Gå videre til hovedindholdet

Vi forbereder os...

til at der kommer seks nye beboere på matriklen på fredag.

Vi har i lang tid talt om, om vi skulle have høns. Det passer godt ind i vores tanker om, at vi gerne vil kunne hente friske fødevarer fra haven (og nej, det næste er ikke fritgående køer ;-). Desuden vil vi kunne fodre høns med grønt affald fra køkkenet. Og sidst men ikke mindst så kunne det være hyggeligt at have høns fritgående i haven til at tage blandt andet dræbersnegle - måske jeg bliver klogere på dette område med tiden...

Og vi har fundet en rigtig god placering til hønsehuset. Der er nemlig et område bagerst i haven, som jeg ikke har fået has på. Det er fyldt med skvalderkål, tørt som bare pokker og det ligger i det nordlige hjørne af grunden. Og lige præcis i dette område er der plads til et hønsehus.

Desuden ligger det ca. 10 meter fra bagdøren, så det vil være nemt at hente æg og give hønsene foder. - specielt om vinteren, hvor vi er trukket indenfor i de varme stuer.

Jeg gik derfor i gang med at fjerne diverse i bedet. Det drejede sig blandt andet om stor tusindstråle, skovjordbær og skvalderkål. Men også en stor ribes busk måtte lade livet - det var nu ikke den store ulykke, for jeg havde måtte beskære den mere og mere grundet visne grene. Desuden måtte jeg beskære naboens træer, som hænger ind over vores grund.

Nu mangler jeg at flytte rionet - som er tungt som et ondt år og kræver hjælp fra min kære husbond. Et par granitting har også haft plads (læs; er hurtig smidt der i mangel af bedre) i bedet og skal flyttes til materialegården. Mon ikke jeg når færdig til fredag - det tror jeg :-)

Kommentarer

  1. Det bliver spændende med de nye beboere, held og lykke, jeg glæder mig til at høre mere om dem:-)

    SvarSlet
  2. Det lyder godt! Jeg har haft høns og ønsker mig at få det igen. Det er en fornøjelse! Og høns fortjener at have de gode liv vi kan give dem i vores haver! God fornøjelse :-)

    SvarSlet
  3. Hej Susanne.
    Det bliver hyggeligt med høns. Jeg har selv haft høns i min gamle have, og var glad for dem. Og det var sjovt med små kyllinger. Men det viste sig dog apropos kyllinger, at være et godt fif, at ligge æggene i en balje kold vand, og tjekke om de synker til bunds eller flyder oven på, så man ikke slår kyllingefostre ud af sine æg, når man vil lave pandekager. For det er altså ikke så sjovt!!! I øvrigt er det mest lækkert at æggene er skyllet eller vasket før brug. Det opdager du nok hvorfor. Men i øvrigt tager det ikke lang tid at passe dem og de er rigtig hyggelige.....
    Jeg undrer mig over hvorfor du ikke lod hønsene få fornøjelsen af at fjerne skvalderkål, det ville de have elsket.
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet
  4. Hej Susanne.Det lyder spændend med nye beboere i din have.Familien på landet har også fået høns.
    Og det er bare så hyggeligt.Og vi får altid æg med hjem.
    Glæder mig til at se når du har fået dem i hus.God dag knus Jette

    SvarSlet
  5. Lykke til med hønsene ! Det høres hyggelig ut, og ser ut til å være litt jobb å få istand.
    Jeg visste ikke at de spiser brunsnegler. Måkene gjør det ikke... og de har vi mange av her.
    Ha en fin helg :-))

    SvarSlet
  6. Hej Susanne
    Høns er skønne. De beriger min hverdag med deres hyggelige småpludren, som er udtryk for veltilpashed. De er underholdende og er dejligt aktive. Hønsene får masser af grønt fra køkkenet og jeg nyder meget at give dem et blomkålshoved og se dem hakke lystigt i den. Mine er ruget ud i juli og jeg håber de snart begynder at lægge æg.
    Held og lykke med dine, når du får dem. (Kan anbefale en bog: ØKOHØNS skrevet af JENS JUHL som guider gennem foder, hønsehus, rottesikring oma.)
    Kærlig hilsen Ingeborg, Sørvad (fra ingeborgshaveblog.blogspot.dk)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...