Gå videre til hovedindholdet

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid.


Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos "Bjarnes frø og planter". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte.

Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden.


Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv.



Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.

Kommentarer

  1. Ja det er da kønne blomster den rucola har.

    SvarSlet
  2. Hold op hvor er den pæn. Min rucola blomstre ikke, men jeg kan se at jeg har noget at se frem til.
    Er blomsterne mon også spiselige?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt sikkert noget at se frem til :-)
      Jeg aner ikke, om blomsten er spiselig, men spørger lige i én af grupperne på FB og vender tilbage med svar.

      Slet
    2. Jens fra Slottet i Smørmosen har lige svaret på spørgsmålet og rucola-blomsterne kan spises og smager som rucola. Sikke meget skøn pynt vi kan få ikke kun i vaser men også i vores mad :-)

      Jens og Sølva har en utrolig flot og informativ hjemmeside og en facebook-gruppe, som hedder Slottet i Smørmosen. Hjemmesiden findes på dette link; http://www.slottet-i-smoermosen.com/. Begge sider er absolut et besøg værd :-)

      Slet
  3. hej Susanne.ja! det er dejligt at kunne gå ud og plukke sin egen salat.
    Har i nogle år sået en blanding,men rucolaen tog overhånd.
    Så nu sår jeg salaterne hver for sig.
    God søndag til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt at kunne plukke helt friskt og sprødt salat :-) Ja, har hørt, at den er slet til at selvså sig, så må tage masser af stængler ind til pynt i huset, så den ikke når at smide frø. Det lyder som en god ide, at så salaterne hver for sig, så de er nemmere at fjerne, når de begynder at smide frø.
      Også en god søndag til dig trods den evige regn

      Slet
  4. mums, rucola - jeg er vist en af de få mennesker der ÆÆÆÆÆLSKER rucola, måske skulle man prøve at blive selvforsynende (ihvertfald om sommeren).....

    SvarSlet
    Svar
    1. Kender nu et par stykker, som elsker rucola, men de fleste vil vist gerne have den i mindre mængder. Men jeg tror det er en urt, som det er nemt at blive selvforsynende med, så ... :-)

      Slet
  5. Hej Susanne. Godt at du kan lide rucola, jeg synes, den smager rigtig godt, men har aldrig prøvet at have den i haven. (Har ingen køkkenhave). Blomsterne er yndige, dem har jeg aldrig set før.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske kunne rucola blive den nye "sommerblomst" i den flødefarvede eller mørke have ;-)

      Slet
  6. Så tæt på tror jeg ikke, at jeg har studeret rucolablomsten før, men den er jo super flot. Det har nu nok også noget at gøre med den dygtige fotograf :-)
    Jeg kan nu også rigtig godt lide smagen af rucola til forskel fra andre familiemedlemmer ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, men uanset fotografen, så er blomsten nemlig superflot :-)

      Så skulle du måske prøve denne rucola - så er jeg sikker på, at familiemedlemmerne også kan lide rucola :-)

      Slet
  7. Hej Susanne. Jeg er så en af dem der ikke kan fordrage Rucola, men med så flotte blomster er det da lige før, at den skal være i haven. Den er faktisk helt smuk jo.

    Ha´ en dejlig dag.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er rigtig smuk, men blomsterne er lidt små. Men mon ikke, at de ville være at se, hvis de står i en større gruppe - det tror jeg.

      Slet
  8. Superfine blomsterstande. Det er en næsten hemmelig verden, der åbner sig når man kommer tæt på med kameraet ;o). Rucola er heller ikke lige min favorit salat, men i blandinger går det fint

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er utroligt hvad der viser sig når linsen bliver det forlængede øje - jeg er også vild med det jeg så i dette tilfælde :-)

      Slet
  9. Hvor er det nogle FLOTTE blomster din Rucola har, de er da helt vidunderlige. Jeg har aldrig set rucola blomstre !
    God Aften.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også første gang jeg har lagt mærke til rucolaens blomster - de er superskønne :-)

      Slet
  10. Jeg kender ikke rucola'en, men hvor er dens blomster dog smukke.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Madam Bæk's have med græsser

Jeg har fået mig én på have-opleveren -  jeg har været på besøg hos Madam Bæk, som har bloggen Et haveliv med sygdom . Jeg var inviteret i hendes have for at få inspiration til at "indføre" græsser i haven. Og der var masser af inspiration at hente. Jeg lagde meget mærke til, at der flere steder i haven var plantet store og høje græsser ud til kanten eller i forgrunden af et bed. Jeg har altid tænkt, at det høje skal plantes bagerst, men her lærte jeg, at det ser rigtig godt ud med græsser forrest. Her er i det hele taget brugt mange høje græsser. Jeg har det selv svært ved at få højde i bedene og har en tendens til kun at vælge stauder, som ikke er voldsomt høje. Jeg må se at få lidt højde ind og specielt i husbedet kunne nogle af de høje græsser danne naturlige rum og dermed flere bede i det lange bed.   Græsserne er bruge på forskellige måder i haven - her som en kant langs huset. Andre steder i samspil med stauder, buske eller et-årige. Denn...