Gå videre til hovedindholdet

Endelig modne tomater!

Min tålmodighed har været sat på en prøve, idet jeg var begyndt at tvivle på, at de nåede at blive modne dels fordi jeg fik dem sået sent og dels fordi mange af jer bloggere har skrevet om modne tomater i længere tid. Men nu skal jeg da lige love for, at der er kan høstes tomater af flere forskellige slags.


En gul tomat, som er en selvsået fra sidste år og som forbarmede mig over i juni og derfor fik lov til at blive i drivhuset. Den har klaret sig helt utroligt flot trods det, at den har stået i den stenhårde jord og kun har fået en sjat vand med vandslangen ind i mellem.

Den sorte tomat er en Black Cherry. Jeg havde selv købt frø og så var jeg så heldig at vinde frø i Dalgårdens give away (bloggen er desværre slettet).


På tomatplanten Yellow Pear, som ligeledes er frø fra give away'en, er de første små fine frugter blevet gule. Dem har jeg endnu ikke smagt, men de ser lækre ud.

Den sidste slags er en bøftomat - den eneste, som jeg har købt. Desværre er det også den tomat, som er værst angrebet af gråskimmel og det ser ud til, at også stænglen er ved at være angrebet. Men mon ikke vi kan nå at høste lidt flere modne tomater, inden det bliver tid til at fjerne planten fra drivhuset.

Generelt lider alle tomat-planterne lidt af gråskimmel, men det er endnu kun enkelte blade, som jeg har måttet fjerne fra planterne - altså lige bortset fra bøftomaten.

Og med alle de dejlig modne tomater ir dirvhuset, så tror jeg, at der snart er basis for en gang spansk gazpachio - uhm, det skal smage!

Kommentarer

  1. Hvor ser de flotte ud. Jeg har allerede fjernet alle mine tomatplanter, som var helt ødelagte af skimmel. Jeg har haft de gule pæretomater, og der var rigtig gode, så dem kan du godt glæde dig til.

    SvarSlet
  2. HVor ser de dejlige ud! Og sikke mange forskellige slags du har - det ser rigtig spændende ud

    SvarSlet
  3. Även mina frilandstomater har mognat sent i år men smaken är det ingen fel på! Nu får du äta tomater på längden och tvären - så gott!

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  4. Tomat tomat og atter tomat, det er det jeg drømmer om hvert forår, men tror jeg ligesom dig har været mindre heldig i år. Vi fik de første tomater den 10 august i år så vi er også sent på den, men det smager stadig godt.

    SvarSlet
  5. Ummm hvor lækkert - tomater er ikke til at undvære :-)

    Jeg har MANGE tomater i år i det store drivhus i alle former og farver, og 'Black Cherry' er en af mine yndlingssorter. Den er meget smagfuld.

    'Yellow Pear' er flot, og børn er glade for den pga. formen, men den smager ikke af ret meget.

    SvarSlet
  6. Halløj, hvor de kommer bragende alle sammen, Susanne. Hvor dejligt! Og sikke et varieret udvalg, du har dig.

    Den der Yellow Pear ser morsom ud. Du må fortælle, hvad den egner sig til!

    Onsdagskram fra
    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  7. Jeg har endnu ikke haft modne tomater før et par uger ind i august. Også en af grundene til at jeg ikke har bøftomat, da de hos mig får skimmel på grund af sen modning.
    Mit drivhus er ikke godt nok til tidlig modne tomater - sådan er det bare :O)

    SvarSlet
  8. Jeg har også de nævnte tomater plus otte andre, som jeg nåede at smage inden jeg tog på ferie. Glæder mig til at se, hvad der er tilbage, når jeg vender hjem. Jeg håber, at husets midlertidige beboer har gemt lidt til mig.

    Ha' en dejlig aften ;-)

    SvarSlet
  9. @ Rikke; ja så kan jeg da godt se, at jeg er heldig suppet med gråskimmel!

    @ Helena; det var egenligt heller ikke meningen, at der skulle være så mange forskellige slags, men pludselig ....

    @ Anna; det er guf med hjemmedyrkede tomater . de smager bare godt :-)

    @ Henrik; det er jo skønt at høste egne tomater og selvom det er sent, så er den gode smag vigtigst :-)

    @ Marlene; måske jeg skulle præsentere sønnike for en Yellow Pear - tomater er stort set det eneste han ikke bryder sig om, så det kunne være skønt om han fik lysten til tomat :-)

    @ Marianne; ja utroligt, at de kommer alle på samme tid på trods af, at de er sået på meget forskellige tidspunkter!

    @ Susanne; jeg begynder da også at tvivle på, at mit drivhus er godt nok til tidligt modne - hvis jeg tænker tilbage, så har jeg også tidligere først fået tomater nu!

    @ Madam Bæk; mon ikke der er et par stykker tilbage? Her er der ihvertfald masser af små og umodne tomater endnu - jeg krydser fingre :-)

    Tk og også en dejlig aften til dig ;.)

    SvarSlet
  10. Tak for din hilsen Susanne. Kom lige i tanke om linket jeg lovede, hvis du vil se Samobor i fuld flor http://cuginak.blogspot.com/2011/05/mme-fdder.html. Varer naturligvis lige lidt :) Men nu kan du jo se, ellers må vi have gang i bytteriet igen, ikke.

    Sjovt med dine første 2 billeder, de kunne være fra vores drivhus. Vi har spist mange, men har lidt opgivet nu pga skimmel. Æv.

    SvarSlet
  11. @ Anne Mette; den er altså smuk på dine billeder - den er jeg rigtig glad for og mon ikke, at den hurtigt vil brede sig. Om ikke andet så ved frøsåning, som du fortalte om - jeg har nemlig en smalt stykke, hvor jeg gerne vil have storkenæben til at fylde, for ikke kun er blomsterne smukke - løvet er ligeså :-)

    Ja sommeren har været våd og det 'smitter' jo selvfølgelig af i drivhuset også, hvor gråskimlen har haft gode vilkår. Men dejligt, at I har nået at spise en masse inden I har måttet opgive!

    SvarSlet
  12. Ps: de sidste umodne grønne tomater høster jeg lidt ind i november. Lægger dem i vinduskarmen, (og spiser dem til gløggen hi hi- pjat) men de modner og jeg har tomater længe. Så du skal ikke være ked. Du har ikke tidlige tomater men sene og i lang tid ;O)

    SvarSlet
  13. @ Susanne; tak for opmuntringen - jeg vil glæde mig i lang, til at få tomater i lang tid :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Overblik over frø

På sådan en dag, hvor jeg har måttet melde mig syg med hovedet fuld af forkølelse og hvor halsen føles som groft sandpapir, så er frøene kommet frem af gemmerne. At få overblik er en stille og overkommelig opgave, som kan klares i lige netop mit eget tempo. Et tempo der passer mig svært godt, for jeg er ikke til store tanker eller til at skulle forholde mig til andre. Frøene bliver delt op i forskellige bunker; frø skal såes inde og ude, frø der er kuldekimer og derefter i sorteres poser efter hvornår de skal såes. Jeg har haft Anne Gines bog Staudefrøbogen Fra frø til Staude samt det alvidende internet til hjælp. Så nu er det hele sorteret. Jeg har ikke købt blomsterfrø i år, men byttet lidt hist og pist, så alt i alt er der alligevel en hel del frø der skal såes både inde og ude. Og en del som skal forkultiveres allerede nu - men det må blive en dag, hvor jeg vover mig udendørs efter priklemuld og potter. Jeg har endnu ikke kastet mig over frø til urtehaven. Men jeg har købt ...