Gå videre til hovedindholdet

Opfølgning på smuthullet

Jeg lovede en opfølgning på, hvad der gemte sig i smuthullet, som jeg fandt i drivhuset i marts. Jeg har ikke haft mod til selv at flytte plantesækken. Men idag havde jeg besøg af mine forældre, som var modige nok til at flytte plantesækken.

Og det kunne jeg jo selv have gjort - se i bagklogskabens klare lys - for der var hverken mus eller snog i hullet. Men det så ud til, at der havde været en musefamilie, idet der var en forladt muserede og der var spist af alle plastikposer i kapilærkasserne.

Kommentarer

  1. Godt med hjælp, når man ikke selv tør, jeg havde heller ikke turdet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - vi "bangebukse" må jo lokke andre til det vi ikke tør ;-)

      Slet
  2. Godt du fikk ordnet opp i det :-)) Og grei tå få hjelp. Jeg her av typen som liker sånt, og hadde nok tatt med meg et barnebarn eller to på "jobben", skikkelig spennende opplevelse.
    Lykke til i drivhuset.
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, det havde været en stor oplevelse for børnebørnene, når nu bedstemor kan lide det. Sådan havde det også været med mine forældre. Men ikke med mig - tror jeg havde projiceret min frygt over på børnene. Men herligt for dem, som tør :-)

      Slet
  3. he-he... ja, de små "pus" er alle vegne. ;o)
    Jeg stødte selv på dem et år jeg tømte min kompost. Der dukkede flere musereder op og de laver faktisk et flot stykke arkitektarbejde. Jeg var dog også glad for at der ikke var indbyggere i reden. ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mon ikke musene prøver at finde steder, som er lune og det er vel både en kompost og en kapillærkasse. Jeg husker også tydeligt, at min far indimellem fandt mus, når han åbnede en roekule. Har et billede på nethinden fra dengang af mus der piblede frem, når han løftede plastikken - men måske det bare er en fantasi, men mus var der ihvertfald.

      Slet
  4. Hej. Uha jeg forstår godt, at du ikke selv ville undersøge det nærmere, men det er da godt, at musefamilien er rejst. Jeg var slet ikke klar over, at de kunne finde på at gemme sig i jord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var heldigt, at de var rejst - måske de ikke kunne finde mere mad, for de havde spist de etageløg jeg havde stående i en bakke derude. Musereden var ikke direkte i jorden, men de havde gravet sig gennem jorden og bygget rede i selve kapillærkassen. Måske jeg kan lære af det og få fjernet plantesækken om efteråret istedet!

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad