Gå videre til hovedindholdet

Må jeg lege med :-)

Frøken Solhat aka Dorthe har udnævnt november til at indeholde et Eyesore-tema, ja egentligt var det Berit fra Irishaven, som startede med at tage bladet fra munden og vise et mindre pænt hegn. Og netop det med at vise den mindre pæne side af haven er ikke nemt og endsige lidt grænseoverskridende.

Da jeg begyndte at tænke på, hvilke eyesore jeg ville vise her på bloggen, så var det da helt sikkert, at den bunke brædder og stolper, som lå midt i haven var en torn i øjet.


Bunken af brædder er rester efter diverse byggeprojekter bl.a. den nye terrasse, skillevægge på terrassen og reparation af den gamle terrasse. Bunken lå oprindelig under hækken, men da den blev fjernet så lå bunken pludselig midt i haven!

Men jo mere jeg tænkte på, at det var en eyesore, jo mere irriteret blev jeg over bunken, så den måtte der bare gøre noget ved nu. I søndags havde jeg derfor lidt ekstra tid i haven og bunken blev prioriteret. Den er nu ryddet op ryddes væk (= det brugbare er flyttet til et mere diskret sted).


Ah, det gjorde godt, selvom det jo stadig ikke er pænt - men det var en start på noget, som der skal arbejdes videre med til foråret.

Men der er såmænd nok af andre 'ulykker' at vise frem - synes stadig haven bærer præg af byggeprojekter. Ex. her hvor jeg har min 'børnehave' i et rod i det der er tilbage af køkkenhavebedet med løvstikke, rabarber og krydderurter i krukker sammen med hvide plante-kummer, som er fjernet fra den tidligere fliseterrasse.



Og her bag huset, hvor vi fældede et stort akacietræ i foråret. Og da vi fik hækken fjernet fik jeg vognmanden til at tage de sidste selvsåede og forsømte buske buske og træer, som stod op af det udtjente stakit. Et stakit som vi deler med naboen og som vi i over et år har lovet hinanden at udskifte. Kommer tid kommer råd.


Sidst et hjørne, som intet har med byggeprojekter at gøre, men vist blot ren og skær 'vil-blindhed'.

Kommentarer

  1. Hvis det du viser, er det værste rod du har, så er det i mine øjne ikke så slemt ;-)

    Frisk du lige fik taget dig sammen til at fjerne de brædder der lå på plænen - de pyntede ikke der :-)

    SvarSlet
  2. Der var da også nogle flotte øjenbæer imellem. Men du er jo startet på at rydde op, så mon ikke du får has på de fleste af dem i løbet af vinteren :o) Nu er det vel ikke lovligt at brænde bål af midt i haven, for ellers var det da en udvej for kvaset i hjørnet.

    SvarSlet
  3. @ Vivi; jeg synes nu det er slemt nok ud, men vi er vist også selv vore værste kritikere! og du har fuldstændig ret i, at brædderne ikke pyntede der - de lå faktisk ret umotiverede midt i det hele.

    @ Lisbeth; nej det er ikke lovligt. Faktisk er det kun det øverste, som er i større stykker. Langt størstedelen af bunken er flis, som vi selv har lavet og som bare venter på en kpmpostbunke (som endnu ikke er lavet) og et bed rundt om hindbærrene. Men har så mange projekter i hovedet, så der er arbejde til flere år!

    SvarSlet
  4. Helt skidt var det da ikke, nu fik du et projekt af vejen, - det er da også noget :o)

    Resten kommer helt sikkert også, nu har du jo fået øje på det. Jeg skal da lige love for at de har fået sat gang i tingene, de kære damer Berit og Dorthe ;o)

    SvarSlet
  5. @ Fru Friis; du har helt ret i, at man skal få 'øje på' de hængepartier, som findes rundt omkring, for man bliver så let 'vil-blind'. Men et tema som dette og et kamera er supergode til at eksponere øjenbæ'erne.

    SvarSlet
  6. Ja, det var da tilsyneladende en effektiv oprydnings-igangsætter :-)
    Men jeg har vist for mange øjenbæer til at de lige kan klares på en weekend, så jeg tror nu jeg vil fortsætte fortrængningen og bevare kameraet på makro ;-)
    Knus Signe

    SvarSlet
  7. Det er en hel vild effekt det har på os at overskride vore egne grænser og vise vores skrammelhjørner frem. LAtter og "Nej, nu skal det være-slut"-aktivitet.

    Men Susanne, I har da også være SÅ aktive i (og omkring) haven! Der er ikke noget at sige til, at Der er efterlsdenskaber - og som min kære mor siger: Det skal være ondt før det kan gøre godt... (Om ikke andet føles det rigtigt godt bag efter) ;D

    Har du egentlig fået fundet dig et nyt kamera? - husker det blev stjålet.

    SvarSlet
  8. ak..ja.. det er vist det man kalder havens "B-side" dem har jeg også mange af, og forsøger ellers at udrydde dem engang imellem, og så kommer der bare nye til ;)

    SvarSlet
  9. Ja fulhörnor har vi väl alla i våra trädgårdar, haha.

    kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  10. Selvfølgelig må du lege med - Vi ventede såmænd alla sammen på at se eyesore/øjenbæ fra dig Susanne :-)
    Og pyyha nu kan vi ånde lette op - du har også nogen ;-)

    SvarSlet
  11. @ Signe; det med macro er en rigtig god strategi, som jeg også meget flittigt benytter.

    Du har fuldstændig ret i, at det var igangsætter - da jeg først havde fået tankerne på bunken, så var der ikke så meget at gøre andet end....

    @ Marianne; enig - at overskride grænser sætter altid noget igang - gid man turde gøre det noget oftere!

    Nej jeg har ikke fået nyt kamera endnu. Forsikringssagen er først lige afsluttet, så håber, at det er snart jeg skal bruge et DSLR-kamera igen - jeg savner det helt vildt!

    @ Tim; ja det er sjovt med den boomerang effekt - tænk den kender jeg også, hmm!

    @ Anna; det tror jeg, men nogle er bedre til at rydde op og smide ud end andre.

    @ Helena; okke dog, der er masser at tage af!

    SvarSlet
  12. Ja, jeg synes nu heller ikke dine øjen-bæ'er er så slemme :-) De er jo kommet, fordi I har gjort noget andet flot.
    Men jeg ved godt at de er irriterende alligevel, og man kan blive så frustreret.
    Men jeg synes at det er flot, at du fik brædde-bunken af vejen. Så er stykket jo lige til at gå til til foråret, og du kan bruge tiden på planter til den tid :-)

    SvarSlet
  13. @ Hanne; tak - hvor er I søde :-) Har hørt, at vejret bliver rimeligt og temperaturerne milde i weekenden - så håber jeg, at der kommer flere øjenbæ'er væk - måske én af dem, I ikke har set ;-) Man er så "selvfed" bagefter

    SvarSlet
  14. Jeg spottede et nyt projekt. Et cykelskur! Cykler skal da ikke bare stå sådan, de skal holdes fra is/frost, sne og regn, så holder de meget længere :-)

    SvarSlet
  15. Sødeste Susanne.....selvfølgelig må du lege med ;0) og undskyld den sene kommentar men der har været andre faktorer i mit liv denne uge der lige skulle tages hånd om :0)

    ....og det hele viser sig heldigvis ikke at være så skidt at det ikke er godt for noget - tænk så mange hjørner der er blevet oprydningsprioriteret på det sidste ;0) Ja selv her er manden begyndt at få nye udestue-tanker ;0)

    Kæmpe knus Dorthe

    SvarSlet
  16. Hej Susanne..
    Hvor er det dejligt at se at der er andre familier end lige vores som også har steder som er mindre pæne :)
    Men det er jo ikke altid til at nå det hele - vi er også ved at bygge vores hus om så der er nok at se til med fuldtidsarbejde og ombygning..Der skal jo også være tid til at nyde ..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  17. @ Kim; du har fuldstændig ret - kommer tid kommer råd :-9

    @ Dorthe; selvfølgelig er det nære vigtigst :-)

    Det lyder da som en drøm, at manden også begynder at tænke nye udestuetanker - så sker der forhåbentligt snart noget i den boldgade :-)

    @ Karina; jeg tror vi alle har mindre pæne hjørne - nogle bare større og mindre kreative end andre ;-)

    Ombygning og renovering tager tid og energi, men det er så skønt bagefter
    - jeg ved det , ofr jeg er selv igang :-) Og det er fuldstændig rigtigt; man kan kun være et sted af gangen. God arbejdslyst :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Svampe

Disse to forskellige svampe var at finde i græsplænen idag. Den hvide fandt jeg ikke mindre end ni af ialt. Ingen af os har viden om svampe, men kunne denne spises, så var der masser af føde i den, for de var store og tunge. Under den runde hat var der en hvid "hinde", som dog ikke var hel og derfor kunne lamellerne. Stokken var tyk og virkede massiv og sluttede af i en rund rod, hvorfor den var let at vælte.

Den naturbrune svamp med en blå ring i hatten var heldigvis ensom - den ser nemlig giftig ud. Læg mærke til edderkoppen på svampen - den ser ikke samme signal som jeg! Under den flade hat var der lameller og en meget tynd stok og da jeg ville vælte svampe gik hatten i stykker.

Alle ti svampe er fjernet fra græsplænen og smidt i skraldespanden. Vi skal have fødselsdagsgæster imorgen og deriblandt to mindre børn - vi tager ingen unødige risici med evt. giftige svampe her!