Gå videre til hovedindholdet

Akebia Quinata

For omkring et år siden "forelskede" jeg mig i akebia på et besøg hos Dorthe aka Frøken Solhat. Akebia har lige siden da været på min must-have-liste. Og jeg var så heldig, at få hele to planter Akebie Quinata i fødselsdagsgave af mine forældre.

I dag fik jeg dem plantet i det bed, som indeholder mørke, lyserøde og lidt hvide blomster. Akebia'erne skal gro op af rionettet på stakittet.
Akebia Quinata kaldes på dansk for akebia eller femblad og når man ser på bladende som er femdelte forstår man hvorfor. På engelsk kaldes akebia for chokolate vine grundet de smukke mørke blomster. For min skyld må den meget gerne blive kaldt for chokolade vin, for det lyder ret godt i mine ører og giver søde associationer.

Akeia blomstrer med både han og hun blomster. Og den ene af mine planter blomster - den er vist fremdrevet, for jeg har ikke set på andre blogs, at der er vist blomstrende eksemplarer endnu.

Men dette er hanblomster, som er lysere end hunblomsterne - se et godt billede af både hun og hanblomster her. Jeg kan foreløbig ikke finde nogle hun blomster på planten, så jeg må vist vente til næste år med at se de smukke mørke blomster. 

Kommentarer

  1. Jeg har haft en flere år, men der viser sig stadig ingen blomster :( Hvor er du heldig at købe en i blomst.
    Dorthe har i øvrigt vist, at hendes blomstrer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt i blomst er den nu ikke, men knopperne er ved at blive dannet og det vare ikke længe nu før de springer ud ;0)

      Slet
  2. Hvor er du heldig at have fået sådan en fin gave. Din overskrift fik mig til at tro, at du havde blomster i en veletableret akebia, og jeg var lige ved at blive godt misundelig, for det varer noget, før vores begynder at blomstre.

    SvarSlet
  3. Jeg bliver da hele tiden klogere herinde i blogland :)

    SvarSlet
  4. De er så smukke, ønsker mig også en... har hørt man kan spise bærene, men ved ikke om det passer.
    Kh. Marianne

    SvarSlet
  5. Sådan en har jeg også lige fået, ehm, købt, dog uden at ha' set den 'herinde', ikke bevidst i hvertfald. Men jeg blev en smule bleg om snuden igår da jeg googlede. Jeg endte præcis hos Solhatten og i historier om uendelige underjordiske rødder og nærmest noget, der er værre. Måske jeg bare skal slå koldt vand i blodet....

    SvarSlet
    Svar
    1. ....jeg hepper på at de slår koldt vand i blodet ;0) Jeg har ikke haft problemer i den retning. Men det er rigtig at den er meget villig til at slå rødder hvis rankerne kommer i kontakt med jorden og på den måde kan brede sig. Jeg binder bre mine op på trådene på muren et par gange når det er nødvnedigt. Jeg er sikker på du bliver glad for dit køb ;0)

      Slet
  6. *SMILER* det var en skønt besøg og du er altid velkommen igen ;0) Fantastisk fødselsdagsgave Susanne - den er jeg sikker på du bliver glad for. Jeg undre mig dog over farven som ikke er chokoladefarvet som på skiltet. Mon det er en hvid du har fået dig i stedet???

    Jeg købte selv den hvide sidste år og plantede den ved min udebruser - jeg har ikke set den med blomst men forestillede mig den ville være lidt mere hvid.....men ved det ikke endnu men håber på de kommer allerede i år.

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.