hjemmelavede keramikhjerter.


Jeg vil gerne ønske alle læsere en glædelig jul :-)

Kommentarer

  1. Glædelig jul, håber grøden lykkedes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg den gør :O)
      Tak i lige måde :-)

      Slet
  2. Vi plejer også først at pynte d. 24., men i år blev det pyntet her i eftermiddag. De små kartofler er ikke kogt her endnu, men risengrøden blev kogt i formiddags, sat ind i sengen og ---- glemt! Nu står den ude i sneen og køler af.
    Rigtig glædelig jul til dig og dine

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at grøden blev husket igen, så I også kan får ris a la mande imorgen :O)
      Tak og i lige måde :-)

      Slet
  3. Skøn jul med glæde, traditioner og varme fra
    Katinka

    SvarSlet
  4. Tak i lige måde Susanne :0))

    SvarSlet
  5. Rigtig glædelig jul til dig og dine.

    Det lyder som om der står nogle rigtigt hyggelige juledage for døren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-)
      Du har ret i, at der venter nogle hyggelige dag - dejligt :o)

      Slet
  6. Hos os plejer vi at pynte juletræet d. 23. sidst på dagen, men i år blev det klaret d. 22. Jeg ville ikke risikere at den var fyldt med sne og frost, når den skulle ind, så med den verjudsigt der blev meldt ud til i dag, kom træet i hus en dag tidligere end vi plejer.

    Rigtig glædelig jul til dig og din familie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var et værre vejr d. 23. men heldigvis blev vejret godt, så alle rejsende havde fornuftigt kørevejr.

      Mange tak, vi har haft nogle dejlige juledage :-)

      Slet
  7. Her kom juletræet også ind igår, men først pyntet idag. Aftensmaden bestod også af risengrød her i huset, Jeg ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt med traditioner. Læste lige en artikel om mindre børn og juleforvetninger. De mindre børn bliver forvirrede idet der er en masse forventninger om/til julen, som de slet ikke kender. Derfor er det også godt, at der er faste traditioner, således at de kan forholde sig til det genkendelige til næste år.

      Mange tak - det har været en dejlig jul i familiens tegn :-)

      Slet
  8. Tak Susanne, og Rigtig Glædelig Jul til dig og din familie! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det har været skønt at være sammen med familien til hjerternes fest :-)

      Slet
  9. Svar
    1. Tak - det har været en skøn jul, som jeg stadig glædes over :-)

      Slet
  10. Hos os pynter vi som regel den 23. og det holdt stik i år. Du ønskes en glædelig jul sammen med familien :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så hyggeligt at gå og pynte juletræet sammen. Her er det sønnike, som sætter topstjerne på - det er blevet en tradition.

      Tak, vi havde den dejlig juleaften og 1. juledag :-)

      Slet
  11. Træet er pyntet, grøden koger og gaverne er pakket ind, så nu er der lige tid til en tur i blogland inden det går løs :)
    Du ønskes en rigtig glædelig jul.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om, at du havde en dejlig afslappet eftermiddag - her var vi også i god tid og uden stress - SKØNT på en dejlig juleaften :-)

      Slet
  12. Jeg vil bare ønske en glædelig jul til dig og din familie !!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - vi har haft et par dejlige dage :-)

      Slet
  13. Hej Susanne.Jeg ønsker dig en rigtig hyggelig jul med din familie.Og glæder mig til et nyt haveår.Juleknus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det har været et par rigtig hyggelige dage og dagen idag skal gå med at hænge på sofaen og trække de sidste dages dejlige familiesamvær helt ind :-)
      Ja, det bliver skønt med et kommende haveår :)

      Slet
  14. Kære Susanne. Tak og i lige måde :)

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - skønne dage og nyder, at der endnu er flere fridage at tage af - måske til en tur i haven nu frosten er ved at slippe taget i jorden :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...

Grådighed på en dejlig forårsdag

Vinbjergsnegle er også grådig! I lørdags i det skønne sommervejr faldt jeg - næsten bogstavelig talt - over en grovædende vinbjergsnegl. Og nu kameraet var fremme, var der mange skønne forårsmotiver i haven  Vinbjergsneglen er af mange betragtet som en ven i haven blandt andet fordi den spiser dræbersneglenes æg.  Men er den ny også SÅ meget en ven? Jeg fandt en vinbjergsneg i haven, som gnaskede løs på en rødbladet vejbred - man kan næsten tænke, at den har tænder. Kort tid efter havde den fortæret alle blade på vejbreden og der var kun lidt bladrester og en slimklat tilbage! Efter at have set vinbjergsneglen i aktion, må jeg vist ændre min opfattelse af den og jeg må istemme Karstens  udtalelse om, at den er en vandal. Men nu jeg var nede på maven for at tage billeder af vinbjergsneglen, så fik jeg øje på denne fine svamp. Jeg har ikke en døjt forstand på svampe, men synes at det ligner en morkel. Og selvom der findes spiselig morkler, så tør jeg slet ikke o...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...