Gå videre til hovedindholdet

Anvendelse af avispotter til spiselige planter?

En storproduktion af avis-potter har været igang - men kors hvor er det et svineri med alt det tryksværte. Jeg har kun mulighed for at lave potterne ved det hvide spisebord, og så er det meget tydligt, hvor meget sværte avispapir indeholder.


Da jeg havde lavet alle avispotterne, kom jeg til at tænke på, om avissværten mon var giftig og om potterne derfor er uhensigtsmæssige at så planter i, som senere skal spises som ex. chili. Jeg har søgt på nettet, men har ikke kunnet finde noget entydigt. Bla. fandt jeg en tråd på Havenyt, men jeg er stadig i tvivl om sort tryksværte er giftigt.

Og så er det jeg gerne vil spørge jer erfarne havemennesker. Kan jeg anvende avispotterne til planter, som senere skal spises?

Om ikke andet så kan jeg da bruge potterne til mine små "hosta-plantlinger" som gevaldigt trænger til at blive priklet om.


P.S. Da jeg sad og lavede potterne af den lokale avis kunne jeg ikke lade være med at læse følgende overskrift og jeg måtte trække lidt på smilebåndet. Krondiamantparrets børn må have været gift næsten tre gange hver og stadig have et godt forhold til ex'en! Det er da noget af en sensation.

Eller måske er jeg bare uvidende om, at børnebørns ægtefæller også hedder svigerbørn.

Kommentarer

  1. Kloge tanker du gør dig. Hmm umiddelbart ville jeg sige nej, man skal ikke putte noget, der senere skal spises i potterne.
    Herlig artikel. Tænk krondiamant der er immervæk 65 år! Flot...

    SvarSlet
    Svar
    1. 65 år sammen er helt fantastisk - det kræver altså også, at begge parter bliver "gamle"

      Slet
  2. Jeg tror ikke du skal bekymre dig om at bruge avispotterne til spiselige ting. Der er mig bekendt ikke bly i tryksværte mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er nok bly'et som ville være det "farligste" i tryksværten. Men nu du siger det, så synes jeg også, at jeg har læst noget om, at det ikke er deri længere. Var der ikke tidligere mange trykkere, som har fået arbejdsskader og derfor blev det forbudt?

      Slet
  3. HIhi, ja sikke en kæmpe famile, og kan godt forstå din undren med de mange " svigerbørn " god weekend, hilsen Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være skønt at være krondiamantpar og kan samle sådan en stor familie til fest :-)

      Slet
  4. Ja jeg måtte lige læse den nogle gange for at finde ud af, hvad du mente med det, men endelig fes den ind på lystavlen. 11 svigerbørn og 4 børn, imponerende måske en trykfejl :o)
    Tryksværte er noget værre griseri, men om det er giftig ved jeg ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tog den også lige et par gange selv, idet jeg fornemmede, at der var noget "galt".
      Tryksværte er noget rigtig grisseri. Heldigvis kan det også nemt vaskes af med lidt vand og sulfo.

      Slet
  5. Hej Susanne. Jeg synes, det er en rigtig god idé at lave potter ud af avispapir. Jeg ved ikke om sværten er giftig, men på en måde tror jeg det ikke, da man anvender aviser til mange formål, også til at lave briketter af til at fyre med og hvis det var meget giftigt, skulle man tro, at det også var farligt at sætte ild til (dampe og sådan noget), så umiddelbart tror jeg, at du sagtens kan anvende det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Avispotterne er ihvertfald billige og nemme. Og så har man stort set altid et par liggende i avisholderen, som kan bruges.
      Du har ret i, at avispapir bruges til mange ting. Jeg synes da også at have læst, at der er nogle, som putter dem i komposten (dog i mindre mængder).

      Slet
  6. Jeg har gået i fødselsgruppe med 2 (nu forhenværende) typografer på Politiken og de siger at tryksværte er vældigt giftigt og at de helstville være fri for at spise noget, der har groet i avispapir.

    Men sidste år satte jeg selv chili i sådan nogle. Er her da endnu.

    Det er i øvrigt sådan en hyggelig syssel. Jeg lavede faktisk et potmaker-kursus sidste år i marts på bloggen.
    God fornøjelse, 'Sun-Sanne'. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må ind forbi din blog og lede efter indlægget med potmaker-kurset. Måske jeg kan lære noget :-)
      Det lyder ikke betryggende, når typograferne siger sådan. Men måske det er ok til chili fordi der bruges så små mængder i maden. Eller romantiserer jeg problemet?

      Slet
  7. Ps. Ha ha ha.... Den er fin! En guldgrube af en artikel. Lige til ATS.

    SvarSlet
  8. Hej Susanne
    Det er da blevet til rigtig mange flotte potter, som du nok hurtigt skal få brugt.
    Tankevækkende avisoverskrift. Af og til må man trække på smilebåndet.
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Da jeg først kom igang og fandt ud af, at effektivisere så gid det strækt. Bla. var det muligt at rive flere sider avispapir på én gang :-) Tror du har ret i, at de snart skal få ben at gå på - og eller er der flere aviser i avisholderen til en ny omgang :-)

      Slet
  9. hmmm.. gik lige ind og spurgte min avistrykker-mand, som gav følgende fyldestgørende svar: "Njaeeee....". Efter lidt betænkningstid blev det til at han ikke kunne drømme om at spise tryksværte, men med de mængder tryksværte han havde haft på kroppen burde han ha' været død hvis det var giftigt.... - og hvad kan vi plante-pot-elskere så bruge det svar til!!?? Jeg tror ihvertfald jeg fortsætter med pot-makeren med og uden tryksværte.
    (Når man er gift med en typograf kan man bestille avispapir uden tryksværte, men leveringstiden kan være udefinerbar...;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også, at det er det, jeg kommer frem til - altså at fortsætte med at bruge dem. Men jeg tror, at hvis jeg engang får en urtehave, så vil jeg tænke mig om før jeg bruger dem, ex. tror jeg ikke, at jeg vil bruge dem til forspiring af salat-planter.

      Slet
  10. Hej Sus, har lige talt med Helle L, som arbejder som trykker. Hun siger, at det kommer an på hvilken type trykfarve, der er anvendt. De bruger vegetabilske, men ved andre bruger mineralske og de er ikke gode for helbredet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm og hvilken slags tryksværte er så brugt til vores lokalavis? Ikke nemt at vide! Men hvis der findes vegetabilsk tryksværte, som er bedre for helbreddet, så kan de jo undre, at der er trykkerier, som stadig bruger den mineralske. Har sikkert noget med økonomi at gøre - igen!
      Hils Helle L og sig tak for svaret :-)

      Slet
  11. Aviser er et eminent materiale til at spærre for skvalderkålrødder - så jeg undrer mig over at dine potter er lukket i bunden?
    Jeg ser at flere øko-foreninger anbefaler at man selv laver sine potter af avispapir og Camilla Plum sælger pot-makere såeh.... det ville undre mig om det forurener, men det er et spændende emne:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Om potterne skal lukkes i bunden er da endnu et godt spørgsmål, som jeg ikke har tænkt på. Har lige tjekket vejledningen, som fulgte med pot-makeren og de siger, at potterne skal lukkes i bunden. Men måske kunne det være en god idé, at åbne bunden inden planten plantes i en større potte jord - eller måske helt fjernes? De skriver også, at avispapirpotten formulder med tiden, så gad vide hvor lang tid det tager? Hmm, masser af spørgsmål!

      Men du har ret i, at hvis øko-foreninger og Camilla anbefaler avispotter, så kan det ikke være "farligt" at bruge dem :-)

      Slet
  12. Ja det lader til at du er kommet frem til et resultat... godt for jeg kan nemlig ikke hjælpe dig ;o)
    Vil bare sige go fornøjelse med det hele, det lyder hyggeligt :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror at jeg er kommet frem til et resultat eller ihvertfald en beslutning. For angående resultatet om det er "giftigt", at anvende avispotter til spiselige planter, så synes jeg ikke, at der er et entydigt svar - måske hvis jeg spørger lokalavisen om hvilken sværte de bruger. Men du har ret - jeg sår mine chillifrø i avispotterne.

      Tak og du ønskes også en dejlig søndag :-)

      Slet
  13. Jeg er nu også lidt i tvivl med hensyn til den giftige tryksværte, men jeg tager også chancen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi må vist bare bruge vores sunde fornuft ift. hvad vi bruger avispotterne til :-)

      Slet
  14. Karina Carlsen (lindelyst)29. januar 2012 kl. 12.23

    Hej Susanne..
    Jeg vil også gerne selv lave potter - har du brugt et specielt værktøj til det ?
    Har set på nogle havesider en smart trædims..
    Jeg læser overskriften med de 11 svigerbørn at det er dem som er blevet gift ind i familien feks. svigerdatter osv..Det er det jeg hører rundt om når der tales om de ting.
    Spændende projekt med potter - men jeg venter lidt endnu. Vi er ved at lave lidt varme til drivhuset så en lille del bliver opvarmet til alle de kommende potter..
    Fortsat god søndag..
    Mange hilsner Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har brugt en pot-maker som netop er ent træ-værktøj til at forme potterne om og trykke bunden sammen. Jeg har købt min billigt i Netto sidste efterår.

      Det lyder spændende med varme i drivhuset. Deler du de gode idéer med os, når I er færdige med 'projektet'? God fornøjelse :-)

      Slet
  15. Avispapir er godkendt af sundhedsmyndighederne til at pakke fisk ind i med bare et lag pergamentpapir imellem. Derb har "aldrig" været bly i tryksværte bortset fra, hvor en lille lokalsprøjte har været trykt på en "fluesmækker" direkte fra en blysats. I gamle dage blev avistekst sat af typografer med blytyper. Så blev der lavet et papmacheaftryk af satsen, og mens dette endnu var fugtigt, blev der støbt en trykplade af zink på den fugtige papmache. trykpladen blev så bukket, så den passede i rotationspressen. Tryksværten var planteolie med revet sod (rent kulstof) - altså ingen farlige stoffer. Nutidens offset-tryksværte er (jævnfør Sundhedsstyrelsen) næppe meget værre helbredsmæssigt. Blybelastningen af typograferne er sparet væk.

    SvarSlet
  16. Avispapir er godkendt af sundhedsmyndighederne til at pakke fisk ind i med bare et lag pergamentpapir imellem. Derb har "aldrig" været bly i tryksværte bortset fra, hvor en lille lokalsprøjte har været trykt på en "fluesmækker" direkte fra en blysats. I gamle dage blev avistekst sat af typografer med blytyper. Så blev der lavet et papmacheaftryk af satsen, og mens dette endnu var fugtigt, blev der støbt en trykplade af zink på den fugtige papmache. trykpladen blev så bukket, så den passede i rotationspressen. Tryksværten var planteolie med revet sod (rent kulstof) - altså ingen farlige stoffer. Nutidens offset-tryksværte er (jævnfør Sundhedsstyrelsen) næppe meget værre helbredsmæssigt. Blybelastningen af typograferne er sparet væk.

    SvarSlet
  17. http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-i-din-hverdag/hjemmet/papir-og-plast/papir-og-pap/aviser-og-tryksager

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Svampe

Disse to forskellige svampe var at finde i græsplænen idag. Den hvide fandt jeg ikke mindre end ni af ialt. Ingen af os har viden om svampe, men kunne denne spises, så var der masser af føde i den, for de var store og tunge. Under den runde hat var der en hvid "hinde", som dog ikke var hel og derfor kunne lamellerne. Stokken var tyk og virkede massiv og sluttede af i en rund rod, hvorfor den var let at vælte.

Den naturbrune svamp med en blå ring i hatten var heldigvis ensom - den ser nemlig giftig ud. Læg mærke til edderkoppen på svampen - den ser ikke samme signal som jeg! Under den flade hat var der lameller og en meget tynd stok og da jeg ville vælte svampe gik hatten i stykker.

Alle ti svampe er fjernet fra græsplænen og smidt i skraldespanden. Vi skal have fødselsdagsgæster imorgen og deriblandt to mindre børn - vi tager ingen unødige risici med evt. giftige svampe her!